Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 2. gang

1. Pædagogisk kursus for instruktorer 20142. gang Gry Sandholm Jensen

2. Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: • Inddrage alle, motivation og medbestemmelse • Forventningsafstemning • Forskellige arbejdsformer • Lyn-evalueringer • Opgaveskrivning og feedback på mundtlige oplæg • Er det noget, vi skal tage op? • Konkret forberedelse af undervisningen (enkeltgange og forløb) • Tema for dagens undervisning

3. Meta:Opsamling på lyn-evaluering Opsamling på ”Hvad har I stadig af uklare punkter?” • Udvælg nogle få, genkommende punkter • Gennemgå på en anden måde end sidst • Lad ikke punktet svulme op

4. Program i dag Undervisningsplanlægning 12.30-13.30: Fastlæggelse af læringsmål 13.30-14.30: Udvælgelse af læringsaktiviteter 14.30-15.30: Praktisk lektionsplanlægning

5. 1. Fastlæggelse af læringsmål

6. Faglige mål Flere niveauer: • Studieordningen • Kursusbeskrivelsen • Den enkelte VIP-forelæsning • Den enkelte instruktortime I skal kende dem alle sammen I har kun ansvar for sidste niveau

7. Mål for dine lektioner - hvorfor? • Så er du skarp på, hvad du skal • Så har du et veldefineret fokus at planlægge ud fra • Så tvinger du dig selv til at overveje dine pædagogiske virkemidler • Så kan du forklare de studerende, hvor I skal hen

8. Læringsmål Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål: • Faglige emner er ikke et pædagogisk mål • Faglige emner skal ”oversættes”: • Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være? • Hvad skal de kunne, når lektionen er slut? Formuler så konkret som muligt, hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter.

9. At formulere mål Eksempler • kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og anvende dem i en analyse af teksten xx. • kunne identificere fire typer af adverbialled Eksempel fra denne lektion: • kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning • udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan

10. At formulere mål Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive verber. Hvad skal de kunne? • definere • beskrive • forklare • identificere væsentlige elementer • opstille • analysere • bruge/anvende • løse opgaver • finde ligheder og forskelle • sammenligne • forbinde/integrere • vurdere/formulere kritik af • beslutte

11. At formulere mål Undgå: • Upræcise mål, fx at forstå, at diskutere • Mål på for lavt kognitivt niveau fx at kende, at huske, at vide Formuler målene, så de kan forstås af de studerende. • Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de umiddelbart mening? • Præsenter de studerende for målene, så de ved, hvor I skal hen i dag.

12. Øvelse 1. Individuel øvelse, 5 min: Formuler med udgangspunkt i din foreløbige forberedelse af en lektion: ”Når lektionen er slut, skal de studerende …” 2. Paropgave, 7 min: Byt med sidemanden. Diskuter : Er jeres læringsmål • aktive (hvad skal de kunne?) • anskuelige (kan man iagttage det?) • præcise (kan man evt. måle det?)

13. Plenum • Vi hører eksempler på læringsmål. • Diskussion: Hvordan fungerer de?

14. Metakommentar • Når man har indlagt en opsamling i par, kan man gøre plenum kort. Så har hver enkelt studerende allerede fået feedback.

15. Progression Progressionsforestillinger – figurer • Trappetrin –byggesten – huse – cirkler - spiraler Dimensioner • Let-svært • Kendt - ukendt • Enkelt - komplekst • Konkret – abstrakt • Del – helhed • Kognitive niveauer

16. Blooms taksonomi

17. Progression Hovedpointer: • det lette før det svære • de basale begreber slås fast i starten • stigende kognitivt niveau – vær bevidst om, hvor du er

18. 2. Udvælgelse af læringsaktiviteter

19. Planlægningsprocessen Næste skridt: • Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte læringsmålene? • Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes gennem semesteret?

