1 / 12

Landbruget i Danmark

Landbruget i Danmark. Kommenterede figurer og tabeller. Jordens frugtbarhed i Danmark. Sidst dækket af Nordøstisen (22.000 år siden, under sidste istid, Weichsel-istiden. Sandet bundmoræne = næringsfattig jord.

mab
Download Presentation

Landbruget i Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Landbruget i Danmark Kommenterede figurer og tabeller

  2. Jordens frugtbarhed i Danmark Sidst dækket af Nordøstisen(22.000 år siden, under sidste istid, Weichsel-istiden. Sandet bundmoræne = næringsfattig jord. Sidst dækket af Saale-Istidensmoræner (næstsidste istid) + smeltevandssletter fra Weischel-istiden. Meget sandet = meget næringsfattig jord. Sidst dækket af Ungbaltiske Is (18.000 år siden, under sidste istid, Weichsel-istiden. Leret og kalkrig bundmoræne = næringsrig jord.

  3. Se også tabel 10.29, s. 279 i Jorden og Mennesket. Figuren viser, at de mindst frugtbare jorder (i Vest- og Nordjylland) bruges mere til dyreavl. Sjælland og Lolland-Falster bruges mest til planteavl (frugtbare jorder).

  4. Se også tabel 10.28, s. 278 i Jorden og Mennesket. Landbruget i Danmark - Landbrugets betydning Tabellen viser effektivisering og stordrift i landbruget (beskæftigede, bedriftsstørrelse). Tabellen viser også en faldende betydning af landbruget for Danmarks økonomi (Beskæftigelse, eksport, andel af BNP).

  5. Se også tabel 10.28, s. 278 i Jorden og Mennesket. Tabellen viser tydelig mekanisering i landbruget (traktorer, mejetærskere, heste). Tabellen viser også effektivisering (kornhøsten per hektar, mælk per ko). Tabellen viser industrialisering (mælk per ko) Tabellen viser EU’s indflydelse (mælkeproduktion, kornhøsten).

  6. Se også fig. 10.25, s. 277 i Jorden og Mennesket. Figuren viser en tydelig tendens til specialisering i landbruget.

  7. Figuren viser en omfattende industrialisering i landbruget, dvs. at dyr producerer eller bliver produceret som på samlebånd.

  8. Se også figur 10.24, s. 276 i Jorden og Mennesket. Figuren viser også en omfattende industrialisering (og effektivisering) i landbruget, dvs. at det samme antal dyr producerer meget mere. Den konstante mælkeproduktion skyldes EU’s mælkekvoter.

  9. Se også figur 10.26, s. 277 i Jorden og Mennesket. Figuren til venstre viser, at høstudbyttet kun er steget svagt, trods en massiv stigning i gødningsforbruget – der overgødesaltså voldsomt. Figuren til højre viser, at landbrugets miljøbelastning tilsyneladende er faldende – men faldet i kvælstof skyldes en overgang til mere naturgødning (gylle) og pesticidfaldet skyldes mere koncentrerede pesticider.

  10. Figurerne viser, at landbrugets forbrug af gødning (både dyregødning og kunstgødning) – en del af miljøbelastningen – trods alt er faldende – men også, at der stadig overgødes massivt.

  11. Figuren viser, at landbrugets udslip af drivhusgasser er faldende (dvs. faldende miljøbelastning igen), men primært pga. faldende lattergasudslip, der skyldes faldende gødningsforbrug.

  12. Figuren viser, at antallet af økologiske landbrugsbedrifter toppede i 2002 (sammenfaldende med regeringsskiftet?) og faldet lidt sidenhen. Figuren viser også, at økologiske bedrifter også bliver større (stordrift) – det samme antal bedrifter har et stigende landbrugsareal siden 2006.

More Related