Udvikling af relationskompetencer med PALS

1. Udvikling af relationskompetencer med PALS Christina Bagunck og Marie Hultberg, Palsvejledere

2. Udvikling af relationskompetencer med PALS

3. Relationer!!

4. Hvorfor er relationsarbejde… I arbejdet med at støtte op om positiv adfærd i læring og samspil er relationsarbejdet afgørende. ”Faglig og social læring er ikke isolerede, mentale aktiviteter hos den enkelte, men foregår i kontekstuelle relationer” – ”Disse relationer kan både hæmme og fremme, hvad og hvordan eleverne lærer. Relationer, der lægger vægt på godt samspil, vil fremme læring, mens relationer præget af modspil vil hæmme læring” (Arnesen 2008)

5. Sammenhængen mellem adfærd og relation? Sørlie og Nordahl (1998) finder en klar sammenhæng mellem elev/lærerrelationen og problemadfærdens omfang. ”I skolen bliver eleverne motiverede og inspirerede af lærere, der respekterer børn og unge og som lægger vægt på at have et godt forhold til dem.” (Sørlie og Nordahl, 1998) PALS arbejder med kompetencerne - relationskompetencerne ”Vi mener, at mange af de problemer, der gemmer sig bag betegnelsen ”adfærdsproblemer i skolen” faktisk er kompetenceproblemer, der kan løses med pædagogiske virkemidler” (Arnesen 2008))

6. Elevens oplevelse af læreren / pædagogen er afgørende for lærers indflydelse på eleven • Den sociale relation • Den faglige relation

7. Lærerstil og udviklingen af et positivt læringsmiljø Høj kontrol Meget varme Lidt varme Lav kontrol

8. Interaktion og relation Interaktion defineres i PALS som de situationer hvor mennesker handler med det formål at komme i kontakt med andre mennesker eller svare på andre mennesker handlinger The power of words Relationer bygger på og udvikles i interaktioner mellem andre mennesker (Nordahl og Sørlie) Relation etableres - gennem interaktioner - i en kontekst - over tid

9. Interaktion er et komplekst foretagende!!

10. Interaktion er et komplekst foretagende!! • - og derfor kan vi ikke på en gang være bevidst om alt hvad der sker - i rummet fysisk og socialt • hvad vi selv gør/hvordan vi reagerer • I tid: hvad er sket før og hvilke forventninger har vi til hvad der skal ske? Vi må benytte automatpiloten i hverdagens interaktioner for at kunne fungere!! Automatpiloten er dermed medspiller i relationsdannelsen! • ”Automatpiloten” eller Ubevidst, kropsligt bunden læring, er interessant fordi det gennem hele livet er en nødvendighed for vores evne til at fungere hensigtsmæssigt!!

11. Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence Negative samspilsmønstre er ofte automatiseret (blevet et mønster/vane). Vaner ændres fx ved at gøre noget på en anden måde.. Rollespil er et unikt hjælpemiddel til at se nye handlemuligheder og være nysgerrig på interaktioner FRA ORD TIL HANDLING.

12. Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence En proaktiv metode: Lære at bruge de forskellige indsatser i PALS, der sandsynligør et positivt samspil mellem lærere og elever Skabe bevidsthed omkring forskellige perspektiver (vejleder, leder, lærer, pædagog, forældre og elev) Cirkulærproblemforståelse Blive bevidst om egne reaktioner og følelser Øge mulighederne for pædagogisk refleksion Kollektiv mestring

13. Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence En problemløsende metode: Kortlægning afudfordringeri (enkelteinteraktionsmønstre /) negative samspilsmønstre Værktøj til at illustrere den information, der bliverformidlet – at blivebevidstom den kropsligtbundetviden Eksperimentere med ogfindeløsninger på de problemer, som beskrives. Få konkretsparring frasine kollegaer - fraprivatpraktiserende tilkollektivmestring

14. Debrifing, centralt for læring i rollespil Debrifing: Metarefleksion over et rollespillet, der zoomer ind og retter vores opmærksomhed mod den interaktion vi er nysgerrige på, hvad enten vi vil arbejde med at ændre på vaner, skabe hensigtsmæssige mønstre eller i forhold problemløsning.

15. Pals indsatserne Det er muligvis ikke muligt (!!) – at give beskrivelse af bestemte teknikker til etablering af gode relationer Men det der muligt at pege på centrale forhold og principper: Tillid Respekt Ligeværdighed Ikke stemple Optaget af og interesseret i andre (Terje Overland) Indsatserne i Pals skal med hver deres perspektiv og opgaver fungere som katalysatorer for en proces mod positiv adfærd i læring og samspil og ovenstående forhold og principper er indlejret i alle indsatser Så hvordan sandsynliggør vi positive interaktioner i skolen – hvordan bærer vi ved til opbygningen af en positiv organisation?

