Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

1. Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Dansk Forening for Arbejdsret Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet

2. Jens Kristiansen Udvalgte resultater fra ”Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer – Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, lovgivningsmagten og domstolene” Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013

3. Jens Kristiansen Disposition Undersøgelsens hovedformål og hovedresultater Harmonisering af løn- og arbejdsvilkår EU-Domstolens rolle på det arbejdsretlige område Danske domstoles anvendelse af EU-retten

4. Jens Kristiansen Undersøgelsens hovedformål og hovedresultater

5. Jens Kristiansen Undersøgelsens hovedspørgsmål • Hvordan har EU’s arbejdsmarkedspolitik påvirket den danske aftalemodel • - med særligt sigte på rollefordelingen mellem • overenskomstparterne, lovgivningsmagten og • domstolene

6. Jens Kristiansen Kerstin Ahlberg (red.):Tio år med EU, 2005 • Niklas Bruun og Jonas Malmberg (s. 7ff) • ”skett omvälvande förändringar av arbetsrätten som en • följd av arbetsrättens europeisering och EU-medlemskapet” • ”tillåtligheten av delar av vår arbetsrättsliga lagstiftning • (kan) prövas av internationella domstolar” • Jon Erik Dølvik (s. 51ff) • ”det er hittil ikke noe som tyder på at lovfestingen av en del • minsterettigheter fra EU har svekket ... avtalesystemets • stilling ... ” • ”den nordiske identiteten er blitt styrket i brytningen med • europeiske aktører og problemstillinger”

7. Jens Kristiansen Analysefelter • Bogen undersøger forskellige områder af EU’s arbejdsmarkedspolitik • - arbejdskraftens frie bevægelighed (vandrende • arbejdstagere og udstationerede medarbejdere) • - harmonisering af løn- og arbejdsvilkår • - koordinering af de nationale beskæftigelsespolitikker • Bogen undersøger påvirkningerne fra både den politiske og retlige integration • - lovgivningsmagtens overførsel af regulerende beføjelser • til EU • - det retlige samarbejde mellem EU-Domstolen og de • nationale domstole om anvendelsen af EU-retten

8. Jens Kristiansen Hovedresultater • EU’s politiske integrationsproces • Lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne • - men det har ikke ført til grundlæggende forandringer i • arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedets parter og • lovgivningsmagten • Væsentlige grunde hertil er, at • - medlemsstaterne har været forsigtige med at overdrage • reguleringsbeføjelser til EU på (meget) sensitive områder • - overenskomstparterne og lovgivningsmagten har været • meget bevidste om at fastholde aftaletraditionen

9. Jens Kristiansen • EU’s retlige integrationsproces • Domstolene har fået en mere fremtrædende position i forhold til lovgivningsmagten og overenskomstparterne • - domstolene fortolker både lov- og overenskomstregler • EU-konformt • - domstolene kontrollerer, om lov- og overenskomstregler • er forenelige med EU-retten • Domstolenes ændrede rolle på arbejdsmarkedet • - vil gøre det vanskeligere for både Folketinget og parterne • at fastlægge retstilstanden • - kan gøre det vanskeligere for overenskomstparterne at • opretholde aftaletraditionen i EU-relaterede spørgsmål

10. Jens Kristiansen Harmonisering af løn- og arbejdsvilkår

11. Jens Kristiansen Traktaten (TEUF artikel 151-61) • Traktaten pålægger stort set ikke medlemsstaterne pligter • - dog pligt til at sikre mænd og kvinder ligeløn • EU har begrænset kompetence til at vedtage regler om arbejdsvilkår • HR: Den almindelige lovgivningsprocedure • U1: Enstemmighed for bl.a. kollektiv interessevaretagelse, • opsigelse af ansættelsesforhold og social sikring • U2: Ingen kompetence for lønforhold samt organisations- • og konfliktret • Kun direktiver, ikke forordninger • - alene i form af minimumsregler og • - efter høring af arbejdsmarkedets parter

