Den digitale skole

1. Den digitale skole 1. september 2011 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk

2. Dagsorden • Præsentation af kurset – og hinanden • Det nye læremiddellandskab • Hvad er et læremiddel? • Læremiddeltyper og læremiddelgenrer • Hvordan karakterisere læremidler? • Afdækning af læremiddelkultur

3. Formål • at øge deltagernes viden om, kompetencer i og redskaber til integration af it i undervisningen og bidrage til kompetenceløft på hele skolen

4. Fagre nye verden http://www.youtube.com/watch?v=7_zzPBbXjWs

5. Mediekulturelle kløfter – nye elevtyper • 50+ papirgenerationen • 30-49 tv-generationen • 15-29 digitale indvandrere, pc-generationen • 0-14 digitale indfødte, on- line generation

6. Hvad er et læremiddel? Diskuter to og to: • Hvad er et læremiddel? • Hvad er You Tube for et læremiddel? • Kom med eksempler på forskellige typer læremidler? • Er det vigtigt at have et sprog om læremidler?

7. Hvad er et læremiddel En ting, som kan formidle en læreproces og/eller data – en vej til viden. Kan også være en vejledning til at gøre noget Et redskab som giver informationer og muligheder for læring og viden og kommunikation. Noget som var fremstillet med at formidle noget nyt til nogen Digitale læremidler, bøger, mikroskoper, måleinstrumenter, film mm., telefon, internet, tablets, analoge, aviser Sprog om læremidler: • Grundlag for evaluering • Ikke foretage fejlkøb - • Grundlag for kompetencebeskrivelse • Begrebsafklaring – grundlag for diskussion • Grundlag for beskrivelse - professionalisme • Samarbejde om undervisning, vejledning • Grundlag for redidaktisering University College Syddanmark, 1. september 2011

8. Landskaber Et landskab i naturen sætter en ramme for vores oplevelse, sansninger og udfoldelse. Det sætter bestemte stemninger i sving, det aktiverer vore sanser – syn, hørelse og lugtesans – og det giver visse muligheder for handlinger, aktiviteter og erfaringer

9. Skolens læremiddellandskab - en scene for oplevelse og udfoldelse – og mulighed og barriere for læring og undervisning I undervisningen bruger jeg tavlen – der er ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på. Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.

10. Traditionelt undervisningsrum Lærerformidling Elevpræsentationer Samtale Respons Mediebåret formidling – film, simulationer, multimediepræsentationer • Det hybride undervisningsrum • Adgang til læringsressourcer • Online samarbejde

11. Det virtuelle undervisningsrum – skolen online • - Kommunikere • Hente og aflevere opgaver • Finde faglige ressourcer • Få vejledning og feedback • Portfolio for opgaver • Rum for samarbejde • Vejledninger til øvelser, fremlæggelser, informationssøgning

12. Virtuelt undervisningsrum Skolen online - adgang til skolen uafhængig af tid og rum • Remediering: • klasserum – præsentation, dialog, kommentering • biblioteket – søge og hente informationer og få vejledning • laboratoriet – eksperimentere, teste ideer, bearbejde information • forlaget – skabe og publicere tekster • værkstedet – produktion af produkter • torvet – formel og uformel viden udveksles

13. Nomadiske læringsrum Skolens omgivelser som læringsrum Skolen i lommen Inddrager kognitive læremidler – mobiltelefon, GPS mv. Nye former for situeret læring, fx ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

14. læsestøtte • visualisering • ’lydliggørelse’ • skrivestøtte Inkluderende læringsrum • Positiv læringsspiral: • Deltagelse i undervisningen – tilhørsforhold til klassefællesskabet – inklusion • Motivation – selvværd – lærings-kompetence – beherske læringssituationen • Tilegnelse af viden og færdigheder – læring

