Potentialer for udvikling af skolen

1. Potentialer for udvikling af skolen Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Lærerkreds Nord, torsdag d. 30. januar 2014

2. Disposition • Professionalisme som potentiale • Motivation som potentiale • Styringsmodeller med forskelligepotentialer • Inddragelse som potentiale • Konklusion og mere diskussion

3. Professionalismesompotentiale

4. Professionssociologien Neoweberianskretning: Magt, penge og status Funktionalistiskretning: Samfundsgavnliggavnlig, normer Mit argument ml. ekstremerne Opgaver, der kræverspecialiseret, teoretiskviden Informationsasymmetri + konsekvenser v. svigt Professionalismekontrakt: Professionel status/godeydelser (tillid) Professionellenormer, somfaggruppesanktionerer A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Statskundskab

5. Definitioner Professionalisme: Omfangetafteoretisk, specialiseretvidensamteksistensenaffasteprofessionellenormer Professionel status: Gradenafoffentlighedensanerkendelseaffaggruppensteoretiske, specialiseredevidensamtaf dens fasteprofessionellenormer A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Statskundskab

7. Kilde: Ugebrevet A4 http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx

8. Kilde: Ugebrevet A4 http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx

9. Potentialerneihhv. prof. status og professionalisme • Professionel status: Mulighederne for indflydelsepåtreniveauer. Nationalt, ikommunerne og påskolerne • Professionalisme: • Hvaderdet for nogleprofessionellenormer, der bidragertilgodeskoleydelser? • Hvordanskallærerprofessionenifremtidensikre, at de professionellenormerbliveroverholdt? • Hvaderdet for en specialiseretviden, der ervigtigt? Specialiseretviden om hvert fag ellerspecialiseretviden om det at undervisebørn (iforskelligealdre)?

10. SFI’s undersøgelseaflærereffekter ”Umiddelbartviseranalyserne et nogetdystertbilledeafbetydningenafformellæreruddannelse. For detførsteviserdet sig, at undervisningilinjefag (her henholdsvisdanskellermatematiki 9. klasse) ikkeharnogensammenhæng med elevernesfagligepræstationer. Mod forventningklarerelever med linjefagslærere sig såledesikkebedre end øvrigeelever (side 40)” ”Endvidereviserdet sig, at elever med læreruddannedelærereligefremklarer sig dårligere end de elever, der harlærere med meritlæreruddannelse. Den uventedesammenhængmellemlærerensuddannelse og elevernesfagligepræstationerkanmuligvisskyldes, at skolelederenvælger at placere de læreruddannedelærere og lærere med linjefagpå de klasser, somklarer sig dårligstfagligt” + Kun undersøgti 9. klasse (vi undersøgeri 7, 8 og 9. klasse) Kilde. SFI rapportenLærere, undervisning og elevpræstationerifolkeskolen(april 2013) Dette problem håndterevoresundersøgelse, da vi serpåforskelle ml. fag for sammeelev (og dermedsammeklasse)

11. På den ene side og på den anden side… • PIRLS 2011: Eleverne med lærere, ihvisuddannelse der varvægtpålæsepædagogik og undervisningilæsning, klarer sig signifikantbedre • TIMSS 2011: Eleverundervistaflærere med linjefagpræstererklartbedreMENkontrol for elevernessocioøkonomiskebaggrundgør, at betydningenaflinjefagfaldervæk • Dvs. sammenhængenerfalsk • Skyldes, at elever med bedresocioøkonomiskbaggrund tenderer til at gåpåstørreskoler, hvor en størreandelaflærernesamtidigunderviseridereslinjefag.

12. Evasundersøgelse • Kendskabtilnyestemetoder for læseundervisninggør, at relativtnyelærerefårbedreresultateriforholdtillæsefremgangpåmellemtrinnet • ”Vi kanikkepåvise, at der er en forskeliklasserneslæsefremgang, afhængigtaf om lærerenermerituddannetellerhar en fireåriglæreruddannelse” s. 63 • ”Detkanomvendtikkepåvises, at lærere, der hartagetlinjefagidansk, har en sammenhæng med læsefremgang for alleeleveruansetlæseniveau. Tilgengældladerdettil at have betydning for de 33 % afeleverne, der i 4. klasselæserpåmiddelniveau” s. 63 • ”Detharbetydning, at lærerentagerefteruddannelseilæsning” • ELLER: Der erihvertfaldforskelmellemlærere, der tagerefteruddannelse og lærere, der ikkegør (EVA rapport s. 19: Deteryderstvanskeligt at dragekausaleslutningerpåbaggrundafdenne type undersøgelser • EVA 2013: Læseudviklingpåmellemtrinnet - Faktorerforbundet med læsefremgangfra 4.-6. klasse

