Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik

1. FREDERIKSBERGÆLDRERÅDForventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitikOplæg til dialogmødet 1. oktober 2012 Kommunens Ældrepolitik = retningslinjer og holdepunkter for kommunens foranstaltninger i forhold til de ældre. Ældre = +60 årige efter kronologisk alder. De sociale aldersroller afhænger af arbejdsmarkedet, pensionssystemer og sociale konventioner – som er under fortsat udvikling. Den helbredsmæssige aldring forventes udskudt både for nuværende og kommende generationer - forudsat sundhedssystemet kan levere ydelser af højeste kvalitet – herunder relevant vejledning. - forudsat bl.a. kommunen bidrager til at reducere ulykkesrisici samt luftforurening og andre fysiske og psykiske helbredsbelastninger.

2. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Vores rådgivning af Kommunalbestyrelse kan sigte mod tre muligheder: • Udviklingslinjerne for dele af foranstaltningerne for de ældre er fornuftige og skal blot bekræftes med understregning af behovet for fortsatte forbedringer. • Vedrørende andre udviklingslinjer skal der lyse advarselslamper. Eksempler: Fortsatte effektiviseringer bliver på et tidspunkt til smertefulde serviceforringelser. Al for megen træning til hverdagen kan presse svage ældre urimeligt. • Endelig er der områder, hvor der er brug for at sætte nye mål. Eksempel: Boligområdet.

3. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Hvem leverer ældreomsorgen? Borgeren selv: egenomsorg. Familien; ægtefælle, børn og anden nær familie. Civilsamfundet; naboer, venner, velgørende organisationer, kirker, organiserede frivillige. Markedet; køb af ydelser for penge. Staten (kommunerne); visiterede ydelser. I de nordiske velfærdsstater står kommunerne for en væsentlig del af ældreomsorgen. Dette er forudsætning for den nordiske kvindefrigørelse efter anden verdenskrig, fordi døtrene er blevet frigjort for byrden med ældreomsorg (og for børnepasning i arbejdstiden). Skæres der ned på den kommunale omsorg, kompenserer borgerne bl.a. ved at købe ydelser på (det sorte) marked. - Kommunen kan med oplysning og hjælpemidler understøtte egenomsorgen. - Frederiksberg Kommune skal ikke gå i spidsen med at reducere den kommunale ældreomsorg. - Kommunen skal værne de ægtefæller, der bærer en stor omsorgsbyrde, bl.a. ved hensigtsmæssige støtte- og aflastningsordninger. - Naborelationerne kan understøttes med beboerlokaler. Gode lokaleforhold er også en forudsætning for de frivillige organisationers virke.

4. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Fremkommelighed og tilgængelighed, her er der brug for fortsatte forbedringer - Fremkommelige fortove og fremkommelig kollektiv trafik. - Tilgængelige bygninger: elevatorer og niveaufri adgang som prioriterede mål. - Kørselsordninger for patienter og handicappede. - Tilgængelighed for syns- og hørehandicappede. - IT-tilgængelighed: IT-uddannelse og fri trådløs Internet opkobling i størst muligt omfang. - Tilgængelighed til personlig rådgivning og sagsbehandling for de, der ikke kan klare sig uden.

5. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik De ældre borgere er storforbrugere af sundhedssystemets ydelser. Et nogenlunde godt helbred er afgørende for livskvaliteten. Der er behov for fortsat at arbejde målrettet for koordination og sammenhæng hen over grænsefladerne mellem hospitaler, lægepraksis og kommunen. Manglende koordination og sammenhæng rammer navnlig de ældre patienter med flere diagnoser eller uskarpe diagnoser - og samtidigt plejebehov. Kommunale døgnpladser med høj sundheds- og plejefaglig kvalitet i grænsefladen mellem hospital og eget hjem er et voksende behov og udfordring. De ældste borgere har samme krav på diagnosticering, behandling og genoptræning på samme høje faglige niveau som de yngre borgere. Fokus på tandsundhed og omsorgstandpleje. Fokus på demens, som er stærkt aldersrelateret.

6. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Boliger og pleje De fleste ældre er glade for deres nuværende bolig, men den er ikke altid lige velegnet til at blive ældre i – og ofte uegnet til at være stærkt plejekrævende i. Mange vil gerne i tide flytte til bofællesskaber, hvor der er naboskab og fælles faciliteter. Der er for få sådanne bofællesskaber. Plejehjemmene har over en årrække ændret funktion fra alderdomshjem, som var bofællesskaber for ældre, til ”sygehjem”. Med en mildere visitation til plejeboliger vil man kunne vende den udvikling og generelt gøre livet meget bedre for alle beboere.

7. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Aktivitets- og kulturtilbud For de stærke ældre, specielt de, der har en rimelig økonomi, er der næsten ubegrænsede muligheder for et aktivt liv med mange oplevelser. De mindre stærke - og eventuelt sky eller ensomme - er mere begrænsede. Åbne aktivitetscentre evt. forbindelse med plejehjemmene kan åbne mulighederne for de mindre stærke og introducere til klubtilbud. Mulighed for at spise sammen med andre ældre på cafeer bl.a. i tilknytning til plejehjemmene kan være vejen til nye bekendtskaber og et mere aktivt liv.

8. Forventninger til Frederiksbergs nye ældrepolitik Det er Ældrerådets opgave at være i kontakt med kommunens ældre og efter bedste evne at rådgive kommunalbestyrelsen, herunder om formuleringen af den nye ældrepolitik. Hvis I efter mødet vil klargøre synspunkter, I har fremført her, eller får nye ideer, som I gerne vil have Ældrerådet til at inddrage i sine henvendelser og høringssvar, må I meget gerne sende dem, gerne som stikord, i en mail til: aeldreraadet@frederiksberg.dk