TSI-skolen - Infrastruktur-TSI’erne

1. TSI-skolen- Infrastruktur-TSI’erne

2. Dagens program • Infrastruktur-TSI’ernes indhold • Pause • Case: Infrastruktur-TSI’erne i praksis • Pause • Drøftelse af casen

3. Infrastruktur-TSI’erne TSI ENE (Energi) TSI INF (Infrastruktur) TSI PRM (Tilgængelighed for bevægelseshæmmede) TSI SRT (Sikkerhed i jernbanetunneller) TSI CCS (Togkontrol og signaler) - selvstændig implementeringsplan  ikke emne for dette modul

4. TSI’ernes delsystemer TSI ENE (Energi): Energi TSI INF (Infrastruktur): Infrastruktur Vedligeholdelse TSI PRM (tilgængelighed): Infrastruktur Rullende materiel Telematik for persontrafik TSI SRT (tunnelsikkerhed): Drift og trafikstyring Energi Infrastruktur Rullende materiel Togkontrol og signaler

5. TSI’ernes struktur • Kapitel 1: Teknisk og geografisk anvendelsesområde • Kapitel 2: Definition af delsystem(erne) • Kapitel 3: De væsentlige krav • Kapitel 4: Beskrivelse af delsystem(erne) • Kapitel 5: Interoperabilitetskomponenter (NoBo) • Kapitel 6: Vurdering af komponenter og delsystemer (NoBo) • Kapitel 7: Gennemførelse af TSI’en

6. TSI ENE (Energi)

7. Teknisk anvendelsesområde – TSI ENE Delsystemet Energi Energy subsystem Rolling stock subsystem

8. Geografisk anvendelsesområde – TSI ENE Den elektrificerede del af TEN-nettet

9. Delsystemet - hvad omfatter TSI ENE? Fordelingsstationer Koblingssteder Sektioner til system- og faseadskillelse Køreledningssystemer Returstrømskredsløb Kilowatt-timemålere (togmonterede målere)

10. Krav til delsystemet Energi – kapitel 4 • Spænding og frekvens • Parametre vedr. forsyningssystemets ydeevne • Kontinuitet i strømforsyningen under forstyrrelser i tunneler • Strømkapacitet, jævnstrømssystemer, holdende tog • Regenerativ bremsning • Samordning af elektrisk beskyttelse • Harmonisk udstråling og dynamiske virkninger ved vekselstrømssystemer • Harmonisk udstråling til det offentlige elforsyningsnet • Ekstern elektromagnetisk kompatibilitet • Miljøbeskyttelse • Køreledningsgeometri • Strømaftagerprofil • Gennemsnitligt kontakttryk • Dynamisk adfærd og strømaftagningskvalitet • Afstand mellem strømaftagere • Køretrådsmateriale • Sektioner til faseadskillelse • Sektioner til systemadskillelse • Udstyr til måling af forbruget af elektrisk energi

11. Karakteristisk for TSI ENE Skal ikke bruges på hele TEN – kun den elektrificerede del ”Henvisnings-TSI” - ikke så mange krav i selve TSI’en En stor del af TSI’ens krav findes i EN-standarder EN-standarderne er obligatoriske på lige fod med TSI-kravene Mange grænseflader til andre TSI’er NYT: Forventes at træde i kraft i foråret 2011

12. Gennemførelse af TSI ENE – kapitel 7 • Ingen egentlige overgangsordninger i TSI ENE, men… • Medlemsstaten beslutter strømforsyningssystem under hensyn til • økonomi • eksisterende strømforsyningssystem i medlemsstaten • eventuelle forbindelser til jernbanestrækninger i nabolande med et bestående strømforsyningssystem • andre relevante forhold

13. TSI INF (Infrastruktur)

14. Geografisk anvendelsesområde - TEN

15. Delsystemerne – hvad omfatter TSI INF? • Sporets tracéring • Sporparametre • Sporskifter og sporskæringer • Sporets evne til at optage sporkræfter • Konstruktioners evne til at optage trafikale belastninger • Sporbeliggenhedens kvalitet og grænseværdier for punktfejl • Perroner • Sundhed, sikkerhed og miljø • Driftsforskrifter • Faste anlæg til klargøring af tog

16. Eksempel: Sporets tracéring • Fritrumsprofil • Sporafstand • Maksimale stigninger/fald • Mindste vandrette kurveradius • Mindste afrundingsradius

17. Karakteristisk for TSI INF - Opdeling af TEN i strækningskategorier Opdeling af TEN: differentierede krav til forskellige typer af strækninger 12 forskellige strækningskategorier med forskellige sæt krav til læsseprofil, akseltryk, hastighed og toglængde: - Passager-, gods- og blandet trafik - Nye og opgraderede strækninger - ”Hoved” TEN og ”andet” TEN - NYT: Forventes at træde i kraft i foråret 2011

