Oversigt over klinisk socialmedicin

1. Oversigt over klinisk socialmedicin Afd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Bydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune, Høje-Taastrup-Kommune Freddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen, København 2002

2. Klinisk socialmedicin Lægelig indsats, der har til formål at bevare eller udvikle optimal funktion på trods af helbredssvækkelse og er koordineret i forhold til en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan

3. Socialmedicinsk funktionsevnevurdering Tidl sygdomme og dispositioner • Aktuelt helbred • Symptomer og klager • Kliniske og parakliniske fund • Behandling • Organfunktion Helbredsmæssigt potentiale • Aktuel funktion • I hjem • I beskæftigelse • Socialt Personlige ressourcer Adfærd Funktions-potentiale • Aktuelle levevilkår og krav • Arbejde/uddannelse • Famile og sociale relationer • Bolig • Økonomi • Sociale hjælpeforanstaltninger Socialt og personligt potentiale • Social baggrund • Opvækst • Uddannelse • Erhvervsforløb

4. Det sociale system i hovedtræk • Den kommunale socialforvaltning (275) • Familieafsnit (hjælpeforanstaltninger) • Beskæftigelsesafsnit (kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, førtidspensionsans.) • Omsorgsafsnit (hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig) • Pensionsafsnit (adm. af tilkendte pensioner) • Den amtskommunale forvaltning (14) • Det sociale nævn (anke servicelov aktivlov pensionslov) • Socialministeriet • Den sociale ankestyrelse (principielle afgørelser)

5. Lovgivningsmæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde • Lægelovens bestemmelser om tavshedspligt og oplysningspligt • Lægernes journalføringspligt • De sociale loves bestemmelser om oplysningspligt • Bistandslovens skærpede underretningspligt • Forvaltningslovens notatpligt • Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt

6. Aftalemæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde • Aftale mellem DADL og KL om • Blanketternes udformning • Blanketternes informationsindhold • Blanketternes honorering • Overenskomst mellem sygesikringen og PLO • Mulighed for honorering af møder i socialforvaltningen om enkeltsager • Kommunallægeoverenskomsten • Kommunallæger/lægekonsulenter i kommunerne

7. De hyppigst brugte socialt-lægelige attester • Journaloplysninger (LÆ 105/115) • Statusbedømmelse/statusattest (LÆ 125) • Specifik helbredsattest (LÆ 135) • Generel helbredsattest (LÆ 145) • Speciallægeattest (udformes frit - ingen fast blanket) • Dagpengeattester/attest vedr. socialmedicinsk opfølgning (LÆ 205/215/235) • Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165)

8. Børns tarv og velfærd • Truet tarv = særligt behov for bistand • Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger med samtykke • Truet velfærd = sundhed og udvikling i alvorlig fare • Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger uden samtykke

9. Sagsgang i børnesager

10. Hjælpeforanstaltninger med samtykke • Konsulentbistand inkl. dagtilbud • Praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet (hjemme hos) • Familiebehandling • Parallelanbringelse • Aflastning (aflastningsfamilie el. institution) • Personlig rådgiver • Kontaktperson • Betaling af udgifter vedr. pkt. 1-5 • Betaling af foranstaltninger så anbringelse undgås • Kost- eller efterskole • Døgnanbringelse

11. Hjælpeforanstaltninger uden samtykke • Undersøgelse af barnet ved mistanke om truet sundhed og udvikling • Anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje • Nægtelse af hjemgivelse ved frivillig anbringelse • Besluttes af det kommunale børne og unge-udvalg • Kan iværksættes akut (Den sociale Døgnvagt eller politiet)

12. Handicappede eller kronisk syge børn • Målgruppe: Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse • Dækning af nødvendige mérudgifter ved forsørgelse i hjemmet • Bagatelgrænse på 250 kr. • Eksempler • medicin • ekstra diætomkostninger • befordring • særlige fritidsaktiviteter • tabt arbejdsfortjeneste når en forælder opgiver erhvervsarbejde

13. Behandlingsudgifter og hjælpemidler • Ved økonomisk trang: • Dækning af behandlingsudgifter som ikke kan dækkes af anden lovgivning • For pensionister: Personligt tillæg (medicinkort) til dækning af lægeordineret medicin • Indtægtsuafhængigt: • Ved varig funktionsnedsættelse dækkes hjælpemidler, der • afhjælper funktionsnedsættelsen • udgør en væsentlig lettelse i dagligdagen • er nødvendige for opretholdelse af erhverv • Medicinudgifter over 300 kr. mdl. dækkes ved kroniske lidelser

14. Sygemelding til arbejdsgiveren Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed • Skal alene dokumentere uarbejdsdygtighed • Udfyldes tidligst på 4. sygedag • Ingen oplysning om diagnose

15. Sygemelding til socialforvaltningen Attest vedr. uarbejdsdygtighed og attest vedr. socialmedicinsk opfølgning • Skal give kommunen grundlag for at vurdere om der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom • Leveres senest 7 dage efter modtagelsen • Oplysning om diagnose og forventet varighed (LÆ 205) • Helbredsmæssig begrundelse for uarbejdsdygtigheden (LÆ 215)

16. Vurdering af uarbejdsdygtighed pga. sygdom • 38o feber? 37,8? 37,5? 37,3? • Ondt i ryggen? Ondt i hovedet? Ondt i lillefingeren? • Morfikakrævende smerter? NSAID-krævende smerter? Parecetamolkrævende smerter? Smerter? • Hviledyspnø? Dyspnø ved gang? Ved trappegang? Ved løb? • Panikangst? Depression? Nedtrykthed? Krise? Manglende trivsel? • Lænderygsmerter og discusprolaps? Og spondylolisthese? Og let spondylose? Og myoser?