13. Voresundersøgelse: Hvordan? • Registeroplysningeromeleverneskaraktereriafgangsprøvernesamtstandpunktskarakterer (2009-2011) • Kvalitative interviews somudgangspunkt for at formulererelevantespørgsmål • Spørgeskemaundersøgelsetil 3,230 lærerefordeltpå 85 skoleriforåret 2011 • Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skolelederekunnekoblestillærerne og havdeværetansatførelevplansimplementeringen) • Oplysningerfraskolerne, så vi vedpræcist, hvilkelærere, der harundervisthvilkeeleveri 7.-9. klasseialleeksamensfagene

14. Betydningenaflæreruddannelse og linjefagivoresundersøgelse • Uddannedelærereiforholdtilundervisereudenlæreruddannelse: Markantforskeli de uddannedelæreresfavør (ingenforskel merit ogalmlærerudd) • Absolut ingenforskelpåeleverundervistaflinjefagsuddannedelærereogikke-linjefagsuddannelselærere, kontrolleret for elevbaggrund • Betyderdet, at vi bare skalkastelærerne op iluftenog se, hvilke fag de faldernedpå? Eller holde op med at have linjefag? • NEJ.Lærere, der underviserpåoverbygningenudenlinjefag, brænderformodentligt for faget. • MEN: Måskeer “mere afdetsamme” (=allelærereskal have linjefagi den forstand, vi kenderdet) ikke den rigtigeløsning her.

15. Motivation sompotentiale

16. Motivation sombegreb • Motivation som den potentielleenergi, en person ervilligtil at lægge bag opnåelsenaf et giventmål. • Hvadermålet: • At gavne sig selv (incitamenter) ellerundgåstraf (regulering): Ekstrinsisk motivation • At nydeopgaveniselv: Intrinsic task motivation/indreopgavemotivation • At leve op tilprofessionensstandarder: Professionelmotivaiton • At gøregodt for andreellersamfundet: Public service motivation

17. Bag ommotivationen Self-determination theory • Behov for at føle sig autonom • Behov for at føle sig kompetent • Behov for at føletilknytningtilandre Kilde: Jacobsen, Hvitved & Andersen

18. A A R H U S U N I V E R S ITY Department of Political Science Public service motivation Individers orientation mod at levere service til folk med detformål at gøredetgodt for andreog for samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenterafoffentlig service aleneermotiveretafegennytte Altruistiskmotivationsformknyttettil levering af public service Et kald?

19. Hypoteserfremsati 1990: • Jo større PSM, jo mere vilindividettiltrækkestil den offentligesektor (selektion) • Jo større PSM, jobedre performance (ioffentligeorganisationer) • Offentligeorganisationer, der tiltrækkeransatte med højtniveauaf PSM ermindreafhængigeafekstrinsiskeincitamenteriforholdtil at styreindividuel performance effektivt.

20. Hvadpåvirkeroffentligtansattes motivation? Kontrol og incitamenter Køn Public service motivation Alder Voldsommebegi-venheder (fxkrig) Intrinsic opgave- motivation Professionalisme Sektor (off/privat) Uddannelse 20

21. Hvadhar motivation betydning for? Jobtilfredshed Valg ml. offentlig og privatsektor Public service motivation Arbejdstid Sygefravær Intrinsic opgave- motivation Bedømmelsesadfærd Eleverslæring Org.-person fit vedr. PSM 21

22. MOTIVATION I FOLKESKOLEN – ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERERSamarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen 22

23. Trin 1: Hvadbetyder motivation? Public service motivation Kontrol for lærerneserfaring og socio-demografi Afgangskarakterer Kontrol for elevernes socio-demografi Kontrol for skole- og kommunekarakteristika Kontrol for faget og samspil ml. fag og elevkarakteristika