12. Jens Kristiansen Fællesskabspagten og chartret • Fællesskabspagten om lønmodtagernes grundlæggende rettigheder • - vedtaget som en højtidelig erklæring, men tiilige nævnt i • præamblen til TEU og artikel 151 i TEUF • Chartret om borgernes grundlæggende rettigheder • - har samme juridiske værdi som traktaterne (TEU artikel 6) • - forpligter EU og bl.a. EU-direktiver skal derfor overholde • dets principper • - forpligter tillige ”medlemsstaterne, når de gennemfører • EU-ret” (chartrets artikel 51)

13. Jens Kristiansen Vedtagne arbejdsretlige direktiver • Frem til 1989 Efter 1989 • - Ligeløn (1975) - Arbejdsmiljø (1989) • - Kollektive opsigelser (1975) - Skriftligt ansættelsesbevis (1991) • - Ligebehandling (1976) - Gravide og ammende (1992) • - Virksomhedsoverdrag. (1977) - Arbejdstid (1993) • - Ligebeh. i social sikring (1979) - Information og høring (1994) • - Arbejdsgivers insolvens (1980) - Børn og unge (1994) • - Forældreorlov (1996) • - Deltidsarbejde (1997) • - Tidsbegrænset arbejde (1999) • - Forskelsbehandling (2000) • - Information og høring (2002) • - Vikararbejde (2008) • Note: Tabellen medtager ikke alle direktiver om arbejdsmiljø og information og • høring. Årstallet i parentes viser det år, direktivet blev vedtaget, ikke eventuelle • senere ændringer.

14. Jens Kristiansen Generelle udviklingstræk i direktiverne • Direktiverne fra 1970’erne • - vedtaget for at fremme det fælles markeds funktion • - vedtaget med enstemmighed • - få generelle regler uden mange undtagelser • Direktiverne fra 1990’erne • - vedtaget for at forbedre leve- og arbejdsvilkårene • - altovervejende vedtaget med kvalificeret flertal • - har som regel referencer til fællesskabspagten og chartret • - få generelle regler med hyppige henvisninger til ”national • praksis” og en række undtagelser

15. Jens Kristiansen Den danske implementeringspraksis • Lovgivningsmagten er den formelt ansvarlige, men har tilstræbt at gøre overenskomstparterne til de reelt ansvarlige • Det nationale kompromis 1992 • Folketingets motiverede dagsorden 1993 • DA’s og LO’s implementeringsaftale 1996 • Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg 1999

16. Jens Kristiansen EU-Domstolens rolle på det arbejdsretlige område

17. Jens Kristiansen Traktatbrud og præjudicielle sager • Mange domme på det arbejdsretlige område • - 109 traktatbrudsdomme (pr. 31.12.2012) • - 385 præjudicielle domme (pr. 31.12.2012) • Traktatbrudsdommene • - har en ekspeditionspræget karakter, da de næsten alle • vedrører en for sen implementering af et direktiv • De præjudicielle domme • - har gennemgående en mere principiel karakter, da de • vedrører uklarheder i EU-retten eller forholdet mellem EU- • retten og national ret

18. Jens Kristiansen Generelle træk ved den præjudicielle praksis • EU-direktiverne afspejler en stigende respekt for diversitet, • mens Domstolens praksis i højere grad fremmer uniformitet • Domstolen anvender i stigende grad en formåls- og rettighedsorienteret fortolkningsstil • Domstolen tager stadig hyppigere konkret stilling til, om EU-retten er til hinder for en bestemt national retstilstand • Domstolen stiller stigende krav til de nationale domstoles anvendelse af EU-retten i nationale retssager

19. Jens Kristiansen Formåls- og rettighedsorienteret fortolkningsstil Den oprindelige fortolkningsstil - dynamisk fortolkning af kønsligestillingsprincippet - tekstnær fortolkning af de arbejdsretlige direktiver Den nyere fortolkningsstil - formåls- og rettighedsorienteret fortolkning af direktiverne fra 1990’erne - en række direktivregler har fået status af ”særligt vigtige principper i EU’s sociale lovgivning” - denne tendens slog for alvor igennem med dom af 26.6.2001 i C-173/99 (BECTU) - anvendes også i forhold til de partsforhandlede direktiver, jf. f.eks. dom af 22.10.2009 i C-116/08 (Meerts)

20. Jens Kristiansen Dom af 26.6.2001 i C-173/99 (BECTU) Arbejdstidsdirektivet artikel 7, stk. 1: ”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis”.

