Udeskole og hvordan udnytter vi uderummet og de uformelle læringsmiljøer i natur/teknik?

1. Udeskole og hvordan udnytter vi uderummet og de uformelle læringsmiljøer i natur/teknik? Lektor Karen Barfod, VIA University College, ksba@viauc.dk

2. Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum Biologi og idræt Projektleder ”In and Out” Formand for UdeskoleNet

3. Nu 13.30 – 14.30 • En lille øvelse- udenfor • Hvad er de nonformelle læringsarenaer? • Hvorfor skal vi bruge dem? (lidt læringsteori) • Udeskole • Hvad er udfordringerne?

4. Formale, nonformale og informale læringsarenaer

5. Nonformale • Sciencecentre • Naturskoler • Experimentarier • Planetarier • Besøgslandbrug • Museer

7. Lærerens formål James Kiesel, 2005 (Californien, naturhistorisk museum): • Sammenhæng med læseplanerne • Mulighed for læringsoplevelse • Fremme livslang læringsproces • Skabe interesse og motivation • Give eleverne nye oplevelser • Sørge for skift af undervisningsmæssige rammer • Fremme glæde eller belønne børnene • Tilfredsstille skolens forventninger • Større fokus på positive oplevelser end på fagligt indhold

8. Storksdierk • Lærerne besøger ofte planetariet uden noget særligt formål. • Lille sammenhæng mellem læseplaner og fagligt indhold af besøget. • Lærerne vælger først stedet, derefter indholdet • Planetarie

9. Meningsfuldhed opstår • Når eleverne tilbydes konkrete opgaver eller aktiviteter som kun kan gennemføres på museet • Eleverne løser opgaverne sammen med andre elever • Undervisningen på museet er tæt koblet til skoleundervisningene • Bamberger og Tal, 2006

10. Forarbejdet • ”at lærere oplever museer som svært viktige læringsarenaer, men at de sjelden forbereder turen. Ofte vet eleverne ikke hva som skal sje på museet, lærerne er svært passive på museet og få av dem gjennomfører etterarbeid på skolen” • Frøyland et al

11. Danske lærere På naturskole, 268 lærere (Hyllested, 2007) 55% af besøgene er selvstændige aktiviteter • Der er faglige begrundelser (jeg har ikke liniefaget..) • Bestemte faglige fænomener (træer, biotoper) • Særlige arbejdsmetoder (feltarbejde) • God oplevelse • Praktiske, konkrete udfordringer • Lærerens arbejdsvilkår • Selv god oplevelse • Hyggeligt med kollegaer / børn • Gør som man plejer • Nemt, udstyr, ekstra mandskab

12. Valgfrihet • Hvor man tager henTema • Hvor i museet eleverne skal være • Hvilke gjenstander som skal studeres • Tid som skal brukes • Mulighet for at kommunisere eller samarbejde med voksne og medelever • I hvilken rekkefølge det hele skal ske • Frøyland og Langholm, 2007

13. Frihedsgrader • Opplegg uten valgfrihet (rundvisningen) • Opplegg med begrenset valgfrihet (opgaveark, tema) • Oplegg med fuldstændig valgfrihett (eleverne slippes løs) • (Bamberger og Tal, 2006)

14. Overliggeren Udfører Planlægger Evaluerer Får ideer / ser problemet Inspireret af David Kvebak ”Det myndiggjorte menneske”

15. Samarbejde med lokalsamfundet Kundskabs, - lærings – og dannelsesteoretiske implikationer Omgivelserne bruges som læringsarena Omgivelserne er kundskabskilden Samfundsmæssige implikationer A.N. Jordet 2012

16. UdeskoleNet ”Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure” • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion • Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. • Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng

17. Udeskole: hele dage, alle fag, regelmæssigt Udeundervisning. Fag- eller tværfaglige forløb, afbræk, kortere sekvenser Fælles: Et sted at lære, og noget at lære om

18. A B Sansende og Fysiske og udforskende kvaliteter motoriske kvaliteter C D Manuelle og Sociale og produktive kvaliteter sproglige kvaliteter Udeskolens kvaliteter Peter Bjerg Jørgensen

20. Fremtidens naturfaglige uddannelser ksba@viauc.dk

21. Learning biology and mathematics outdoors: effects and attitudes in aSwedish high school contextEmilia Fägerstama,b* and Jonas BlomcaLinköping University, Sweden; bMacquarie University, Australia; cTeacher, Växjö,Sweden • This research suggests that learning biology in an outdoor environment has a positive cognitive and affective impact on 13–15-year-old, Swedish high school pupils • 2 7. klasser og 2 8.klasser undervises hhv ude og inde i et økologiforløb • Der er langt bedre lagtidshukommelse og brug af fagudtryk, samt sammenhængsforståelse ved interviews efter 4 mdr I udegruppen

22. Hvordan får vi tid?Tværfaglige forløb • Dansk • Historie • Billedkunst • Natur/teknik

23. Hjerl Hedehttp://www.hjerlhede.dk/sites/default/files/files/energi_og_mekanik.pdf Energiudnyttelse og mekanik er meget tydelig på Hjerl Hede og kan bruges både som demonstration, stor-skala udnyttelse og som baggrund for modeller. I dette forløb arbejder eleverne med energiudnyttelsen i møllerne og ved hestegangen. Besøget kan lægges i forbindelse med arbejdet med ”Energi”, ”Vind” og ”Vand” i natur/teknikundervisningen.

24. 1.1. Lovforslagets hovedpunkter • Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene.

25. Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder forenings-, kultur og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler.

26. Lad os gå ud • Og få åbnet skolen