Min faglige baggrund, blandt andet:

1. Herfra min verden går:Reflektioner over etnicitet, aldring og medborgerskabMyra LewinterOplæg til konferencen: En aktiv hverdag10. november 2008

2. Min faglige baggrund, blandt andet: • Er sociolog • Lærebog om aldring med kapitel om etnicitet: Aldring – sociologisk set • Ældresagens prisopgave om fremtidens ældreomsorg: Pleje og omsorg i fremtidens velfærdssamfund • Forskningsprojekter om ældreomsorg især familiens rolle • Projekt om ældre tyrkiske indvandrers situation • MEN

3. Min personlige baggrund: • Jeg er selv indvandrer • Selvom jeg har boet her i mange år, er 85% af min omgangskreds indvandrere, der taler engelsk • Jeg er meget aktiv i gruppen American Women’s Club, som fejrer sin 75 årsdag i maj 2009. • Jeg har oplevet min del af diskrimination i Danmark, for som min egen søn, født og opvokset i Danmark siger, … • Derfor har jeg et fagligt og et personlig syn

4. Hvad siger litteraturen om etnicitet og aldring • At det er et problem: • De kan ikke sproget • De har andre forventninger • De har kulturelle konflikter • De har familiekonflikter • De forstår ikke ”vores” system

5. Udviklingen i Danmark • I begyndelsen af 1990’erne lavede vi vores undersøgelse • Der var nogle diskussioner på daværende tidspunkt at man ”der skulle gøres noget for de ældre indvandrere” fx ”etnisk plejehjem” • I september 2008 blev der afholdt en konference om emnet ældre indvandrer i Kommunernes Landsforbunds regi: • Når jeg ser de transparenter der blev præsenteret på dette møde synes jeg at der ikke er sket meget i hele den periode.

6. Derfor • Vil jeg hellere tale om kulturelt afbrudt livsløb.

7. Kulturelt afbrudt livsløb • Når man migrere oplever man et kulturelt afbrudt livsløb. • Hvad er et kulturelt livsløb? • Vi lever vores liv i en kultur og den er med til at forme dette livsløb • Hvad sker når man migrerer? • Man kommer ind i en ny kultur • Man får kulturchok • Hvorledes håndterer man denne chok for at kunne fungere i det nye samfund?

8. Er man bevidst over ens kulturel-national baggrund • Og man kan spørge hvor bevidst man er om hvor man kommer fra, for at kunne forholde sig til det nye • Man tænker normalt ikke over ens kultur mens man er ind i den • Man ofte ved ikke meget om det land og den kultur man kommer fra

9. Derfor skal man gå på to ben i et nyt land: • At forholde sig til sig eget land og sin egen kultur • At tilegne sig viden om det nye samfund og dets kultur

10. At kende sine rødder • Man er sjældent bevidst om sin baggrund som noget særligt når man bor midt i kulturen. Krig, flygt og migration kan gøre at man bliver klar over det. • Man tit tager det som givet der hvor man kommer fra indtil man møder noget andet, noget der sætter spørgsmålstegn med ens sædvaner. • Man kan mangle en viden, konkret viden så vel som gennem litteratur og lignende som der hvor man kommer fra. • Derfor er det vigtigt at forsøge at få denne viden for at bedre kunne forholde sig til det andet.

11. For at give nogle eksempler • De forskellige nationale etniske grupper som allerede findes kunne starte ”studiekreds” af forskellig art, som man gør for børn i flere etniske grupper (fx amerikaner, japaner, kinesere, med videre) hvor man lærer om sit eget land. Fx • Hvorfor er der ikke voksne grupper blandt etniske grupper som lærer bedre deres land, deres sprog og deres kulturelle baggrund? • Disse vil kunne hjælpe man blive klogere på ”herfra min verden går” for at kunne se hvorledes det danske er anderledes

12. At lære noget om det danske samfund • Det er vigtigt at lære noget om det danske samfund, men det vil være nemmere hvis man kan lære ting som man kan forholde sig til blandt andet i forhold til det man kender i forvejen, derfor skal læring om sit eget og om det danske gå hånd i hånd. For eksempel: • Det er meget vigtigt med faktuel information om Danmark, men også historisk og flere bløde typer information, fx kulturelle.

13. Et par ord om det danske sprog • Danskere elsker at sige at deres sprog er umuligt, og vi indvandrer tror på dem! • Dansk udtalelse kan være vanskeligt for mange som ikke har lært de forskellige toner som barn. • Men man skal ikke være bange for at sige det man vil uanset hvor dumt det lyder, ellers lærer man aldrig. • Uanset hvor meget dansk man lærer vil danskerne altid finde fejl eller gøre dig opmærksom på at det er ikke helt rigtigt. Fx. • Men det skal man ikke tage sig af. Tal bare løs!

14. Hvad betyder aldring i den forbindelse? • Det er vigtigt at tale om livsløb frem for aldring, fordi det rummer mere end den ret biologiske ved tidens gang. • I forbindelse med ens livsløb kan der opstå mange forskellige hændelser som skaber tvivl og evt. bekymring. Det er godt at tale med andre om disse, og i første omgang med andre som man deler kulturel fællesskab med, fordi her er der nogle fælles forståelsesrammer. • Men det er også vigtigt at forsøge at sætte disse ind i den kontekst hvor de indgår, fx det danske samfund. Der for er det vigtigt at vide noget om det danske samfund og at have nogen til at tale med som ved noget om det danske samfund men er også åben for at hjælpe.

15. Ældreomsorg i Danmark • Det er vigtigt for alle i de forskellige etniske grupper at lære hvordan denne fungerer. • Men det er også vigtigt at medlemmerne af de forskellige grupper drøfter med hinanden hvordan de vil forholde sig til det danske samfunds tilbud og hvad de kan forvente. Det er vigtigt at grupperne selv er med til at beskrive og tegne deres egne ”løsninger”. • Man kan faktisk forestille sig at der kan komme nogle kreative ideer nede fra som vil kunne tilpasse det danske system til de specifikke behov som vil kunne udvikles.

16. Konklusionen: aldring, medborgerskab og kulturel identitet • Det er vigtigt at ”gå på to ben” når man er indvandrer: at lære/ bliver bevidst om det land man kommer fra, og at lære noget om det nye land • Det er vigtigt at drøfte relevante forhold omkring de problemer som kunne opstå i forbindelse med alderdommen inden for de forskellige etniske grupper, og at udvikle egne ideer til hvordan man kunne forholde sig til disse. • På den måde vil man kunne indgå i samfundet som medborger, bevidst over både hvor man kommer fra og hvor man er kommet til

17. At mødes • Grupperne fra Dansk Flygtningehjælp og Ældresagen kunne fungere som stimulus i processen at gå på to ben • De kan være med til at opfordre indvandrere til at undersøge deres rødder og at blive klar over disse samtidig med at de kan introducere dem til det danske samfund

18. Tak