Retten til uddannelse og den rettighedsbaserede tilgang – med fokus paa det juridiske.

1. Retten til uddannelse og den rettighedsbaserede tilgang –med fokus paa det juridiske. Uddannelsesnetvaerket, Kbh. 27/08/09 Peter Hyll-Larsen ActionAid International Right to Education Project www.right-to-education.org peter.hyll-larsen@actionaid.org

2. Menu • Objekt: diskutere brugen af det juridiske og dets forskellige instrumenter i vores arbejde med at fremme adgangen til kvalitetsuddannelse. Med særligt henblik paa marginaliserede grupper. • Menu: - Kort introduktion til Right to Education Project og diskussion deraf - 20 min - Strategier til fremme af retten til udd. og udfordrer diskrimination og fordomme, paa lokalt, nationalt og internationalt plan. Diskussion - 1 time - Strategier i fht. maginaliserede grupper. Gruppearbejde om gravide pigers adgang til udd i Tanzania – 1 time

3. The Right to Education Project • Hvem er vi • Hvorfor er vi • Hvordan er vi • Med hvem er vi

4. Menu • Hvad er menenskerettigheder • Den rettighedsbaserede tilgang - PANEL • Retten til udd.: de 4 A’er som ramme • Statens forpligtigelser og dens centrale rolle • Det juridiske: lokalt og nationalt • Sagsanlæg og proces • Nationalt omkring forfatningen • De internationale muligheder

5. Rettigheder • CP rettigheder, OeSK rettigheder, kollektive rettigheder • Menneskerettigheder og retten til i et liv i anstændighed (dignity), frihed fra fattigdom • Moralsk imperativ og lovfaestet ret • Juridisk begreb og politisk redskab • Udelelige, umistelige and universelle • Rettigheder giver ingen mening uden ansvarshavere (duty-bearers): • Regeringens (+ int samfund!) fulde forpligtigelse til at respektere, beskytte og opfylde • International lovgivning (Folkeretten) sætter rammerne (EFA/MDG er ikke juridiske) • Rettigheder muliggoerer andre rettigheder

6. Den rettighedsbaserede tilgang - Hvorfor? Fordi det aendrer fokus, saetter menensket i centrum og har baeredygtighed indbygget Fordi det giver mening – common sense Fordi det er paa mode og donorer vil gerne hoere det (uden altid selv at praktisere!) Fordi det formentlig er hvad de fleste af os vi laver allerede!

7. Den rettighedsbaserede tilgang – hvad er det? ActionAid ser “poverty as a direct consequence of the denial or violation of human rights and the result of unequal power dynamics in the process of claiming and/or realising one’s rights. [ActionAid’s] approach places as much emphasis on how we go about our work – the process we follow, as what we aim to achieve – the outcome. The content of rights (the what) needs to work with the process of securing these rights (the how) and most importantly, needs to relate to the specific rights holders (with whom or whose rights)”. Og videre: “Holding governments accountable for the fulfilment of human rights is a central part of our RBA. We believe that the most effective way for people living in poverty to claim, secure and enjoy their human rights is to organise and mobilise with others, have a voice and develop their power to negotiate”.

8. Den rettighedsbaserede tilgang - Hvorledes? ActionAid’s bud: • Organising and Raising Critical Consciousness • Addressing people’s needs as rights they can claim • Service delivery (practical solidarity) but only as a means or as an enabling strategy, not as an end in itself. Even in emergency situations • Ensuring participation and actions of poor and excluded people • Paying attention to issues of power • Deepening democracy at every level • Holding state (and non-state actor) accountable • to demand the important rights for poor and excluded people that are not yet recognised in the constitution or laws • to further analyse, understand and gather evidence on which rights that are already provided for

9. Den rettighedsbaserede tilgang: PANEL At faa stater og andre aktoerer til at aendre deres praksis og foelge PANEL Der sker dog kun hvis vi selv foelger opskriften! • Participation (deltagelse) • Accountability (ansvarlighed - gennemsigtighed) • Non-discrimination (ikke-diskrimination) • Empowerment (selvstaendiggoerelse) • Link to the law (med loven i haanden) Dette er kun muligt hvis vi har indikatorer og data der er trovaerdigt og adskildt (seggregated) i forhold til marginaliserede og svage grupper

10. Retten til, i og igennem uddannelse Brugen af de 4 A’er i forhold til PANEL og med indikatorer i haanden • Availability • Accessibility • Acceptability • Adaptability • Bedste maade at vise hvordan lov og praksis burde være • Kommer fra tidl. FN Saerlige rapportoer Katarina Tomasevski • Gen. Comment 13 fra CESCR

11. De 4 A’er fortsat... • De 4 A’er kan opsumeres saaledes • Availability– at udd. er gratis og statsstoettet, at infrastrukturen er tilstrækkelig og der er uddannede laerer. • Accessibility– at udd.systemet er ikke-diskriminerende og aabent for all, og at der er positive tiltag til at inkludere marginaliserede. • Acceptability– at indholdet er relevant, ikke-diskriminerende og kulturelt passende, er af hoej kvalitet, og at skoler er sikre steder og lærerne professionelle. • Adaptability– at udd. kan udvikle sig i takt med ændrede behov i samfundet og kan bidrage til fortsat at udfordrer ulighed, fx koensdiskriminering, og at udd. kan tilpasses forskellige lokale sammenhænge. Se spoergsmaal s. 26-27

12. De 4 A’er i en cirkel, s. 24

13. Et sammenhængende(og sammenflettet!) kontinuum • Lokalt – nationalt – regionalt - internationalt • Fra ‘bloedere’ RBA til en ‘haardere’ jura • Fra samarbejde og dialog til haandhaevelse og konfrontation • Fra rettigheder som et moralsk imperativ til direkte lovfaestede rettigheder der kan haandhaeves • Fra fortalervirksomhed til sagsanlaeg Det foelgende skal handle om en del af dette kontinuum, der hvor RTE Project arbejder, og hvor ActionAid maaske burde arbejde lidt mere: den haardere jura, hvor staten og dens handliger er i centrum for vores kampagner.

14. Statens forpligtigelse og dens centrale rolle • Alt begynder og ender med Staten som afgoerende centrale aktoer: • Lokalt, regionalt, nationalt, internationalt • Som forpligtiget til at respektere, beskytte og opfylde rettigheder • Som serviceyder, som juridisk aktoer, som garent, som international aktoer, som bistandsdoner

15. Det juridiske Analyser situationen og forstaa konteksten • Bevidst krænkelse, eller manglende evne (‘til maksimum af resurcer’)? • Regressiv / progresiv opfyldelse • Diskriminerende ikke-opfyldelse • Manglende opfyldelse af ufravigelige rettigheder • 2 forskellige vinkler: retten til udd (oes ret.) og ikke-diskriminering (cp ret.) • Absolut, kvalificeret, negativ ret • Sædvane ret (Common law) el. civil ret

16. Juridiske muligheder paa lokalt og nationalt plan Direkte brug af sagsanlaeg boer være den sidste udvej! Mange andre maader at bruge det juridiske paa: Amicus curae ‘ven af domstolen’; arbejde med MR grupper og skabe koalitioner med andre ngo’er; kapacitetsopbygge lokale advokater og barfoedsjurister; selv have jurister ansat; fortalervirksomhed til ændring af lovgivning/gældende praksis; presse paa for ‘judicial review’ igennem parlamenter eller paa kommunalt plan Involver andre: brug medier; kapacitetsopbygning og udbrede viden i lokalsamfund; udfordre eller arbejd med kommuner og lokalpolitikere; paa skoler etc; udfordre fordomme om marginaliserde grupper etc etc Bevidsthed om krænkelser af baade til, i og igennem uddannelse.

17. Sagsanlaeg/proces (Litigation) • At tage en sag til domstolene: en testsag eller en strategisk sag (SL) • Hvorfor: det er en process; er meget interessant som kampagneredskab; led i fortalervirksomhed; kan skabe opmærksomhed og debat; udoeve pres paa regering; teste systemet; skabe præcedens (sædvaneret); • Foerst: analyser risici og muligheder:

18. Pers. sikkerhed Juridisk status Oekonomisk Omdoemme Operationelt Forhold og alliance Udmattelse/inspiration Politisk Uforudsigelighed Tid … Sagsanlaeg/proces:risici og muligheder

19. Sagsanlaeg/proces fortsat.. • 5 trin (se s. 43) • Forstaa lovens muligheder • Samle beviser • Kontekstualiser sagen • Vælg den rette vej gennem systemet • Mobiliser for stoette og dækning • Vær forberedt paa en langvarig proces og paa maaske at tabe!

20. Arbejde paa nationalt niveau • Pres for ændring af lovgivning • Stoette politikere direkte • Arbejde med ombudsmen / NMRI • Kommer an paa deres uafhængighed • Forfatningsændring: • Start med at stille de rigtige sporgsmaal:

21. Spoergsmaal til forfatningen • Hvem har ret til udd.? Hvad indeholder denne ret? • Goeres nogen ansvarlig for denne ret? Hvem? • Er denne ret specificeret til et vist antal aar? Hvor mange? Er det nok? • Er der behoev for videre lovgiving for at foere retten ud i livet? Er denne ret en del af andre rettigheder eller staar den alene? Er der brug for andet lovgivining for at give retten liv? • Er det en positivt defineret ret, eller negativt? • Er retten defineret/udspecificeret i forhold til navngivne marginaliserede grupper • Er uddannelse gratis? Er der sat en nedre grænse for budgettets stoerrelse? Er der mekanismer til at haandhæve dette beloeb?

