Introduktion til samfundsfaglig viden og metode

1. Introduktion til samfundsfaglig viden og metode 1u AT

2. Viden i samfundsfag • Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men mange videnskaber, som økonomi, politologi og sociologi • Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden om samfundet i fokus • Samfundsvidenskab er en praktisk videnskab – formålet er at forstå og forklare samfundets udvikling

3. Hvordan skabes viden? • Samfundsfaglig viden skal være baseret på systematiske studier af menneskelig adfærd • Svært at generalisere og forudsige adfærd, da mennesker ikke handler efter lovmæssigheder • Forudsætning: teori og metode.

4. Metode • Teknikker der gør os i stand til at fremstille data og bearbejde data med. • Fagets systematiske måde at beskrive virkeligheden på • Metode bruges når vi: • Selv indsamler data med henblik på at undersøge en problemstilling • Bruger andres arbejde til at undersøge en problemstilling (det vi normalt gør)

5. Metode • Hvilken metode man gør brug af afhænger af problemstillingen der skal undersøges • Selv undersøge, eller analysere et datamateriale • Vi kan ikke undersøge hele virkeligheden på én gang • Historien med elefanten • Det er kun et udsnit af virkeligheden vi kan beskrive, og den viden vi har opnået i vores undersøgelse, afhænger af perspektivet • Derfor skal man altid definere: forhåndsviden, målet med undersøgelsen og undersøgelsens begrænsninger

6. Problemstillinger - Selv undersøge el. analysere andres Eksempler • Hvilke effekt har det på indvandrere og flygtninges integration at de ofte bor i ghettoer? • Er uligheden i Danmark blevet større eller minde inden for de seneste 10 år?

7. Metode

8. Hypoteser • En påstand eller en antagelse om en sammenhæng mellem forskellige forhold i samfundet • Kan enten bekræftes (verificeres) eller forkastes (falsificeres) • Dette sker ved at ’gå ud i samfundet’ og undersøge påstanden/antagelsen • Vi får et fokuseret spørgsmål at undersøge EX: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

9. Hypoteser • Først er det dog nødvendigt at definerede begreber, der indgår i selve hypotesen (Hypotese: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv) Eksempel: • Hvad er for eksempel ’hård straf’ i forhold til mindre hårde straffe? • Hvad vil det egentlig sige, at kriminelle bliver ’mere hærdede’?

10. Operationalisering • Begreberne skal altså først indholdsbestemmes med henblik på at kunne undersøge sammenhænge mellem disse ude i samfundet • Herved er man i gang med at operationalisere begreberne • Operationalisering: Teoretiske begreber og teoretisk viden gøres målbare • Dvs. at den teoretiske problemstilling eller hypotese omformuleres til konkrete spørgsmål, der kan undersøges i praksis • Indebærer valg af metode og evt. dannelse af en hypotese • Præcise operationaliseringer er således nødvendige, da man ellers ikke kan være sikker på, at man faktisk undersøger det, der menes i selve hypotesen

11. Operationalisering

12. Problemformulering • Fra problemstilling til problemformulering • Retningsgiver for projektet. Den undersøgelse man laver skal give svar på problemformuleringen. • Er problemformuleringen upræcis bliver projektet det nok også! • Der skal være et problem • Det skal kunne behandles på de taksonomiske niveauer • Det skal give mulighed for inddragelse af teori, begreber og/eller modeller

13. Årsagsforklaringen: afhængig- og uafhængig variabel • Uafhængig variabel: den variabel den antages at påvirke en anden variabel i en årsagssammenhæng • Afhængig variabel: der antages at blive påvirket af andre variable i en årsagssammenhæng • Ex. Politisk orientering (den afhængige variabel)

14. Kausalitet = årsagssammenhæng • Samfundsforskere er interesserede i, om der eksisterer en årsagssammenhæng mellem forskellige variable. • I vores hypotese kan vi finde to variable - nemlig ’straffe’ og ’hærdede kriminelle’ Påstanden i hypotesen er jo denne: Hvis der sker en forøgelse i graden af straf, så bliver den kriminelle mere kriminel

15. Kausalitet • ’Straf’ er den uafhængige variabel (Årsagen eller den forklarende faktor) • ’Hærdede kriminelle’ er den afhængige variabel (Effekten eller virkningen) Dvs.: X (uafhængig) → Y (afhængig) Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

16. Kausalitet Graden af straf → Graden af kriminalitet • Ændringer i den uafhængige variabel modsvares dermed af en ændring i den afhængige variabel • Altså: Samvariansmellem straf og kriminalitet • Men: Ikke et deterministisk forhold (dvs. ikke kausalitet i naturvidenskabelig forstand): Al variation i y kan nok ikke forklares af x

17. Kausalitet Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Hypotese: Storken kommer med børnene Hypotestest: Undersøgelse af om der er sammenhæng mellem forekomsten af storke (x) og antal barnefødsler (y) i et givent område Forventning: Et stort mål af storke vil føre til et stort mål af nyfødte børn Antal storke → Antal barnefødsler

18. Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Antal storke → Antal barnefødsler ↑ ↑ Graden af urbanisering altså Urbaniseringsgraden (↑) > storke (↓) samt barnefødsler (↓)

19. Krav til kausalforklaring Tommelfingerregel i samfundsvidenskabelige undersøgelser: - Tiden: Den uafhængige variabel skal være før tidsmæssigt end den afhængige variabel (uafhængige variable er tit sociale baggrundsvariable) Krav til ”ægte” kausalforklaringer: • Nødvendige betingelse: Hvis A er årsag til B, så optræder B kun, hvis A gør. • Tilstrækkelige betingelser: B optræder altid, hvis A også gør • Forklaringer i samfundsfag kan som hovedregel kun sandsynliggøres. Der vil som regel spille mange variable ind, når et fænomen skal forklares (ex. Social arv eller køn og politisk observans – ikke ”ægte”)

21. Kvantitativ og Kvalitativ metode

22. Kvalitativ metode • Bruges til at afdække interviewpersonens livsverden • Undersøgelser i dybden frem for i bredden • Fejlkilde: Mulig interviewereffekt – den interviewede påvirkes af forskeren (gælder også observation) • Flere måder at etablere data på: • Observation • Semistrukturerede interview (holdning eller ekspert) • Fokusgruppeinterviewet

23. Forberedelse af interview • Afdække din viden om emnet • Forberede en spørgeliste/interviewguide • Kategorisering af spørgsmål/temaer • Semistruktureret eller struktureret • Sætte interviewpersonen grundigt ind i dit formål • Noter eller optager?

24. Bearbejdning af kvalitativt materiale • Hvad kan det indsamlede materiale fortælle om dine problemstillinger? • Skabe overblik – putte svar i ”kasser”/temaer • Skabe helhed i materialet • Finde mønstre • Forstå forskellige sammenhæng • Fortolkning på baggrund af udsagn

25. Kvantitativ metode - Survey-undersøgelse (spørgeskema) Spørgsmål og svar udformet på forhånd (lukkede spørgsmål) - stikprøve - Mål: generalisering fra stikprøve til population • Ideal: objektivitet • Krav: repræsentativitet

26. Stikprøvers repræsentativitet - Tilfældig udvælgelse eller - Stratifikationsprincippet

27. Fejlkilder - Misforståelser - bortfald - Intervieweffekt - Muligt middel: kontrolspørgsmål

28. Manifeste (åbenlyse) og latente (skjulte) holdninger (tolerance, sundhed, økologi)