1 / 37

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling. v. Lektor, ph.d., cand.psych. Hanne Dauer Keller, AAU. Lederengagement Coaching Udviklingsmål Uddannelse Projekt med kollega. Mus Udvikling som konsulent Kursus Nye opgaver Ad-hoc ledersparring Organisationsændring Genforhandling af kompetenceudviklings-planen.

alamea
Download Presentation

Kompetenceudvikling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kompetenceudvikling v. Lektor, ph.d., cand.psych. Hanne Dauer Keller, AAU

  2. Lederengagement • Coaching • Udviklingsmål • Uddannelse • Projekt med kollega

  3. Mus Udvikling som konsulent Kursus Nye opgaver Ad-hoc ledersparring Organisationsændring Genforhandling af kompetenceudviklings-planen

  4. Udviklinger • Fra faglige kvalifikationer til personlige kvalifikationer • Fleksibilitet, kreativitet og samarbejdsevne • Globalisering og udflytning af arbejdspladser • Employability og livslang læring • Kritiske perspektiver

  5. Kompetence vs. kvalifikation • Kompetence har en anvendelsesdimension • Indeholder en personlig dimension • Indeholder ofte også tavse dimensioner • Forstås som situativ og knyttet til et praksisfællesskabs forhandlinger af kompetent performance • Udvikles i praksis

  6. Udviklinger i læringsbegrebet • Fra læring i uddannelsesinstitutioner til læring på arbejdspladsen • Formel, uformel og tilfældig

  7. Teoretiske tilgange • Organisations- og ledelsesforskning • Læring i arbejdslivet • Situeret læring • Økonomisk-administrativ tilgang Illris, 2004:21-26

  8. Formelle kompetencer Organisatoriskefterspurgte kompetencer Anvendt kompetence Faktiske kompetencer De kompetencer, somarbejdetkræver Det flerdimensionelle kompetencebegreb Institutionaliseret uddannelse Arbejds-pladsens krav Personlig kapacitet Uformel læring på jobbet EfterEllström, 1994 p. 38

  9. Læringrum • Institutionaliseret uddannelse (ekstern og intern) • Baseret på akkumulation af viden og organiseret ift. et fag. Transferproblemer • Strukturerede læringsforløb på arbejdspladsen • Tilpassende og udviklende former for læring • Refleksive processer der kan bearbejde en problemstilling og løse den via refleksion og nye handlinger • Uformelle læreprocesser på jobbet • Tilpassende former for læring • Trial and error, fejlretning, umiddelbar feedback, teoriløs, vanskelig at generalisere

  10. Uddannelses-institution Organisation Deltagere 3 Perspektiver på kompetenceudvikling gn. institutionaliseret uddannelse Bred Kvalificering Virksomhedsspecifik Kvalificering Personlig relevant Kvalificering

  11. Organisationsperspektiv • Kompetence = anvendelse af viden i arbejdssammenhæng ud fra relevanskriterium • Markedsorientering og produktionslogik • Instrumentel holdning til uddannelse • Uddannelse som personalegode

  12. Uddannelsesinstitutionsperspektiv • Kompetence = anvendelse af viden i livssammenhænge formidlet gennem almen dannelse, der etableres som følge af deltagelse i almen-faglig efteruddannelse. • Skoleorienteret kultur • Formidling af fagopdelt viden • Bekendtgørelsesorienteret • Fastlagt indhold, klasseundervisning, læreren i centrum, timeopdeling og eksamen.

  13. Deltagerperspektiv • Kompetence = anvendelse af viden i arbejds- og/eller livssammenhænge ud fra relevanskriterium • Perspektivet er ofte formidlet af ledere eller uddannelsesinstitution • Egen læreplan

  14. Læring som fænomen • 2 Processer • 3 Dimensioner • 4 Niveauer • 4 Faser

  15. Læringens fundamentale processer Viden, forståelse, færdigheder Motivation, følelse, vilje Individ Indhold Drivkraft Tilegnelse Samspil Omverden Handling, kommunikation, samarbejde Illeris (2006:36)

  16. Transfer og læringsniveauer • Kumulativ læring – bundet til læringssituation og det lærte kan kun genkaldes i denne. Gentagelse • Tilpassende læring – bundet til subjektivt sammenhængende forståelsesområder. Applikation • Udviklingsorienteret læring – bundet til forståelse og indsigt og kan relateres til et bredere spektrum af sammenhænge. Fortolkning • Transformerede læring – Personligheden er ændret, så store dele af adfærden tones af læringen. Association Illeris m.fl., 2004:166

  17. Læringens 4 faser

  18. Arbejdspladslæring Medarbejdernes baggrund Det teknisk-organisatoriske læringsmiljø Det sociale læringsmiljø

  19. Det teknisk-organisatoriske læringsmiljø • Arbejdsdeling • Arbejdsindhold • Autonomi • Kvalifikationsanvendelse • Social interaktion • Belastninger