21. Jens Kristiansen BECTU-dommen (præmis 53): ”Utrykket ”i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis” skal derfor forstås således, at det alene henviser til de nærmere regler for gennemførelsen af årlig betalt ferie i de forskellige medlemsstater. (…) er det således tilladt medlemsstaterne at fastsætte betingelsernefor udøvelsen og gennemførelsen af retten til årlig betalt ferie i deres nationale retsorden (…) uden dog at kunne opstille nogen form for betingelser for selve stiftelsen af retten, der direkte er fastsat i direktiv 93/104.”

22. Jens Kristiansen Dom af 22.10.2009 i C-116/08 (Meerts) Forældreorlovsaftalens § 2, stk. 6 og 7: ”6. Erhvervede rettigheder eller rettigheder, som arbejdstageren er i færd med at erhverve på tidspunktet for forældreorlovens ikrafttræden, opretholdes uændret, indtil forældreorloven ophører. Ved orlovens ophør gælder disse rettigheder med eventuelle ændringer som følge af national ret, kollektive overenskomster eller gældende praksis. 7. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter fastsætter, hvorledes der skal forholdes med ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet under orlovsperioden.”

23. Jens Kristiansen Meerts-dommen (præmis 45): ”45. § 2, stk. 7 (…) henviser til medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter, til hvem det overlades at fastsætte, hvorledes der skal forholdes med ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet under forældreorlovsperioden (…). Ud fra en teleologisk og systematisk fortolkning må rækkevidden af denne henvisning anses for begrænset af § 2, stk. 6 (…).   46. Alle disse rettigheder og fordele ville ikke være opretholdt, hvis en arbejdstager – såfremt arbejdsgiveren uden at respektere det ved lov fastsatte opsigelsesvarsel opsiger en fuldtidsansat arbejdstager, mens denne har forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid – mister sit krav på fratrædelsesgodtgørelse beregnet på grundlag af den i ansættelseskontrakten aftalte løn.

24. Jens Kristiansen Kontrol af national ret i præjudicielle sager TEUF artikel 267 hviler på arbejdsdeling - EUD fortolker EU-regler, mens nationale domstole anvender de fortolkede regler - i praksis efterspørger de nationale domstole konkret stillingtagen og EUD er meget imødekommende

25. Jens Kristiansen Kontrol af national ret i præjudicielle sager Stillingtagen til EU-ret til hinder for national ret national ret 1971-1980 0 (0 %) 0 (0 %) 1981-1990 13 (29 %) 8 (62 %) 1991-2000 57 (42 %) 31 (54 %) 2001-2010 71 (55 %) 53 (75 %) Tabellen viser den andel af domme om ”socialpolitik”, hvor EUD forholder sig direkte til national ret, herunder finder EU- retten til hinder for en eller flere nationale regler

26. Jens Kristiansen Store krav til nationale domstoles EU-loyalitet EUD stiller store krav til de nationale domstoles loyalitet over for EU’s retsorden Direkte virkning og forrang - traktatregler (C-43/75 – Defrenne) - direktiver i forhold til offentlige arbejdsgivere, men ikke private arbejdsgivere (C-282/10 – Dominguez) - almene principper som konkretiseret ved direktiver (C-555/07 – Kücükdeveci), men ikke vigtige sociale principper (C-282/10 – Dominguez) EU-konform fortolkning - alle nationale regler skal i videst muligt omfang fortolkes EU-konformt (C-282/10 – Dominguez)