17. Vurdering af forventet varighed af uarbejdsdygtighed • Influenza: 1 uge? 2? 3? • Akut lumbago uden ischias: 1 uge? 2 uger? 3 uger? • Skulder-nakkemyoser: 0 uger? 12 uger? • Tendovaginitis: 1 uge? 3 mdr? 12 mdr? • Periartrosis humeroscapularis: 4 uger? 12? 6 mdr.? • Hysterektomi? Herniektomi? Tumorektomi? • Whip-lash: 3 mdr.? 12 mdr.? 3 år? • Spondylose og diskusdegeneration: fremover?

18. Faktorer af betydning for uarbejdsdygtighed • Objektive helbredsfaktorer • Subjektive helbredsfaktorer • Aktuelle jobkrav • Aktuelle subjektive ressourcer • Generel psykisk konstitution og tilpasningsevne • Generelle sociale og psykosociale ressourcer

19. Langtidseffekter af sygefravær • Isolation i forhold til arbejdsliv og kolleger • Forringet økonomi • Marginalisering ift. arbejdsmarkedet • Manglende struktur på hverdagen • Ændret livsstil • Ændret selvopfattelse • Manglende tiltro til arbejdsmæssig kapacitet

20. Risikoindikatorer for kronifikation og udstødning • Enlig mand med svagt netværk • Ufaglært uden uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning • Kronisk bevægeapparatlidelse • Psykisk lidelse • Etnisk minoritetskvinde med dårlige danskkundskaber • Misbrug

21. Opfølgning af sygedagpengesager • Efter 8 uger og siden hver 8. uge • Grundlag for fortsat dagpengeudbetaling (uarbejdsdygtighed pga. sygdom)? • Hvad kan der gøres for at bringe den sygemeldte tilbage i arbejde? • Er der grundlag for revalidering eller pension? • Vurderingsgrundlag • Lægeattester og supplerende lægeakter • Foreliggende sociale oplysninger • Opfølgningssamtale

22. Muligheder for arbejdsfastholdelse • Kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet (ny sygerolle) • Delvis raskmelding • Omplacering på arbejdspladsen og jobtræning • Overgang til fleksjob • Arbejdsredskaber (serviceloven) • Arbejdspladsændringer (serviceloven, BST) • Fremskynding af udredning og behandling

23. § 28 aftale • Fritager arbejdsgiveren for betaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden • Kronisk sygdom med mindst 10 dages fravær pr år på grund af sygdommen • Indgås for 1 år ad gangen • Dækker kun fravær p.g.a. den kroniske sygdom • Kan fastholde velmeriterede medarbejdere, der pådrager sig en kronisk sygdom • Kan stigmatisere pt.

24. Forlængelse af sygedagpenge • Generel varighedsgrænse (52 uger/18 mdr.) • Indikationer for forlængelse • Under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 26 uger • Alvorlig sygdom, under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 2 x 26 uger • Arbejdsskadesag verserer • Førtidspensionsansøgning indgivet • Igangsætning af revalidering overvejende sandsynlig • Terminaltilstand • Ventetid på behandling i offentligt behandlingssystem

25. Revalidering • Påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at sørge for sig selv og sin familie • Socialt og/eller helbredsmæssigt grundlag • Er subsidiær i forhold til anden lovgivning • Forrevalidering er afklarende eller erhvervsmodnende og hidtidigt forsørgelsesgrundlag fortsætter • Egentlig revalidering har målrettet erhvervsplan og der ydes bruttorevalideringsydelse og evt. handicap- og uddannelsesrelaterede udgifter

26. Revalideringsplanen • Baseres på grundig helbredsmæssig og social sagsbelysning • Skal være forenelig med det sociale og helbredsmæssige grundlag, dvs. ikke medicinsk kontraindiceret • Mulige foranstaltninger er rådgivning, arbejdsprøvning, arbejdsoptræning, lønplacering, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, arbejdsredskaber, hjælp til selvstændig etablering mm.

27. Førtidspension • Varig erhvervsevnenedsættelse, dvs behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømt) • Højeste førtidspension (EE ubetydelig af varige helbredsmæssige årsager - NB ikke efter det 60. år) • Mellemste førtidspension (EE under 1/3 af varige helbredsmæssige årsager - NB ubetydelig efter det 60. år) • Almindelig førtidspension (EE under 1/2)

28. Almindelig førtidspension • af rent helbredsmæssige årsager (14,3,1) • af helbredsmæssige og sociale årsager (14,3,2 + forsørgelsesbehov) • de sociale og helbredsmæssige forhold taler derfor (14,3,3 + varigt forsørgelsesbehov + 50 år) • Forhøjes ved tilkendelse før 60. år