  20. Råderum • Karasek & Theorell – råderum + jobkrav er den væsentlige kombination for vurdering af læring eller belastning • Ellström – sammenhæng mellem råderum og læringstype

  21. Krav-kontrolmodellen Krav-kontrolmodellen, Karasek, 1989

  22. Efter Ellström,1994:71 Fire typer af læring som funktion af det råderum, der findes i arbejdssituationen Typer af læring/læringssituation Aspekter af arbejds- Reproduktiv Produktiv læring Kreativ Situationen læring Regelstyret Målstyret læring Opgave/mål Givet Givet Givet Ej givet Metode Givet Givet Ej givet Ej givet Resultat Givet Ej givet Ej givet Ej givet

  23. Det socialt-kulturelle læringsmiljø • Fællesskabers betydning – arbejdsfællesskaber, kulturelle fællesskaber og politiske fællesskaber • Kulturens betydning for udviklingsorienteret læring: • Handling, initiativ, risikotagning • Tolerance overfor forskelle opfattelse, usikkerhed og fejl • Opmuntring til refleksion og kritisk indstilling overfor kulturelle ”sandheder” – dvs. hvad man ubevidst antager er naturligt, muligt og ønskværdigt (Ellström:1994)

  24. Uddannelse Indhold Drivkraft Det socialt-kulturelle læringsmiljø Det teknisk-organisatoriske læringsmiljø Arbejde

  25. Hvordan kan organisationen styrke læringsudbyttet? • Læringstiltag i tilknytning til det daglige arbejde • Sidemandsoplæring og instruktion • Møder, seminarer og interne kurser • Ikt-medierede læreprocesser • Læring gennem samtale og interview • Historie- og fremtidsværksteder • Erfa-grupper og interne netværk • Sparrings- og støtteordninger • Partner-vejledning • Mentor-ordning • Coaching • Ambassadører, superbrugere og gartnere • Konsulentstøttet medarbejderudvikling • Job-overskridende læringstiltag • Selvstyrende grupper • Projekter • Aktionslæring • Job-bytte og job-rotation • Eksterne netværk Illeris,2004: 93:139

  26. Interessenternes arbejdsverden. - hvad skal interessenterne kunne med det du giver dem? Hvad er deres succeskriterier for den leverance du kommer med? Funktionskædemetoden i praksis interessenter. - Hvem er dine vigtigste ”interessenter”? - Skal portefølgen ændres? Opgaver: - Hvad er dine vigtigste opgavefelter/ store opgaver?Hvilke opgaveløsning skal udvikles? Interessenternes arbejdsverden • Rolle og mål: - Hvordan ser du din rolle, styrker og svagheder?. Hvad skal udvikles? Hvilke mål har du? Interessenter Leder-medarbejder-organisation–hvilke temaer skal tages videre i LBC-forløbet?- Hvilke rammer, opgavetyper, samarbejdsformer kan fremme den ønskede udvikling? Opgaver Interessenter Opgavetype 1 Interessenter Rolle og mål Interessenter Opgavetype 2 Interessenter Leder-medarbejder-organisation

  27. Funktionskædeinspireret af Luhmann • Tips: • Fokus på nu og fremover • Ofte godt at starte samtalen her • Tegn niveauerne op på en planche • Bevæg samtalen frit imellem dem • Noter konklusionerne på planchen Kunder/interessenter. - Hvem er medarbejderens vigtigste kunder? - Skal kundeportefølgen ændres?Opgaver: - Hvad er medarbejderens vigtigste opgaver?- Hvad skal udvikles?Rolle og mål:- Hvad er hans forståelse af og ambitioner i forhold til hans rolle, styrker og svagheder?. - Hvilke mål har han?- Hvad skal udvikles?Relationen imellem leder-medarbejder-organisation–hvilke temaer skal tages i LBC-forløbet?- Hvilke rammer, opgavetyper, samarbejdsformer kan fremme den ønskede udvikling?

  28. Funktionskæder- brug af funktionskæder i coaching • Til at besvare: • hvad er de vigtigste resultater du vil lave i det kommende år? - Knyttet op på interessentanalyse • Hvordan vil du udvikle dig? • Hvilke temaer skal vi arbejde med?

  29. Læring gennem styrkelse af refleksion Problemkonstruktion Problemløsning

  30. Udvikling af praksisviden • Praksis antager åbne former • En forståelse af det typiske ved situationen opbygges • Situationen opfattes i sin helhed

  31. Situation ’talks back’ Faglige værdisystem Ideernes evne til at løse problemer Handlinger for at udforske, teste ellerhypoteseafprøve Vurdering i forhold til… Graden af sammenhæng i forståelsen af problemet Definering af problemet og skabelse af en referenceramme omkring problemet Refleksion-in-action Muligheden for at gå videre med undersøgelse af problemet På baggrund af Schön, 1983: 133-136

  32. Produktion vs. refleksion • Refleksion-i-handling • Refleksion-over-handling • Udvidelse af organisationens refleksive rum • Kollegial supervision • Coaching • Proceskonsultative interventioner

  33. Hjælpersamtalen • Aktiv lytning. Carl Rogers humanistiske psykologi. Mennesket har det fulde udviklingspotentiale i sig selv. Opmærksom lytning og spejlning. Det handler om at forstå den andens livsverden. • Aktiv spørgen. Systemisk teori. Spørgsmål og refleksion. Den umiddelbar forståelse er blot én ud af mange mulige. Det handler om at brede forståelsesfeltet ud.