20. Pointer fra sidste gang 1. Aktive læringsformer er effektive 2. Variation er nødvendig Begrundelser: • Enhver skal selv konstruere sin viden • Det gør man meget forskelligt • De studerende har meget forskellige forudsætninger • Det fremmer dybdelæring: ”God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier”.

21. Aktive læringsformer Aktiviteter, hvor de studerende • taler – indgår i dialog • skriver – til sig selv eller andre • stiller spørgsmål • underviser hinanden • løser praktiske opgaver, eksperimenter eller cases • iagttager ”virkeligheden” – ekskursioner, gæster

22. Struktureret dialog i undervisningen Former • Summemøder – 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers • Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde • Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil) • Korte oplæg ved studerende • Opponentgrupper til oplæg

23. Dialog i undervisningen Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne, fx • Hvordan forstår I x? • Forklar x • Kan I finde eksempler på x? • Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi tidligere har behandlet? • Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv? • Hvad modsiger x? • Hvad nu hvis … ? • Hvordan kan vi vide, at … ? • Diskuter billede/figur

24. Øvelse 3 min. individuel øvelse: • Formuler 2 spørgsmål til summeøvelser, som kunne bruges inden for dit faglige emne

25. Metakommentar Ingen opsamling – øvelsen har værdi i sig selv.

26. Tænkeskrivning i undervisningen Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres. • Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes). • Skriv løs – stavning, tegnsætning osv. uden betydning • Helt korte formater – fx 10 linjer, ½ side • Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden. • Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart!

27. Tænkeskrivning i undervisningen Ideer I: • Indledningsskrivning – 5 min: Åbent sp. om dagens emne • Afslutningsskrivning – 5 min: Hvad har været de vigtigste pointer i dag? • 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort refleksion • Stil to spørgsmål til dette emne • Formuler den centrale tanke i … • Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og y? • Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu?

28. Tænkeskrivning i undervisningen Ideer II: • Stil 5 spørgsmål til teksten/emnet. Skrives, cirkuleres, besvares af andre, fremlægges. • Udvælg 3 centrale steder i teksten, hver 5-15 linjer. Skriv 15 linjer, hvor du motiverer valget • Udvælg 5 nøgleord. Skriv ½ side, hvori de indgår. 5-10 min. • Skriv maks. ½ side m. hovedpointer fra forberedelsen. 3-5 eksempler vises. Udgangspunkt for diskussion. • Skriv en fiktiv konfrontation med en person, forfatter e.l., hvor du argumenterer for/imod et synspunkt.

29. Kombinationer • Skriftligt – dialog – plenum (think-pair-share) • Skriftligt – dialog • Skriftligt – plenum • Dialog – plenum • Dialog – skriftligt • Plenum - skriftligt • Plenum – skriftligt – dialog • Plenum - dialog • Plenum – dialog – skriftligt - og så videre - vær kreativ!

30. Induktivt-deduktivt princip Deduktiv tilgang = formidlingslæring At starte i teorien At gå fra regel til eksempel generelt til specifikt teori til praksis Induktiv tilgang = opdagelseslæring At starte i stoffet At gå fra • eksempel til regel • specifikt til generelt • praksis til teori

31. Induktivt – deduktivt princip At starte induktivt • virker ofte motiverende: opdagelse • stimulerer aktiv tænkning • kan bruges som mental aktivering i færdighedsfag, som kan have svært ved at finde relevante aktiviteter

32. 3. Praktisk lektionsplanlægning

33. Lektionsplanlægning Lektionsplan • En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering af lektionens læringsmål • Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til sekvenser • Vigtige faglige pointer = hvad • Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan • Omtrentlige minutangivelser • Husk fleksibilitet

34. Sekvenser Opdeling af en lektion i dele • Gearskift i undervisningen • Skift af arbejdsformer • Underviseroplæg • Diskussion • Individuel opgave • Pararbejde • Gruppearbejde • Mundtlig/skriftlig • Skift af fagligt niveau • Bevægelse opad i progression

35. Læringsmål (igen) • kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning • udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan