Uddannelses- og arbejdsmarkedsintegration i et behandlings perspektiv UNDERTITEL

1. Uddannelses- og arbejdsmarkedsintegration i et behandlings perspektiv UNDERTITEL at kommer sig over knuste drømme Beskæftigelsesnetværket Januar 2011 Johnny O’Hagan Mvo, Erhvervskonsulent & Klinisk Case Management OPUS • Psykiatrisk Center København • Team Nørrebro

2. OPUS:tidlig opsporing og behandling af voksne unge med debuterende psykoser, skizofreni og skizotypi. En integreret og intensiv indsats. Team Nørrebro: Psykiater Psykiatrisygeplejersker Ergoterapeuter Psykologer Psykomotorisk terapeut Socialrådgiver Erhvervskonsulent Forskningsenheden: professor Merete Nordentoft & Co. Hver kontaktperson har en caseload på 11 patienter.

3. Hvad er skizofreni: Skizofreni er mange forskellige sygdomme, der har det til fælles, at patienterne har forstyrrelser i den måde hjernen sorterer og bearbejder indtryk på. Denne viden har betydning for både den miljøterapeutiske, den psykoterapeutiske og den medicinske behandling af sygdommen. For at kunne behandle sygdommen bedre, må vi imidlertid vide mere om årsagsforholdene. Professor Merete Nordentoft

4. Symptomerne Positiv skala: Vrangforestillinger, begrebsmæssig desorganisering, hallucinatorisk adfærd, ophidselse, grandiositet, mistænksomhed/forfølgelse, fjendtlighed Negativ skala: Dæmpet adfærd, emotionel tilbagetrukkethed, ringe kontakt, passiv/apatisk social tilbagetrukkethed, vanskeligheder med abstrakt tænkning, mangel på spontanitet og flow i samtalen, stereotypisk tænkning Generel psykopatologisk skala: Somatisk bekymring, angst, skyldfølelse, anspændthed, manieret og poseren, depression, motorisk langsommelighed, ikke samarbejdsvillig, desorienteret, nedsat: opmærksomhed, dømmekraft og indsigt samt viljeforstyrrelse, nedsat impulskontrol, besættelse/styringsoplevelser, aktiv social undgåelse.

5. Formålet med behandlingen i OPUS er: At give patienterne specialiseret behandling - fordi specialiseret behandling har en bedre effekt end ikke specialiseret behandling. Nogle grundelementer i OPUS: Det skal være let at komme i og til behandlingen. Behandlingen skal være fleksibel, respektfuld, af høj kvalitet og troværdighed. Det skal være let at få en aftale, der skal være mulighed for hjemmebesøg, kontaktpersonen er den primære behandler og patienten er den vigtigste samarbejdsparter – alle interne og eksterne tilbud koordineres. Man kan ikke blive straffet eller fyret for at være en dårlig patient - fordi vi ved, at det er de dårligste patienter, der har sværest ved at leve op til de krav som behandlingen og samfundet stiller

6. Tilbuddene i OPUS: Medicinsk- og kognitiv behandlingsmæssig tilgang Psykoedukation til patienterne Psykoedukation til de pårørende Inddragelse af pårørende i behandlingen Flerfamiliegrupper Socialfærdighedstræning Selvværdsgrupper Kropsgrupper Erhvervsgrupper og individuelle forløb

7. Herecomes Johnny And heneedstreatment and a job

8. Uddannelses- og arbejdsmarkedsintegration afspejler både: individuelle, politiske og samfundsøkonomiske mål. Uddannelses – og arbejdsmarkedsintegration afspejler også et arbejdsområde der ligger i spændingsfeltet mellem commensense og socialpsykiatrisk faglighed

9. I forhold til valg af uddannelse og valg af karriereforløb, er der bred enighed om, at: Mennesker ikke altid er parate til at træffe de valg, som samfundet påbyder dem. Mennesker der rammes af sygdom ikke kun har behov for, at få stillet en diagnose og blive behandlet for den - de har også behov for, at blive bestyrket i deres handlemuligheder og kompetencer . Mennesker ikke suverænt kan bestemme, hvad der skal ske med dem, men de kan bidrage til at få ting til at ske - ved at have handlemuligheder - så de bl.a. oplever de har andel i kontrollen over deres situation. Mennesker respondere positivt på det, der er vigtigt og attraktivt for dem – så, det er der man starter processen - også i forhold til arbejdsmarkedsintegrationen. Når mennesker skal integreres på arbejdsmarkedet, kan det sammenlignes med et (individuelt) problem der skal løses, og derfor skal arbejdsmarkedsintegration ikke opfattes som en mainstreamproces – som det bl.a. er tilfældet med jobcentrenes ”pakker”. Menneskers selvopfattelse har betydning for valg i forhold til uddannelse og arbejde. Det er arbejdet, der skal passe ind i menneskets liv - ikke omvendt.

10. Så, det der er kendte problemstillinger for ’normen’, i forhold til valg af uddannelse, valg af job - og karriereforløb, gælder altså også for de voksne unge i skizofrenispektret.

11. Socialpsykiatrisk faglighed koblet med kendskabet til arbejdsmarkedet gør det muligt at arbejde med de voksne unge i skizofrenispektret i forhold til arbejdsmarked – Bl.a. fordi deres problemstillinger er kendte

13. ”Den længe ventede gæst” eller hvordan man skaber en alliance Man skal opleve at man er velkommen – så har man lyst til at deltage og komme igen Man går langsomt frem Man giver tid til at patienten kan forklare sig Man bruger patientens egen målestok og undgå sammenligninger med hvad andre kan Man respekter patientens ret til selvbestemmelse Det giver mulighed for et fælles projekt ”Og så er det med gæster som det er med fisk - de begynder at lugte efter 3 dage”

14. ”Du har ringet til erhvervskonsulent i OPUS Johnny O’Hagan. Jeg kan ikke tage telefonen lige nu, men læg venligst en besked og jeg ringer tilbage så hurtigt det lader sig gøre.” ”Hej det er ’Camilla’, jeg vil gerne have en tid hos dig og gerne i dag - da jeg vil noget med mit liv”.

15. Beskæftigelsesindsatsen Patienterne ønsker sig uddannelse og arbejde bl.a. fordi det er et tegn på, at man er rask eller rask nok til det. Valg, et spændingsfelt mellem to poler: Når patienterne undervurdere deres evne til at nå de mål de har (eller kunne have) - har de også en tendens til at give op eller sætte sig lavere mål, lide under præstationsangst og undgå de udfordringer de faktisk ville være i stand til at tackle. Når patienterne overvurderesig selv og deres formåen, vil de være tilbøjelige til at kaste sig ud i opgaver de er dårligt forberedte til og opnå dårlige resultater og lide nederlag.

16. Når man lægger en linje bliver den fulgt

18. 2 dimensioner til vurdering af parathed Stor grad af kompleksitet Få færdigheder Mange færdigheder Lav grad af kompleksitet

19. Kompleksitet Skal forstås som sygdommens indvirkning på hverdagslivet – det vil sige de problemer sygdommen skaber i forhold til de mentale, relationelle og materielle processer. Færdigheder Skal forstås som evnen til at følge og kontrollere de relationelle og materielle processer. Dette område eller domæne rummer de kognitive færdigheder, der gør det muligt for patienten at handle på den viden og erfaring patienten har erhvervet sig og de beslutninger, individet har truffet.

20. Hvad indebære processen Afklaring af patientens ressourcer, tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. Hvad forestiller patienten sig at målet nu skal være. Find ud af hvem der kan støtte og bakke patienten op i forhold til målet. Forberedelse til arbejdet med patientens ressourcer og mål. Kontakt til diverse partsrelationer Her arbejder patienten i sit målområde. Opfølgning , vedligeholdelse og justering af patientens arbejde i målområdet.

21. Erhvervsgruppeforløbene i OPUS indebærer at der evalueres efter hver samtale og undervisningsforløb

22. Effekter eller resultater om man vil 20 – 30 % klarer sig selv på arbejdsmarkedet 25 % får førtidspension på grund af lidelsens invaliderende effekt 50 % er en behandlingsmæssig udfordring for OPUS og en beskæftigelsesmæssig udfordring for Jobcentrene og aktørerne Professor Merete Nordentoft & forskningsenheden 60 -70 % af alle med psykiske lidelser kan integreres på arbejdsmarkedet The Mental Health Organisation USA I Sverige (Malmö) integreres og fastholdes ca. 47% med lidelsen skizofreni på arbejdsmarkedet Camilla Boghave & Ulrika Bejerholm Vårdalinstitutet På HanzeUniversity i Holland fastholdes og gennemføre ca. 47% med lidelsen skizofreni en uddannelse: Lies Koorvar, HanzeUniversity, Goringen

23. So, what is the difference between here and there the difference is HighFidelity

24. Sygeliggørende og sygdomsfremkaldende træk i dansk socialpolitik Torben Berg Sørensen 2002 Samtidige sociale problemer er afgørende for modtagerperiodens længde Sociale faktorer så som arbejdsløshed, manglende faglig uddannelse øger risikoen for langvarig modtagerperiode. ”Ventetiden” i forhold til, hvornår kommunerne påbegynder en socialfaglig indsats i forhold til modtagerne, er den mest afgørende foranstaltningsmæssige faktor. Der er ingen sammenhæng mellem grad af en sygdoms alvor, omfang af hospitalsbehandlinger og længden af sygedagpengeperioder. ”Sagsbehandlingen sigter da også på at værne om borgerens ret til etisk autonomi. Desværre virker retten ikke i praksis, og økonomisk rationalitet og moderne managementstyring synes at være på kollisionskurs med etiske og retlige hensyn til den enkelte borger”. ”Mål-middel-rationalet bliver enerådende eller så dominerende, at etiske og retlige hensyn til det enkelte menneske bliver udgrænset”.Peter Høilund & Søren Juul 2005

25. Man kan ikke have en proces uden et mål På den anden side … er processen vigtigere end målet - fordi processen viser hvad der bliver målet En patient i OPUS udtrykte det således: ”Det er vigtigt for mig at have et mål og at målet, er mit eget. Det viser i hvilken retning jeg skal begynde at gå og så må vi jo se hvad der sker”

26. Et eksempel • ”På DDC har jeg fundet ud af, at jeg har det meget svært med følgende: • Udadvendt arbejde • Salgsorienteret opsøgende arbejde • Koordinerende arbejde, hvor jeg skal have flere mennesker til at arbejde sammen • For mange forskellige arbejdsopgaver på en gang, for mange bolde i luften, uvished og løse ender. • Jeg skal gå senest 13:30 • Konsekvens • Hvis jeg ikke går til tiden, laver for mange ting på en gang, har mange mennesker, der hiver i mig, bliver for opslugt/overengageret etc. får jeg psykotiske symptomer. • Fx. uvirkelighedsfornemmelser om aftenen, hvor jeg ikke kan mærke dele af min krop. Intolerance over for larm, indtryk, gråd fra mit barn. Uhyggelige billeder af, at jeg bliver skåret i, gennemhullet, at der vokser klaser af øjne ud på mig m.m. Jeg bliver berøringsfølsom og bange for smerter – fx. hvis jeg mærker kanten af et bord eller gnider armen på en sofa. Jeg bliver bange for at sprække – fx. når jeg gaber, spreder fingrene osv. Jeg får forkerte tanker (brænder han mig med den cigaret, skælder han mig ud, fordi jeg sætter varerne forkert på båndet ved kasseapparatet m.m.)”.

27. Positive erfaringer: På DDC har jeg lært, at jeg har det udmærket med følgende opgaver: At skrive At redigere og læse korrektur At finde billeder Praktisk betonet arbejde Arbejde, hvor jeg kan sidde og arbejde i mit eget tempo Opgaver, hvor jeg kan fordybe mig uden for mange forstyrrelser udefra Arbejde, hvor jeg ikke har alt for meget ansvar, og hvor der ikke kræves alt for meget engagement

28. Et statement fra Camilla som også kunne have heddet Mikael, Jørgen eller Sofie ”Arbejde, har mere end noget andet hjulpet mig til, at jeg har kunnet komme mig med min sygdom. Jobbet hjælper mig til at fokusere på noget andet end min sygdom og specielt min arbejdsgiver og mine kollegaer har hjulpet mig til, at jeg kan klarer mig selv bedre. Og rigtig løn og rigtige penge har også hjulpet mig Big time”!

29. Så, hvad hjælper patienterne i forhold til arbejdsmarkedet Relevant og god behandling og at blive behandlet godt At man oplever man er velkommen At man bliver set, hørt, forstået og respekteret At man tager udgangspunkt i det der er vigtigt og attraktivt, og dermed arbejder med det der er relevant for patienten på det givne tidspunkt At man stiller krav som patienterne kan opfylde At det er let at opnå kontakt med Jobcentrene At der er momentum i samarbejdet med Jobcentrene At tilbuddene er relevante for patienterne At det, der er aftalt med Jobcentrene også er det, der bliver gjort indenfor den aftalte tidsramme At der følges op på forløbet og at det er muligt at sadle om, uden at processen går i stå At det ikke gør noget at det tager tid – for det gør det At arbejdsmarkedet/- giverne også har mulighed for let adgang til kontakt At man som patient er sikret en ordentlig økonomi At man undgår kritik, unødige belastninger og stress

30. Man kommer sig ikke uafhængigt af andre, men i samarbejde med dem