24. Hovedresultater: Samlet PSM og alleprøver Public service motivation + + Afgangsprøvekarakterer Kvindeliglærer + Eleven er en pige + Læreruddannet Erfaring (mere end fire år) N=24.360 Linjefag

25. Hovedresultater: Samlet PSM og skr.prøver Public service motivation + Afgangsprøvekarakterer Kvindeliglærer Eleven er en pige + Forskelle Halveringaf PSM effekt Ingenkvinde-pigeeffekt Størreeffektafuddannelse + Læreruddannetellerej Erfaring (mere end fire år) Linjefag N=13.660

26. Andre tests: • Standpunktskarakterer: Megetstørreeffektaf PSM • Kun dansk og matematik (lidtsvagereresultaterpga. færreobservationer) • Kun obligatoriskeudtræksfag med to eksternecensorer (størreeffekt, men mere usikkertpga. færreobservationer

27. Trin 2: Hvorforvariererlærernes motivation? ? Motivation

28. Motivation: Indrearbejdsmotivation PSM (alle fire dimensioner) Opfattelseafelevplaner Command and motivation (udgivetitidsskriftet Public Administration, online before print) Hovedresultat: Hviselevplanerneopfattessom mere kontrollerende, harlærernemindre motivation påalle de måltemotivationsdimensioner. Kvindeligelærerehøjereintrinsiskmotivaiton og compassion (og opfatterelevplanersommindrekontrollerende), mensmændhar mere attraction to policy making og self-sacrifice Ældrelærereharhøjere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making 28

29. Trin 3: Hvorforopfatternoglelærereelevplanerne (og andenstyring) somkontrollerende, mensandreopfatterdetsomunderstøttende? ÷ Kontrollerendeopfattelseafelevplaner ? Motivation

30. Forventninger Skoleledernesimplementeringsomafgørende Implementering via dialog: Understøttendeopfattelse Implementering via “kæft, tritogretning”: Kontrollendeopfattelse Undersøgelsenaflærernekobles med spørgeskematillederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsenfra SFI ogadjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

31. Resultater: Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende: • Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård • På store skoler • På skoler med mange fattige elever • Når læreren er en mand Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

32. Styringsmodeller med forskelligepotentialerAfhængigaf de ansattes motivation og brugerneshandlingskapaciet 32

33. Dronninger (høj handlingskapacitet) Neoliberalisme Tredjevejs (markeds) socialisme Riddere (høj public service motivation) Landsknægte (lav public service motivation) Klassisk social- demokratisme Bønder (Lav handlingskapacitet) Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16. Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr. 1 2012 33

34. Den ene akse: De ansatte Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere) Hvordan måles det? Public service motivation er et bud Paternalisme • Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst • Forholdet til professionalisme

35. Den anden akse: Brugerne Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre? Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser Uddannelse! Erfaring med området (jf. næste slide) Normativt og/eller faktisk spørgsmål? 35

36. Handlingskapacitet på hospitalsområdet 36

37. De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010 Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet. Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til serviceleverandørerne Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service (offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat). 37

38. Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden Høj brugerkapacitet (dronninger) Voice Choice Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) Mistrust Trust Lav brugerkapacitet (bønder)

39. Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet Relativ høj handlingskapacitet Relativ høj public service motivation Relativ lav public service motivation Relativ lav handlingskapacitet Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr. 1 2012

40. Inddragelse som potentiale? Incitamenter og regulering på andre områder end folkeskolen

41. Ny Løn på universitetsinstitutter Økonomiske incitamenter Individuel performance (publikationer) Opfattelse af øko. incit Intrinsisk motivation Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006

42. Opfattelsen af incitamenter Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: • Understøttende ved at belønne indsats • Kontrollerende fra ledelsens side • Hvis understøttende større indsats: crowding in • Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel 42

43. 43

44. Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær • FOA medlemmer (medlemspanel) • Sygefravær (registeroplysninger) • Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) • Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivation Større sygefravær

45. FTF undersøgelse

46. Beskæftigelsesområdet Undersøgelsenerbaseretpåspørgeskemaundersøgelseafmedarbejderefrabeskæftigelsesområdet og medarbejderefra den centralekommunale administration i fire kommuner

48. KONKLUSION OG MERE DISKUSSION

49. Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Styringstiltag Indre motivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Den lokale leders implementering af styringstiltaget Typen af styringstiltag

50. TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!Kommentarer er altid velkomne på lotte@ps.au.dk