Danmark i den internationale økonomi efter 1957

1. Danmark i den internationale økonomi efter 1957 • Som vi så i artiklen om 1920’erne var og er dansk økonomi stærkt påvirket af de internationale konjunkturer • Men der er også situationer hvor den nationale politik gør en forskel på godt og ondt • Begge dele vil der blive set nærmere på i det følgende

2. Udviklingen i bytteforholdet I udenrigshandelen • (Handout med graf vil blive givet ved forelæsningen) • De vesteuropæiske lande fik fra 1958 gavn af et prisfald på importerede råvarer • Det var stærkt medvirkende til, at Danmark endelig fik del i den internationale højkonjunktur • Omvendt betød olieprisstigningerne 1973 og 1979-80 et realindkomsttab

3. Toldnedsættelser og fortsat liberalisering af international handel, jf. arven fra 1930’erne • Globalt set gennem GATT fra 1948. Fra 1995 ændret til WTO mod flere typer af handelshindringer • I Europa gik starten ved dannelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab 1952 • De samme 6 lande grundlægger 1957 EF der inkluderede en toldunion • Mens EFTA grundlægges 1960 som et frihandelsområde

4. Bemærk forskellen på de to • Hvilket er mon det sværeste at administre i praksis? • Hvad var baggrunden for at det europæiske samarbejde i starten var delt i to? • Et dansk problem: vore 2 største samhandelspartnere I hver sin lejr. Dansk beslutning at følge UK • I 1973, 1986 og 1995 optages 5 tidligere EFTA-lande i EF. Er der stadig nogle skillelinjer i holdninger?

5. Moderne handelsteori og udviklingen i europæisk udenrigshandel • Samhandlen mellem EU-lande er vokset med de forskellige udvidelser • EF/EU har været årsag til både ‘trade creation’ og ‘trade diversion’ • Men der er også en generel tendens til at lande der ligner hinanden mth. faktorudrustning og indkomst handler mere med hinanden

6. Denne udvikling stemmer ikke med klassisk handelsteori • Hvor lande eksporterede det gode de havde en komparativ fordel i • I dag vokser andelen af intra-industriel handel, dvs. handel med varianter af samme vare • Begrundelsen ligger i stordriftsfordele og ønsket om produktdifferentiering

7. “Globalt” valutakurssamarbejde • Tager udgangspunkt i Bretton-Woods forhandlingerne 1944 • Bemærk hvordan man tolkede erfaringerne fra mellemkrigstidens sammenbrud • Den internationale Valutafond (IMF) skulle (dengang) overvåge et system med faste men justerbare kurser • $ I fast omvekslingsforhold til guld og de andre til $

8. Bemærk “trilemma’et” med hensyn til valutakursregime, kapitalbevægelser og pengepolitik • Efterhånden skete der en liberalisering af de internationale kapitalbevægelser – de seneste indenfor EU i slutningen af 1980’erne • Det umuliggjorde selvstændig pengepolitik, hvis man vil have en fast kurs (som Danmark vil)

9. Sammenbruddet i det globale fastkurssamarbejde (ofte kaldt Bretton Woods-systemet)sker da USA opgiver bindingen til guld i 1971 og endegyldigt i 1973 • Baggrunden for sammenbruddet er forklaret i det internationale pensum (bl.a.USA’s økonomiske politik der med faste kurser eksporterer mere inflation til Vest-Europa end europæerne ønsker)

10. Danmark i Bretton Woods-systemet • Kronen presses af relativt højere løn- og prisstigninger end konkurrenternes i 1960’erne • Da UK devaluerer i 1967 følger kronen med – denne gang dog kun halvt • Et spekulativt pres mod kronen 1969 tvinger Nationalbanken til at sætte renten op og dermed lade eksterne hensyn råde i pengepolitikken, jf. senere

11. Valutasamarbejde i EF regi • Starter 1972 med “slangesamarbejdet”, med faste men justérbare kurser • Mister gradvis betydning, da flere træder ud • Et nyt forsøg 1979 med EMS – der først ser mange justeringer af kurser indbyrdes • Men relativ stabilitet i kurserne (Exchange Rate Mechanism) fra omkring 1983. Hvorfor? • 1992 følgerne af den tyske Genforening. ERM i krise

12. Danmark i det europæiske valutasamarbejde • Bemærk den uønskedeappreciering 1973-76 pga. Slangesamarbejdet, i næste figur. Hvad skete der med den reale kurs? • Bemærk de glidende devalueringer indenfor ERM 1979-82 en bevidst politik for at forbedre konkurrenceevnen, jf. senere i pensum • Erklæret fastkurspolitik overfor (nu Euro) fra slutningen af 1982 • Så hvad skyldes de observerede bevægelser derefter?

14. Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster efter 1960 • En historisk redegørelse fra DØR: hvordan er det gået og i hvilket omfang bør udviklingen på BB give anledning til bekymring? • En pointe at svaret ikke er det samme i 1998 som i 1960

15. Fra gældsopbygning til gældsafvikling • 1960-89 (minus 1963) et underskud på de løbende poster • Udover det løbende underskud accelererede udlandsgælden pga. det høje internationale renteniveau i 1980’erne • Derfor var konkurrenceevneforbedringen fra begyndelsen af 1980’erne ikke nok til at skabe overskud… • I løbet af 1990’erne hjalp det lavere renteniveau derimod

16. Tre temaer i debatten om underskuddet • Udviklingen i den danske konkurrenceevne, her målt som de relative lønomkostninger korrigeret for valutakursen • Den relative vækst i dansk økonomi (og dermed i den indenlandske efterspørgsel) • Dansk energiproduktion – olie og gas fra Nordsøen • Hvilke spm. rejser de?

17. Betalingsbalancen set som en opsparingsbalance • (X – M) = (S – I) + (T – G) dvs. som forskellen mellem indenlandsk opsparing og indenlandske investeringer i privat og offentligt regi • Bemærk hvorledes opnåelsen af balance i 1990 set i dette lys ikke ubetinget kan ses som en gunstig udvikling • Idet den især den indenlandske investeringskvotefaldt

18. Hvad påvirker de to opsparingsoverskud/underskud? • Mest diskussion om den private i 1980’erne: • Realrentens udvikling ? • Rentefradragets skatteværdi (‘rentefradragsretten’)? • Formueeffekt, især boligformue, og opsparing • Det offentlige: konjukturer og opsparingsoverskud