18. Strækningskategorier

19. Strækningskategorier – krav til profil, akseltryk, hastighed og toglængde

20. Gennemførelse af TSI INF – kapitel 7 • Ingen egentlige overgangsordninger i TSI INF, dvs. ingen undtagelser • En (halv) definition af, hvad en fornyelse og en opgradering er • Medlemsstaterne skal udforme en overgangsstrategi • Hvilke dele af infrastrukturen der skal henregnes til TEN • Hvornår medlemsstaterne vil opgradere infrastrukturen til TSI-niveau • Trafikstyrelsen: Usikkert, hvad overgangsstrategien betyder •  Usikkert, hvornår TSI’en skal benyttes fra (TS undersøger)

21. TSI PRM (tilgængelighed for bevægelses-hæmmede)

22. Geografisk anvendelsesområde - TEN

23. Hvad er ”bevægelseshæmmede”? ”Alle mennesker, som har vanskeligt ved at benytte tog eller infrastruktur i forbindelse hermed” • kørestolsbrugere (personer, der på grund af svagelighed eller handicap anvender kørestol) • personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet • personer med gangbesvær • personer med børn • personer med tung eller omfangsrig bagage • ældre mennesker • gravide kvinder • synshæmmede • blinde • hørehæmmede • døve • kommunikationshandicappede (dvs. personer, der har vanskeligt ved at kommunikere på eller forstå det skrevne eller talte sprog, herunder udlændinge med manglende kendskab til det lokale sprog, personer med kommunikationsvanskeligheder, personer med nedsatte sensoriske, psykologiske og intellektuelle evner) • små mennesker (herunder børn)

24. TSI PRM’s krav til infrastrukturen • Parkeringspladser • Hindringsfrie strækninger • Døre og indgange • Gulvarealer • Toiletter og puslerum • Møbler og fritstående anordninger • Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter • Belysning • Visuel og talt information • Nødudgange og alarmer • Broer, fodgængertunneller, trapper, håndlister, ramper, elevatorer, rulletrapper og –fortove • Perroner

25. Karakteristisk for TSI PRM • Mange krav, der ikke relaterer til sikkerhed • Kravene gælder ikke kun for spor, perroner, passagertunneller og –broer, men også for stationsbygninger, forpladser m.m. • Definerer ”infrastrukturblokke”: • stationsbygninger (inkl. parkeringsområder, toiletter, salgskontor osv.) • perroner

26. Gennemførelse af TSI PRM – kapitel 7 • Tidsbegrænsede undtagelser (ikke længere aktuelle) • Undtagelse for mindre stationer (elevatorer) • Undtagelse, hvor ændring i bærende element • Undtagelser ved fornyelser og opgraderinger vedrørende: • Hindringsfrie strækninger • Broer, trapper og fodgængertunneller • Ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove • Perronbredde og perronkant • Perronhøjde og –forskydning • Bygninger af historisk art

27. TSI SRT (Sikkerhed i jernbanetunneller)

28. Geografisk anvendelsesområde - TEN Storebæltstunnellen Øresundstunnellen Boulevardtunnellen Sydhavnsgadetunnellen (Tårnbytunnellen) København-Ringsted- Tunnelanlæg ? Femern Bælt ? ?

29. Delsystemerne - hvad omfatter TSI SRT? • Etablering af sporskifter og sporkrydsninger • Forhindring af uautoriseret adgang til nødudgange og teknikrum • Brand: detektering og beskyttelseskrav for bygværker og byggematerialer • Faciliteter til selvredning, evakuering og assisteret redning i tilfælde af en hændelse • Sikre områder, nødudgange og tværpassager • Nødfortove, nødbelysning og skiltning af flugtveje • Nødkommunikation • Adgang for redningstjenester og redningsområder • Vandforsyning • Segmentering af køreledning eller strømskinner • Jordforbindelse af køreledning eller strømskinne • Elforsyning • Krav til elkabler i tunneller • Elektriske installationers driftssikkerhed

30. Karakteristisk for TSI SRT • Gælder kun for tunneller • Graduerede krav afhængig af tunnellængde • De fleste krav gælder for tunneller på mindst 1 km’s længde • Risiko-TSI, dvs. krav udviklet med udgangspunkt i risikoscenarier

31. Gennemførelse af TSI SRT – kapitel 7 • Generelt princip: • ”Det er ikke nødvendigt at gøre enheder og komponenter, som ikke er omfattet af et særligt opgraderings- eller fornyelsesprogram, overensstemmende på tidspunktet for dette program” • Ingen egentlige overgangsordninger for energi og infrastruktur

32. PAUSE

33. Tid til en case…

34. PAUSE

35. En diskussion af casen…