27. Jens Kristiansen Dom af 24.1.2012 i C-282/10 (Dominguez) Pligten til EU-konform fortolkning (præmis 27): ”I denne forbindelse bemærkes, at princippet om overensstemmende fortolkning bl.a. kræver, at de nationale retter gør alt, hvad der henhører under deres kompetence – idet de tager den nationale ret i dens helhed i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret – for at sikre den fulde virkning af direktivet og for at nå et resultat, der er i overensstemmelse med det, der tilsigtes med direktivet (jf. dom af 4.7.2006, sag C-212/04, Adeneler m.fl., Sml. I, s. 6057, præmis 111, og dommen i sagen Angelidaki m.fl., præmis 200).”

28. Jens Kristiansen Danske domstoles anvendelse af EU-retten

29. Jens Kristiansen Danske domstoles anvendelse af EU-arbejdsretten Danske domstole er MEGET loyale over for EU’s retsorden på det arbejdsretlige område Domstolene forelægger hyppigt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen - der er forelagt præjudicielle spørgsmål i 28 sager om ”socialpolitik” svarende til ca. halvdelen af alle kendte sager Domstolene anvender EU-retten loyalt ved afgørelsen af retssager - det sker uden nævneværdige (synlige) refleksioner over det forfatningsmæssige grundlag

30. Jens Kristiansen Forelæggelseshyppighed i arbejdsretlige sager Tyskland 94 Sverige 10 Storbritannien 75 Irland 8 Holland 34 Grækenland 8 Belgien 29 Finland 6 Spanien 29 Luxembourg 3 Italien 24 Bulgarien 1 Danmark22 Letland 1 Østrig 21 Rumænien 1 Frankrig 17 Ungarn 1 Opgørelsen viser antallet af præjudicielle domme om ”socialpolitik” til og med 2012

31. Jens Kristiansen Hovedbegrundelser for ikke at forelægge I hovedsagen anfører domstolene følgende begrundelser for ikke at forelægge for EU-Domstolen EU-retten har ikke relevans for afgørelsen af sagen Ingen reel fortolkningstvivl om EU-retten Vurdering af den nationale regels forenelighed med EU-retten tilkommer den nationale domstol

32. Jens Kristiansen Generelle tendenser i de forelagte sager Nogle af de iøjnefaldende tendenser i de 23 domme er Spørgsmålet om forelæggelse har karakter af et tvistepunkt mellem parterne Den etablerede fagbevægelse har været en drivkraft i forelæggelserne Forelæggelserne kommer i altovervejende grad fra højere retsinstanser En stigende tendens til at forelæggelserne tager sigte på at få EUD til at afklare, om EU-retten er til hinder for specifikke nationale lov- eller overenskomstregler

33. Jens Kristiansen Anvendelse af EU-retten i konkrete sager • Vidtgående formodning for EU-konform fortolkning • - lovforarbejder spiller ikke længere samme væsentlige • rolle, jf. f.eks. FV af 15.12.2008 og ØLD af 15.12.2012 • Kontrol af lovreglers forenelighed med EU-retten • - domstolene synes at gå meget langt, hvis der er et sikkert • grundlag i direkte anvendelige EU-regler for at anse en • lovregel for uforenelighed med EU-retten, jf. f.eks. • U2012.2247Ø • Kontrol af overenskomsters forenelighed med EU-retten • - domstolene tilsidesætter overenskomstregler, hvis de • strider mod EU-retten (implementeringsloven), jf. f.eks. • U2012.3220V

34. Jens Kristiansen Hvordan håndterer man kritiske domme? • Laval-dommen (C-341/05) • - fælles udvalgsarbejde og lovforslag • - men ingen fælles ”Laval-overenskomster” • Pereda-dommen (C-277/08) • - fælles udvalgsarbejde, men ikke fælles lovforslag • - lovforslag fra beskæftigelsesministeren • Ole Andersen-dommen (C-499/08) • - intet fælles udvalgsarbejde eller lovforslag • - intet lovforslag fra beskæftigelsesministeren