  34. Bevidningsøvelse - interviewguide Instruktion til interviewer: • Trin 1: Interview fokuspersonen i 20 min. Ud fra spørgsmålene på næste side. • Trin 2: Efter at fokuspersonen har fortalt dig sin historie, vender du dig mod observatørerne og interviewer dem i 15 min. (Ud fra spørgsmålene på den følgende side). Tal ikke til fokuspersonen - tal om ham/hende i 3. person - og hold udelukkende øjenkontakt med observatørerne. Lad som om, fokuspersonen sidder i en lukket boks i en TV-quiz: ”Nu lukker vi for box 1”. Lad observatørerne få god tid til at overveje sine svar. • Trin 3: Vend dig nu mod fokuspersonen (”Vi lukker nu igen op for box 1”), og rund samtalen af ved at stille ham/hende nedenstående afsluttende spørgsmål i 5 min. Instruktion til observatørerne – og tidsstyrer: • Lyt venligst meget aktivt mens fokuspersonen fortæller sin historie og svarer på spørgsmål. • Noter så meget du kan på din blok – så ordret som overhovedet muligt –sætninger eller ordkombinationer eller enkeltord, som fokuspersonen siger, og som forekommer dig at være vigtige for fokuspersonen. • Vær venlig også at have styr på tiden – Giv intervieweren et tegn, når der er 5 minutter tilbage af de 20 minutter, der er til interviewet. • Vær venligst også opmærksom på tiden, mens du selv svarer på spørgsmål. Intervieweren må højst bruge 15 minutter på sit interview med observatørerne. Afslutning: • Herefter vil intervieweren spørge fokuspersonen om dennes overvejelser om øvelsen – dette er der afsat 5 minutter til – stadig obs tid. 34

  35. Udvikling af OL-projekt - interviewerens spørgsmål til fokuspersonen • Prøv at fortælle lidt om hvad du er særlig optaget af i dit OL-projekt? • Hvad er det der gør, at du er optaget af dette spørgsmål lige nu? • Hvis du skulle navngive dit OL-projekt – hvad skulle det så være? • Hvordan er det blevet vigtigt for dig i dit virke som kommende kandidat? Hvad er historien om dig og X (brug navngivningen fra tidligere)? • Hvornår opdagede du det ”første gang”/blev synligt for dig? • Hvad er udfordrende for dig lige nu i forbindelse med projektet? • Og hvis udfordringen havde en stemme, hvad ville den så sige? • Når du ser tilbage på de handlinger, du har foretaget, hvilke idéer får du så til, hvilke skridt du kunne tage i fremtiden? • Hvad vil du se dig selv gøre, hvis noget nyt blev virkeligt? • Hvilken effekt kunne det have, at du tog disse skridt? • Hvad siger dit valg af OL-projekt om dine værdier og det som er betydningsfuldt for dig i dit virke som studerende?

  36. Bevidning af fortællingen- interviewerens spørgsmål til observatørerne/outsider-witness-group A. DET SAGTE: Hvilke sproglige data: ord - sætninger - betoninger - hæftede du dig især ved, som særligt betydningsbærende for fokuspersonen? B. BILLEDET: Hvilke forestillinger omkring fokuspersonens liv, identitet eller verden aktiverer de sproglige data hos dig? Hvilke bestræbelser eller intentioner får du øje på? C. RESONANS: Giver de aktiverede billeder genklang iftdit eget liv/arbejde? D. BEVÆGELSE: Har det eventuelt givet dig ideer eller inspiration ift. egne temaer / gøremål at lytte til fokuspersonen?

  37. Litteraturhenvisninger • Ellström, Per-Erik – Kompetens, utbildning och lärende i arbejdslivet. Fritzes, 1994 • Karaske, Robert – Krav-kontrol modellen: Dens udvikling og status i Arbejdspsykologisk Bulletin, nr. 5, 1989. • Illeris, Knud (2002): Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. • Illeris, Knud & samarbejdspartnere (2004): Læring i arbejdslivet. LLD, Roskilde Universitets forlag. • Illeris, Knud (2004): A model for learning in the working life i Journal of workplace learning, 2004,16,7/8. • Andersen, Vibeke, Bruno Clematide & Steen Høyrup (red.) (2004): Arbejdspladsen som læringsmiljø, Learning Lab Denmark, Roskilde Universitets forlag. • Schön, Donald A.: The reflective practitioner - how professionals think in action, Basic Books, Inc., 1983

More Related