16. Fra negative til positive samspilsmønstreEskalering Eskalering Negative tanker Trigger Følelser Handling Fysiologiske forandringer

17. Fra negative til positive samspilsmønstre Elevens handling Alternativ tanke Trigger Følelse Den professionelle handling Fysiologiske forandringer

18. Skoleomfattende forventninger - en motor for positive relationer

19. Gode relationer afhænger af lærerens evne til at involvere sig positivt med eleverne.. .. Og derfor er positiv involvering gennemgribende for alle indsatser ”Jeg vil dig godt budskabet” ubetinget af elevens præstationer adfærd, etc. En forebyggende kommunikations- og interaktionsstil præget af: Åbenhed, venlighed, og hjælpsomhed Det er lærerens opgave at: Opfange signaler om hvordan eleverne har det Sikre og arbejde for kvalitet i relationen Være rollemodel Positiv involvering som metode vil også bidrage til at reducere andres negative holdning og opfattelse af barnet

20. Positiv involvering er kendetegnet ved: At læreren interesserer sig for elevens liv udenfor skolen At læreren aktivt arbejder på at skabe en positiv atmosfære omkring elevernes daglige aktiviteter/ viser interesse og deltager i elevernes gøremål Er tilgængelig for elevernes initiativ og udtryk Tager sig tid til elevernes spørgsmål og ønsker om samvær og tilgængelighed Tilrettelægger hensigtsmæssige og forudsigelige rammer der tager udgangspunkt i elevernes udviklingstrin og zonen for den nærmeste udvikling Skaber udviklingsfremmende indhold i de daglige rutiner Støtter og hjælper eleverne til at løse konflikter Viser alternative veje til positiv adfærd

21. Øvelse fra ”Positive interaktioner” • Der etableres grupper af tre. • 1. person fortæller en situation, hvor han/hun er lykkedes godt med at involvere sig positivt • 2. person interviewer så fortællingen bliver så konkret som mulig • 3. person lytter og skriver på ”post it” sedler, hvad 1. person konkret gjorde og hvordan det var positivt involverende. 3. person giver 1. person sedlerne tilbage • I skal afslutte med at drøfte, hvordan I oplevede at være i de forskellige positioner.

22. Positive interaktioner Positiv involvering Værdsættelse Ros Tegn

23. God kommunikation sandsynliggør at der udvikles gode relationer mellem elever og ansatte / voksne… )* • ”Gode beskeder” er en af indsatsområderne i PALS, ( lærere / ansatte har en vigtig opgave i at kommunikere med børnene på en måde der hjælper dem til at samarbejde) • Kommunikation er centralt for at opbygge positive relationer mellem børn og voksne og til at etablere et positivt samspil • ”Gode beskeder” slår en harmonisk tone an og fremmer et positivt samspil ved at: • kommunikere ønsket adfærd konkret og i form af en startbesked • give en besked på tomandshånd • gå lidt væk og give eleven tid til at følge beskeden • bruge et venligt følelsessprog (Stemmeleje og ansigtsudtryk) • undgå at argumentere • følge op på beskeden

24. Håndtering af problemadfærd på en måde der understøtter en respektfuld relation Målet er at eleven mestrer, samarbejder og at der opretholdes en respektfuld relation Pointen er først og fremmest at eleverne skal have støtte til at lære sociale væremåder frem for at blive straffet for ikke at mestre dem Positiv handlingsalternativer, omdirigeringer, ”overse” og begrundelser skaber mere positive samspilsmønstre Milde, negative og tydelige konsekvenser kan være effektive og nødvendige, men må altid indgå som supplement til en ellers grundlæggende positiv og støttende tilgang Der må altid lægges vægt på at reagere negativt på negativ adfærd uden af være respektløs overfor eleven Der lægge vægt på elevens valg og mulighed for hurtigt at komme på banen igen

25. Funktionel adfærdsforståelse:Positiv redefinering af eleven og elevens handling Undgå negative definitioner – genopfyldende, fører til tvingende samspilsmønstre, lav motivation og negativ selvvurdering - ”Jeg er...” Hvordan barnet opfattes af omverdenen bestemmer den omsorg eleven får og måde eleven bliver mødt på. Den måde barnet defineres på er med til at påvirke barnets selvbillede. Positive redefineringer: funktionel adfærdsforståelse - en tro på enhver gør sit bedste Hvilken positiv funktion har den uønskede adfærd? Hvilket udækket behov / hvilket ønske kommer til udtryk gennem barnet handlinger? En handling der bliver opfattet på en ny og positiv måde kan medfører mere hjælpsomme reaktioner.

26. Andre relationsorienterede indsatser i PALS • Klasse og gruppeledelse • Involverende tilsyn • Problemløsning • Forældresamarbejde