Mental sundhed i skolen

1. Mental sundhed i skolen Karen Wistoft Professor, institut for Læring Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2. Videnskabelig baggrund • Forskning og pædagogisk udviklingsarbejde i samarbejde med skolesundhedsplejersker: • 170 sundhedsplejersker  16 på 12 udvalgte skoler i Kbh.’s Kommune (20042007) • 18 sundhedsplejersker  28 skoler i Randers Kommune (20082010) • ’Unge hjerter’ – afdækning af unges opfattelse af og viden/strategier ift. sundhed (Wistoft & Grabowski, 2009) • Evidensgrundlag for fremme af mental sundhed i skolen byggende på litteratur review (Wistoft & Grabowski, 2010) • Pædagogisk forsknings- og udviklingsprojekt Fem 7.-8.klasser på to skoler, 12 lærere og 1 sundhedsplejerske. • Bog: Trivsel og selvværd - mental sundhed i skolen Hans Reitzels Forlag 2012

3. Hvad er mental sundhed? • Personer med god mental sundhed: • Udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spirituelt • Tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende personlige relationer • Ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem • Er tillidsfulde og sikre på sig selv • Er opmærksomme på andre og føler med dem • Kan være alene og nyde det • Kan lege, more sig og le både af sig selv og af verden • Kan tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til sig selv (UK Mental Health Foundation, 2006)

4. Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar

5. Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012) • Både et psykisk fænomen • tanker, følelser, vilje • Og et socialt fænomen • kommunikation

6. Fællesskabet

7. Selvrealisering – fællesskab

8. Mental usundhed • Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål • Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid. • Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster. • Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten • Jenkins et al., 2008

9. Negative selvbilleder – skole Nørrebro Individuelle interviews m. elever i 7. klasse (N=32): Ingen drenge har forventninger om at tage en ungdomsuddannelse eller få et job, efter de er færdige med 10. klasse Pigerne er mere optimistiske og mener, de nok skal klare sig ’ude i samfundet’ De fleste af de interviewede elever har svært ved at ‘genkende sig selv’ i de forskellige sammenhænge de indgår i… Der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med hjemme, og dem de møder i skolen…

10. Tal – negative selvbilleder (Trivselsrapport SST, 2011) 20 % af de 13-17-årige unge trives ikke og har et lavt selvværd 25 % af skolebørnene oplever stress ugentligt eller oftere, hvilket går hårdt ud deres hverdag 25 % af pigerne mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade 20 % af pigerne i 9. klasse har skadet sig selv mindst én gang. For drengenes vedkommende er det 10 %.

11. Idealer (pigerne) generelt Pigerne er mere ’ramt’ på selvværdet end drengene De er blandt påvirket af forældreforventninger om at være dygtige, ansvarsbevidste og målrettede Mange unge former selv deres identitet i dette billede De har et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt De laver målrettede planer – ofte sammen med forældrene Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer… For de lærer, at svaghed og problemer ikke er ’hipt’ i voksensamfundet

12. Elevernes egne spørgsmål (Wistoft, 2010) Kan jeg regne med, at der er nogen, der lytter til mig, når jeg har brug for det?... Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på? Er det ok at bruge de voksne til svære ting (ikke kun, når man kan fortælle om scorede mål eller flotte karakterer)? Bliver jeg betragtet som ’svag’, hvis ikke jeg helt ved, hvad jeg vil?...

13. Lærernes spørgsmål(Wistoft, 2010) • Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal undervise i emner med relation til mental sundhed i klassen? • Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor en elev, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det i relation til disse emner? • Hvordan svarer og agerer jeg, når en elev stiller mig et personligt spørgsmål? • Hvordan påvirker min egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker – ikke mindst til eleverne og forældre – min undervisning? • Er skolen parat til at håndtere ansatte/elever med mentale problemer eller kritiske hændelser, der påvirker andre?

14. Forskningsspørgsmål • Hvordan styrkes elevernes selvværd og sociale anerkendelse (inklusion i klassen)? • Hvordan gribes ind over for elever med svære livsbetingelser, der influerer på deres trivsel og selvværd? • Hvilke pædagogiske refleksioner vil støtte lærerne yderligere i at arbejde sundhedsfremmende med elevernes mentale sundhed?

15. Indikatorer for mental sundhed • Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt? • Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre? • Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem? • Er de tillidsfulde og sikre på sig selv? • Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)? • Kan lege og have det sjovt? • Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv? • Føler de brugbare overfor andre? • Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt? • Kan de koncentrere sig/tænke klart? • Kan de give slip i negative følelser? • Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre? • Oplever de selv at de vokser? • Har de positive forventninger til fremtiden?