15. Den interaktive tavle kan: integrere netressourcer i klasseundervisningen bruge lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger gør det muligt for lærere at gemme eller printe, hvad der står på tavlen gør det muligt for lærerne at dele og genbruge undervisningsressourcer elever kan præsentere produkter og producere digitale historier Det medierige læringsrum University College Syddanmark, 1. september 2011

16. Læringsrum med nye læringsveje Digitale læseportaler - abc.dk eleven som redaktør, udvælge materiale læser - læse tekst med oplæsnings- og billedstøtte Løser opgaver storyteller – skrive fortællinger Autentisk kommunikator

17. Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør samarbejde i opgaveløsning debattere presseetik og journalistiske virkemidler

18. Didaktiske vidensportaler

19. rigdom af udtryksformer – skriftsprog, billeder, lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet– vælge egne læse- og Læringsveje kompenserende funktioner – tekster i forskellige sværhedsgrader, læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation – invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier – til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik – visuel stil, korte tekster, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold

20. Nye læringsrum i skolen

21. Skolen 1.0 > skolen 2.0

22. Muligheder i den digitale skole/skolen 2.0 • Styrket faglighed • Nye læringsveje for elever • Fleksible lærings- og undervisningsmiljøer • Udnyttelse af digitale læringsressourcer • Inklusion af læse- og skriveusikre elever • Styrket videndeling og lærersamarbejde • Innovativ skoleudvikling

23. Vilkår for skolen 2.0 • Nye læreplaner og ny faglighed • Ny børne- og ungdomskultur • Teknologisk udvikling

24. Nye læreplaner og ny faglighed Kravene til hvad eleverne skal lære ændrer sig både kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal lære nye faglige områder).

25. Media literacy – mediekompetencer

26. Digital literacy – digitale kompetencer Informationskompetence – søge, bearbejde, analysere, vurdere og anvende digitale informationer Lærings- og kommunikationskompetence: håndtere it til læring, kommunikation, samarbejde og hensigtsmæssig formidling Kreativitetskompetence: skabe nye medieprodukter Dynamisering af fagenes videns-, erkende- og arbejdsformer Nye faglige områder

27. Ny børne- og ungdomskultur Kært barn..: Online-generationen, netgenerationen, generation netværk, generation y, gamergenerationen, new millennium learners, homo zappiens-generationen, de digitalt indfødte Digitalt indfødte • vokset op omgivet af digitale medie • identitetsdannelse, venskabsdannelse og sociale relationer formes gennem digitale medier • konstant kommunikation og kontaktskabende handlinger • multitasking • kulturel profilering

28. Medierøddernehttp://medierod.wordpress.com/ • Lad elever lære elever om nettet og få børn til at dele deres gode/dårlige oplevelser med hinanden, deres forældre og lærere • Alle lærere på alle skoler skal have kursus i internettets muligheder og computerfærdigheder, og lærerne på skolerne skal bruge nettet mere i undervisningen • Et bedre og fornyet skolekom, som man har lyst til at bruge, med f.eks. elevforum og lærerforum. Og mulighed for at aflevere opgaver, skrive noter osv. digitalt (men ikke for meget) • Lav flere fag i internetsikkerhed om 1) Brug af IT udstyr og sikring af sin computer og mobil mod misbrug 2) At opføre sig ordentligt på nettet og at kommunikere med hinanden på nettet. Desuden skal alle have et IT og internetsikkerhedsforløb 4 timer om måneden i et halvt år – en gang i indskolingen, en gang på mellemtrinnet, og en gang i udskolingen • Hvis man sætter filter op på skolen, skal man fortælle eleverne hvorfor • Computerne skal være lidt mere up to date og hurtigere, så man f.eks. ikke skal bruge så lang tid på at logge sig på netværket • Der skal være trådløs internetforbindelse på alle skoler tilgængeligt for alle med hjælp til, hvordan man tilslutter sig nettet • Skift alle gamle tavler ud med elektroniske tavler • Lav en regel om, at lærerne ikke må blive ”Facebook”- venner med eleverne og omvendt 

