Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet o g

1. Inklusion i daginstitutioner – kan man det – og hvad får man ud af det? Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og SFI-Det nationale forskningscenter for velfærd gladsaxe - inklusionskonference

2. I lang tid har mange forskere ment at vejen til succes gik gennem den enkelte persons IQ gladsaxe - inklusionskonference

3. Intelligens består af to komponenter – ”gode” gener og gunstige miljøpåvirkninger – begge dele er der mere af i social gruppe 1 end i social gruppe 5 gladsaxe - inklusionskonference

4. Mere og mere af det gode liv Mere og mere intelligens gladsaxe - inklusionskonference

5. IQ gør det ikke alene – ikke kognitive kompetencer er også meget vigtige! Hvad er det så for nogle kompetencer? Det er ikke at kunne spille guitar – male – eller vide noget om Noréns sidste stykke – det er nemlig også langt hen af vejen IQ i forklædning gladsaxe - inklusionskonference

6. Det er først og fremmest flid – omhyggelighed – og evnen til at udskyde behov gladsaxe - inklusionskonference

7. Den berømte skumfidustest – se selv på You tube! Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at vide at nu går den voksne et øjeblik – for at komme tilbage om 2 minutter – hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den voksne kommer tilbage så får barnet endnu én. Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer for 20-30 år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere, parforhold og livskvalitet…… gladsaxe - inklusionskonference

8. Mere og mere af det gode liv Mere og mere flid, samvittighedsfuldhed, behovsudskydelse….. gladsaxe - inklusionskonference

9. Er der en rækkefølge i hvordan disse kompetencer frembringes hos børnene (først IQ så følelser eller omvendt) ? Cunha og Heckman (2007) gladsaxe - inklusionskonference

10. Hvor kommer kompetencerne fra? Er det naturens skyld? Gener - ØV Er det forældrenes skyld? Opdragelse, ambitioner osv Er det samfundets skyld? Skoler, muligheder osv Og hvordan ved vi at det er en årsagssammenhæng og ikke bare årsagssammenfald? gladsaxe - inklusionskonference

11. 70 % 20 % 10 % gladsaxe - inklusionskonference

12. Tvillingestudier: Enhver forskel mellem (enæggede) tvillinger må være miljøbestemt. • Adoptionsstudier fortæller os at enhver forskel mellem biologiske og adopterede børn må være genetisk bestemt. • Forældrenes uddannelse og børnenes kognitive og ikke-kognitive evner hænger sammen. • Forældrenes uddannelse hænger sammen med hvor meget de stimulere deres børn. • Forældrenes stimulering af børnene hænger sammen med børnenes kognitive og ikke-kognitive evner gladsaxe - inklusionskonference

13. Hvor meget bliver der tilbage af uddannelses-effekten når vi har ”kontrolleret” for stimuleringseffekten – dvs når vi sammenligner forældre der stimulere deres børn lige meget – men som har forskelligt uddannelsesniveau? gladsaxe - inklusionskonference

14. Groft sagt ser det umiddelbart ud til at et års uddannelse til faderen og moderen medførere ca 0,4 – 0,2 års yderligere skolegang til børnene. • Dvs hvis faderen og moderen begge: • Er ufaglært (9 års skolegang) • Har lange universitetsuddannelser (9 + 3 + 5 års skolegang) • så er der mellem 6,4 (mere end en universitetsuddannelse) og 3,4 (en studentereksamen) års skolegang til forskel på deres børns uddannelsesniveau! • MEN når vi kontrollere for ”stimuleringseffekten” (og gener osv), så falder ”effekten” til mellem 1 og et halvt års forskel! • Holmlund et al. (2011) gladsaxe - inklusionskonference

15. Hvis flid og intelligens er så godt – og til dels arveligt – hvorfor er så nogle af os født med anlæg der ikke giver samme gode egenskaber? Det ved jeg ikke Arbejdsopgaverne har ændret sig siden mennesket blev skabt Naturen laver eksperimenter – hvis vi alle blev født med præcis samme arveanlæg ville vi ikke udvikle os som organisme – vi ville stadig være vandgopler! gladsaxe - inklusionskonference

16. Ok – det er godt både at være flittig og intelligent. Men hvad skal vi bruge det til? Det har vist sig at både flid og intelligens er noget man kan ændre hos især mindre børn. Amerikanske lodtrækningsforsøg har vist at udsatte børn der får intensiv omsorg udvikler sig bedre på især de ikke kognitive områder (flid og alt det der …..). gladsaxe - inklusionskonference

17. Ka’ daginstitutioner gøre en forskel? Børn i daginstitutioner klarer sig dårligere end børn der ikke går i institution! – i USA , Bernal, IER (2008) Børn i daginstitutioner i Norge klarer sig bedre end børn der ikke går i børnehave – Mogstad og Havnes, AER (2011) Er det fordi daginstitutionerne i USA er dårligere end i Norge? Eller er der fordi det er forskellige mødre der anvender dagtilbud i USA og Norge? gladsaxe - inklusionskonference

18. Effekter af the perrypre-schoolproject gladsaxe - inklusionskonference

19. gladsaxe - inklusionskonference

20. Men….. gladsaxe - inklusionskonference

21. Hva’ gør man i interventionsstudierne? • Masser af socialrådgivere • Masser af pædagoger • Læser op for børnene • Laver strukturerede ”lege” og aktiviteter • Følger den ene manual efter den anden (”the goodbehaviour game”, ”the incredibleyears”….) gladsaxe - inklusionskonference

22. Hvem har mest gavn af interventionerne? gladsaxe - inklusionskonference

23. Hvorfor ved vi ikke hvad der virker i Danmark? gladsaxe - inklusionskonference

24. Dansk forskning på førskoleområdet: Kilde: Dansk Clearinghouse, Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i 2006-9 i institutioner for de 0-6 årige. gladsaxe - inklusionskonference

25. Tak for opmærksomheden….. gladsaxe - inklusionskonference