22. Pres paa staten ovenfra (internationalt) Igen: Staten er den centrale aktoer - Hvad er skrevet under paa, hvad mangler? • Folkeretten: vigtigste instrumenter, alle med ref. til udd.: • UNESCO Convention against Discrimination in Ed. (1960) • Covenant on Eco., Soc., and Cultural Rights (1966), art. 13, 14 • Covenant on Civil and Pol. Rights (1966) • Conv. on Racial Discrimination (1965), art. 30 • Conv. on Elimination of Discrimination against Women (1979), art. 10 • Conv. on the Rights of the Child (1989), art. 28-30 • Conv. on Migrant Workers and their Families (1990) • Conv. on the Rights of Persons with Disabilities (2006), art. 24 • ILO Conventions 87, 98, 111 • Internationale humanitære lovgivning: • Geneva Conventions (1949) number IV, esp. art. 24, 50, 94, 108 (on life in camps and on responsibilities of occupying powers) • UNHCR Convention Relating to the Status of Refugees (1951), art. 22 • Guiding Principles on Internal Displacement (1998), principle 23 • Rome Statute of the International Criminal Court (1998), art. 8

23. Folkeretten: ‘bloed’ lov Ofte blot naming and shaming eller rammerne for en konstruktiv dialog: • De forskellige konventioners kommitteer (af uafhængige eksperter, og derfor ikke direkte FN) • Rapportering, parallel (‘shadow’) rapportering, konkluderende observationer • Individual klagemuligheder (udvalgte OP), men kun vejledende beslutninger • General Comments (fx paa uddannelse: GC 11 og 13 fra CESCR, og GC 1 fra CRC)

24. FN systemet • FNs specielle rapportoer for udd. – Vernor Munoz, Costa Rica • Landebesoeg, individuel kontakt, stoette til hans rapporter/besoeg • Universal Periodic Review • Igen: rapportering, parallel-rapportering, pres paa stater til at stille de rette spoergsmaal. Her er det stater der undersoeger andre stater… hmmmm!

25. International fortsat… • ‘Haard’ lovgivning: de regionale domstole er de eneste! Inter-amerikansk; afrikansk; europaeisk; svag arabisk; endnu ingen asiatisk • foerst naar nationale veje er udtoemt • Er over nationale domstole (burde være!) • … og alligevel er deres beslutninger til tider ignoreret, glemt eller out-of-date • Tager tid og energi (problematisk i en kampagne og for boernene!), man skal kunne foelge sagen, skabe opmærksomhed om resultatet, og satse paa at det tages alvorligt!

26. MDG og EFA • Blot gode intentioner og politiske maalsætninger. Der er intet juridisk bindende ved dem! • EFA, 2000: • ingen regering serioest dedikeret til at opnaa uddannelse for alle maa faa lov til at fejle pga manglende resurcer .. saalænge de har en holdbar plan • ICESCR, 1966 (160 stater har underskrevet og er bundet af den): • Art. 2.1: Each State Party to the present Covenant undertakes to take steps, individually and through international assistance and co-operation, especially economic and technical, to the maximum of its available resources, with a view to achieving progressively the full realization of the rights recognized in the present Covenant by all appropriate means, including particularly the adoption of legislative measures. • Art 14: Each State Party to the present Covenant which, at the time of becoming a Party, has not been able to secure (..) compulsory primary education, free of charge, undertakes, within two years, to work out and adopt a detailed plan of action for the progressive implementation, within a reasonable number of years • Ergo, vi kan faktisk bruge Folkeretten som ammunition frem til 2015

27. Diskussion • Gav dette mening?! • Hvad er vores rolle, som danske og internationale ngo’er? Paa hvilket niveau boer vi primært arbejde? Er der noget vi boer holde os bort fra? • Hvad er vores ansvar og pligter? Overfor hvem? Er det juridisk? Boer det være det?

28. Gruppearbejde Gravide pigers adgang til uddannelse i Tanzania • Hvad vil en rettighedsbaseret tilgang betyde her? • Hvad betyder i denne sag og sammenhæng: • PANEL: Participation, Accountability, Non-discrimination, Empowerment, Link to the law • De 4 A’er: Availability, Accessibility, Acceptability, Adaptability. • Hvilke strategier kan anvedes af jer, som int./dansk ngo, • hvad er risici og muligheder, og for hvem? • Hvem er de centrale aktoerer? Hvem har ansvar, pligter, rettigheder? • Valg: retten til udd. eller ikke-diskrimination, hvad forskel goer det? • Hvor lokalt kan man/skal man blive? • Hvad betyder forfatningen? Og et common law retssystem? • Hvilke muligheder er der i det regionale og internationale?