29. Teknologisk udvikling • Nye typer læremidler • Nyt læremiddellandsskab • Nye veje for læring • Nye veje for tilgang til viden • Nye veje for undervisning • Nye udfordringer for lærere • Nye udfordringer for læringscenter • Nye udfordringer for skoleledere

30. Læremiddeltyper

31. Semantiske læremidler

32. Semantiske læremiddeltyper • Autentiske tekster – Biblen • Adaptive tekster – Johannes Møllehave: Alle børns bibel • Didaktiske tekster – Os og kristendom

34. Didaktiske læremidler

35. It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration

36. Funktionelle læremidler

37. Funktionelle læremidler

39. Kompenserende læremidler Funktionel læsekompetence: ”… at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.” (Egelund 2006, 141) 16 % af eleverne forlader skolen med manglende funktionel læsekompetence (PISA) Elever med læsevanskeligheder: negativ indflydelse på deres selvværd, motivation og udvikling afskæres fra at kunne bruge læsning som læringsredskab. afskæres fra vigtig viden, gode oplevelser og fra at deltage i kommunikative fællesskaber it: del af problemet og del af løsningen

40. Funktionelle læremidler

41. Kognitive læremidler Nye teknologier – nye måder at skabe mening og betydning på ”Der er Intet der i den Grad fordærver Haanden og Hjertet som Staalpennen. Hvorledes vil vel et Kjærlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal.” (Kierkegaard) Fx læremidler som skriveteknologier. Medierer vores måde at: erkende på udtrykke os på kommunikere på samarbejde og videndele på

42. Kommunikative læremidler – nye veje i undervisningens kommunikative trafik

43. Hvilken type læremiddel har vi med at gøre Hvad er dets potentialer for elevens læring- og for lærerens undervisning Hvordan vil du bedømme om det er et god eller dårligt læremiddel? Karakteristik University College Syddanmark, 1. september 2011

44. Læringsarena Oplevelse Analyse Simulering Bearbejdning Videndeling Produktion Kommunikation • Læringcenterarena • Analyse • Vurdering • Vejledning • Kurser • Formidling • Videndeling • Pædagogisk udvikling Undervisningsarena Analyse Vurdering Didaktisering Planlægning Iscenesættelse Evaluering Formidling Læremiddelkultur Ledelsesarena Strategi Skoleudvikling, Kompetenceudvikling Drift Ressourcer Etablering Prioritering Hansen, Jens Jørgen 2010

45. 5 læremiddelkompetencer • Analytisk kompetence: analysere og vurdere læremidlers pædagogiske muligheder • Planlægningskompetence: omsætte læremidlers pædagogiske muligheder i planlægning • Praktisk kompetence: iscenesætte læremidler i undervisningen • Evalueringskompetence: evaluere læremidlets potentiale i undervisningen og værdi for elevens læring • Udviklingskompetence: kritisk og kreativt drøfte læremidler i et fagligt fællesskab bl.a. med henblik på udvikling af fag, kollegialt samarbejde og skolens udvikling

46. Lærerens håndtering af læremidler - læremiddelfaglighed Praksiskontekst Planlægningskontekst Kommunale rammer Lære-middel design Didaktisk design Skolekultur Didaktisering Redidaktisering Iscene- sættelse Undervisning Analytisk kompetence Planlægnings kompetence Praktisk kompetence Evaluerings kompetence Udviklings kompetence

47. 1. Analytisk kompetence • Fagsprog om læremidler og ”læsning” af læremidler • Reflekterede valg af læremidler • læremidler er ikke neutrale genstande • Didaktiske læremidler har indlejret et syn på fag, på undervisning og på læring • læremidler har forskellige pædagogiske muligheder og begrænsninger • Vigtigt at kunne begrunde valg af læremidler i forhold til elever, kollegaer og forældre – ikke bare ”synsninger”