Pædagogen i skolen - Skolepædagog eller fritidslærer Et forskningsprojekt i PUF-regi

1. Pædagogen i skolen - Skolepædagog eller fritidslærer Et forskningsprojekt i PUF-regi

2. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Program Projektets idé og deltagere En ny skolepolitisk virkelighed? Hvad ved vi om fritidspædagogikken? Projektets undersøgelsesdel Ansats til teoretiske overvejelser Antagelser i projektet Pædagogikken og professionerne til diskussion

3. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer? Overordnede undersøgelsesspørgsmål i Projektbeskrivelsen - PUF (Efteråret 2008): ”Kan det lade sig gøre, at samarbejde med skolens undervisningsdel samtidigt med at fritidspædagogikken trives og udvikles, og kan fritidspædagogikken bidrage til løsning af folkeskolens samlede opgave? PUF skriver videre, at: [..] vi leder efter en identifikation af fritidspædagogikken, et bud på hvad fritidspædagogikken kan bidrage med, en undersøgelse af forholdet mellem undervisning og fritidspædagogik og om forholdet mellem skole og SFO/fritidshjem”

4. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer? Hvem deltager i det aktuelle projekt? VIA University College, Videncenter for Børn og Unges Kultur, Videncenter for skole- og institutionsstudier, Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde samt Pædagoguddannelsen JYDSK Endvidere indgår Århus Kommune, Videncenter for pædagogisk udvikling, med finansiel støtte.

5. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Og hvorfor? Øget fokus på læring i en ny skolepolitisk virkelighed og læring som betydende markør i den pædagogiske debat Læringsdiskursen sætter fritidspædagogikken under pres At skabe viden om fritidspædagogikkens bidrag til nuancering af - og forståelse af - børns læring, udvikling og trivsel i skolelivet Gennem empiriske studier bygge bro mellem fritidspædagogikkens værdier og erfaringer og den nye skolepolitiske virkelighed (barriereoverskridende praksis) Betydningen af politiske tiltag og forøget læringsdiskurs for fritidspædagogens professionsfaglighed og professionsidentitet Projektet undersøger, om fritidspædagogikken kan møde skolen i en ny professionsforståelse som fritids- og skolepædagog - eller mere polemisk fritidslærer

6. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer En ny skolepolitisk virkelighed? PISA (2004): Anbefaling omkring bedre sammenhæng mellem fritidstilbuddet og undervisningen EVA: Fritidspædagogik hhv. skolepædagogik(2005) Fra sociallovgivning til skolelovgivning. SFO i ”den planlagte lærings tjeneste” (Langager m.fl. 2004) Regeringens Skolestartsudvalg (nedsat december 2005; rapport februar 2006) - Lov om mål- og indholdsbestemmelser i SFO(efterår 2008) Krav om øget samarbejde mellem SFO og undervisning Obligatorisk børnehaveklasse med tilhørende trinmål i undervisningen vedr. ”sprog og udtryksformer”(fra 2009)

7. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Viden om fritidspædagogikken? ”Flydende” eller ”essentielt omtvistelige ” begreber og værdier: Fritidspædagogikken i historisk perspektiv (Asyl - fritidshjem - SFO. Struktureret pædagogik og frigørende pædagogik som positioner i feltet Fritidshjem bevidst placeret uden for skolens regi SFO placeret i skolens regi? - mulighed for sammenhæng og kontinuitet i børnenes hverdag? FRI-TID. Et privilegium at bestemme, hvad tiden skal bruges til - ikke ”fri”, men deltagerne i mindre grad pålagt opgaver udefra, der udfylder tiden (Hviid, notat 2005) Fokus på børns selvvalgte aktiviteter og leg (Poulsgård; bilag, skolestartsudvalget) SFO som læringsrum? - læring i leg, og samvær med venner og kammerater , som betydningsfuldt læringsrum for børn (Hviid) - børneperspektivet Læringsrum og positioner mellem børn og voksne (Hygum 2005) Umistelige værdier og fritidspædagogikkens sociale samvittighed!?

8. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Projektets metodiske overvejelser: Hvordan bliver skolerne involveret? Fase1 Observations- eller besøgsrunde på 3 udvalgte skoler. Metodisk tænkes der ikke i deltagerobservation eller længerevarende antropologiske feltstudier, men i kortere besøg, der giver et indblik i undervisning og SFO som ramme for børns hverdagsliv i skolen. Disse besøg danner efterfølgende et mere konkret afsæt for fase 2 i undersøgelsen. Det er en metodisk antagelse i projektet, at observationer af praksis ikke nødvendigvis afdækker det pædagogiske personales intentioner med konkrete handlinger, men samtidig er projektet styret af den opfattelse, at observation kan tilføre undersøgelsen en mulighed for at konkretisere og eksemplificere i relation til de temaer, der belyses i forbindelse med de kvalitative fokusgruppeinterviews i fase 2. I praksis aftales med de involverede hvornår og hvordan disse besøg kan gennemføres. Udgangspunktet er, at projektmedarbejderen forstyrrer mindst muligt, og der forventes ingen særlig indsats eller planlægning fra skolernes side. Fase 2 Semistrukturerede fokusgruppeinterviews gennemføres på de udvalgte skoler med 2-3 medarbejdere i SFO, 2-3 lærere i indskolingen samt ét interview med Skoleleder og SFO-leder. Endvidere gennemføres interview med 2-3 børn i SFO. I praksis indgås aftale mellem projektmedarbejder og de pågældende skoler med henblik afvikling af interviewrunder. Deltagerne skal forvente interview af ca. 1.5 times varighed. Interview med børnene bliver dog noget kortere.

9. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Indledende teoretiske overvejelser: ”Det dybeste pædagogiske ideal i folkeskolen”: Alsidig personlig udvikling (Knoob 2005) Pædagogisk dannelsesideal: Kvalificeret selvbestemmelse?(alsidig personlig udvikling jf. folkeskoleloven) - Jan Tønnesvang (Skolen som vitaliseringsmiljø,) Sven Mørch (Barndom og ungdom som projekt) Klafki (kategorial dannelse) Professionsideal. At være en god professionsudøver; om løbende at granske sammenhængen mellem professionsudøvelse, grundværdier og professionsideal (Husted &Dige) Charles Taylor : Om selvrealisering som gruppe og som individ (profession og professionsidentitet) på baggrund af allerede eksisterende værdier og normer (fritidspædagogikkens værdier). Taylor: Der er værdier at bygge videre på! – Andres og egne Udkast. Stærke selvevalueringer Honneth: Anerkendelse og selvvirkeliggørelse (også på gruppeniveau) Bourdieu: Praktisk sans og doxa (Järvinen), symbolsk vold, felt, habitus, magt Qvortrup i den pædagogiske debat: Institutionel, personlig og faglig autoritet - Domænetab? (læreren besidder allerede de kompetencer pædagogen har ?(EVA 2005))

10. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer - antagelser Modsætninger mellem indlæringspædagogik og fritidspædagogik? (Traditionsbunden dualistisk tænkning)

11. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer - antagelser Om det, der forener indlæringspædagogik og fritidspædagogik? (Brobygning ml. skole og fritid)

12. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer - antagelser Ét bud på professionsforståelse og ”det der forener”. Klassiske etiske professioner: *”Essentially contested concepts” (Carr 2000): ”flydende betegnere”

13. Pædagogen i skolenSkolepædagog eller fritidslærer Emner til diskussion i workshop: Hvad er fritidspædagogik? Og hvad mener I, at fritidspædagogikken kan bidrage med i løsningen af folkeskolens samlede opgave? Hvordan kan pædagogiske medarbejdere i SFO samarbejde med lærerne i skolen?