16. Forskning og udvikling To skoler Baseline nov. 2010  Follow up nov. 2011 Mental sundhedi fem 7.-8. klasserSkole I: Ydre NørrebroSkole II: Sorø

17. Projektskole I

18. Projektskole II • Individuelle sundhedshistorier • Skriftlige besvarelser inspireret af narrativmetode • Klassemøder m. socialrelationsøvelser • AKT-teamet tilknyttes • ’Bolsjemøder’ Hvad gør mig glad/ked af det? • Værdikort og hjælpekort Hvad gør mig glad/ked af det? Jeg har en god skoledag når… • Forvandlingshistorier Given problematik – eleverne arbejder med løsningsforslag

19. Projektskole II

20. Baselines • Skole I: individuelle interviews • Individuelt strukturerede interviews, spørgeguide • Sociogrammer • To skalaer: • trivsel ”hvor godt trives du” • tryghed ”føler du dig tryg i klassen” • Klassens temperatur via afkrydsningsskema m. udsagn (enig/uenig) • Skole II: termometret m. ekstra spørgsmål • Analyseret og sammenlignet m svar på landsplan • De tre klasser sammenlignes – pointer til lærerne

23. ‘Termometret’ som måleværktøj • Overordnede kategorier • generel tilfredshed: føler de sig godt tilpas og trygge? • mobning: er de blevet mobbet af andre elever eller af deres lærer? • klasselæreren: viser klasselæreren interesse for eleven?, kan de få hjælp? • timerne/undervisningen: er der ro i undervisningen?, hvordan ligger de fagligt?, keder de sig osv.? • stress: er der for mange lektier, føler de sig generelt stresset?, og helbred og velbefindende: har de haft meget fravær? • positive tanker: tænker positivt om sig selv og om andre. Tror andre kan lide én. • Parametrene tænkes som havende indflydelse på elevernes læring ift. trivsel  at lære at trives

24. Klasselærerrelationen 8aGenerel forbedring. Langt de fleste føler at deres KL viser dem interesse, og at deres KL gør noget for at de skal få det bedre i klassen. Der er også færre elever der mener, de har problemer i skolen, og hvis de har, mener flere end sidste år, at de kan få hjælp af deres KL 7.0 (6.5) 8b Negativ udvikling i forhold til elevernes oplevelse af deres forhold til KL. Flere elever mener ikke, at deres KL viser dem interesse. Der er også færre elever end sidste år, der mener, at KL gør noget for, at de har det godt i klassen. Der tales mindre om, hvordan klassen skal få det godt. Færre elever mener, de kan få hjælp af deres KL eller en anden voksen på skolen 5.4 (6.3) 8c Forbedring i elevernes forhold til deres KL. Flere regner m hjælp fra KL og mange vil også bede om det. Færre elever har ifølge dem selv problemer på skolen og uden for skolen og langt de fleste ved at de kan bede om hjælp, hvis de får brug for det 7.7 (7.3)

25. Skole II’s score – bonus point

26. Pointer (I) • Lærerens/sundhedsplejerskens rolle og elevrelationen er afgørende. Stor betydning at eleverne føler sig ’set’ og værdsat • Lærerens/sundhedsplejerskens skal også selv ville ‘ses’ og dermed optræde tillidsskabende og troværdig • Nødvendigt at eleverne også udvikler deres refleksionskompetencer. En lærer kan godt arbejdet med trivsel i klassen, men det er ikke givet, at eleverne bliver i stand til at reflektere over det, der er foregået, og kan derfor ikke overføre det til andre sammenhænge… • Eleverne skal have mentalt ejerskab i de gennemførte aktiviteter. Hvis man påtvinger bestemte arbejdsformer på trods af elevernes protester, arbejder de efterfølgende dårligere sammen. • Omvendt er der chance for et meget positivt udbytte, hvis man vælger at tage udgangspunkt i noget, der interesserer eleverne

27. Pointer (II) • Man kan ikke bare følge en generel manual, men man bliver som lærer/sundhedsplejerske nødt til at tilpasse aktiviteterne til den specifikke elevgruppe (klasse/skole) • Udbyttet af arbejdet med mental sundhed er afhængigt af med den tid og energi/engagement, man som professionel lægger i det • Skolelederens synlighed og interesse er afgørende for om mental sundhedsarbejdets får succes • Lærerne/sundhedsplejerskerne skal besidde nogle pædagogiske og didaktiske kompetencer for at kunne arbejde med elevernes mentale sundhed. Hvis ikke man ved, hvad der er rigtigt, og hvor man vil hen, hvad målet er, hvornår det godt, det man gør, hvor meget man skal guide eleverne osv. smitter usikkerheden af på eleverne og hindrer i værste fald elevernes kompetenceudvikling.