Lektion 3: Priselasticiteter og forbrugeradfærd

1. Lektion 3: Priselasticiteter og forbrugeradfærd Disposition 0. Meddelelser og kort om opgaverne under sidste lektion • Elasticiteter • Opgaver i elasticitetsbegrebet • Forbrugeradfærd • Opgaver i forbrugeradfærd • Gruppearbejde • ’Læsevejledning’ til næste gang • Konklusion

2. 0. Meddelelser Læsevejledning – se hjemmeside – mail/aflever på klasse. Hjemmeopgaver på nettet (bemærk anvendelsesorienteret) – reviderer kun overheads, hvis der er substans…det var der ikke denne gang… Om opgaverne på klassen: Fejlen. Ligevægt det normale – hopper fra ligevægt til ligevægt – to tilstande (forklarer ikke, hvad der sker mellem de to tilstande). Jeg stiller nogen spørgsmål – vender vi tilbage til…

3. 1. Elasticiteter • Hvad er efterspørgselselasticitet? - Hvor meget den efterspurgte mængde ændrer sig, når prisen ændrer sig (det over brøkstregen er afhængig af det under brøkstregen) • Hvorfor er elasticiter så vigtige? - Fordi det er afgørende for den økonomiske udvikling, hvordan virksomhederne og forbrugerne reagerer på ændringer i de relative priser… • Udbudselasticitet nåede vi ikke sidste gang – vigtigt…

4. 1. Elasticiter (fortsat) • Et spørgsmål om, hvor meget producenten kan øge produktionen ved en prisændring (eller omstille produktionen hvis mere end et produkt) • Hvorfor er både efterspørgsels- og udbudselasticiteter vigtige ved en devaluering? • Fordi både producenter og forbrugere reagerer… (hvad sker der med Volvo?)

5. 2. Opgaver i elasticitetsbegrebet • 3, 4 og 9, p. 85 • Lav først selv – drøft derefter med sidemanden • Kald på mig, hvis I er i tvivl

6. 3. Forbrugeradfærd og mikro- makro - introduktion • Ideen er, at man ved at vide noget om de mindste tandhjul i maskinen kan sige noget om maskinen som helhed • men mikro og makro er – desværre – meget adskilt, men nogen af grundantagelserne følger med over i makro – at forbrugerne maksimerer nytte, og at producenterne profitmaksimerer • mange forskere arbejder med at skabe ’microfoundations’ for makroøkonomien – eller at få koblet mikro og makro (og computersimulationer – mere realistisk mikro) • Mikro nedprioriteret i dette kursus… (halvdelen af bogen), fordi…

7. 3. Forbrugeradfærd – et overblik • Dette kapitel forklarer hvorfor efterspørgselskurven ser ud, som den gør – ifølge bogen et vigtigt skridt: ’understanding the detailed working of a market economy’ (- en relation til virkeligheden…) • Og introducerer til budgetrestriktionen, forbrugeroverskud, marginal og total nytte og indifferenskurver • Vigtigt at I forstår marginal tankegangen - relateret til hele knaphedstankegangen • Og forfatterne prøver at bruge det abstrakte univers til at lære jer lidt om inflation, relative og absolutte priser osv. Det tager vi senere • Det vigtigste! Introducerer to centrale begreber I skal kunne: indkomst- og subtitutionseffekten…Og viser dem grafisk

8. 3. Mere om forbrugeradfærd • Men hvad er det egentlig, økonomer har gang i her? • At alting kan forklares ud fra nytte (økonomiens atom) og udledes matematisk – også efterspørgslen • Love (eksempelvis ’law of diminishing return ’) som i naturvidenskab – Newton som ideal • Handler det om at forklare eller forsvare?

9. 3. Forbrugeradfærd • Påvist empirisk: • at den marginale nytte falder, jo mere man forbruger af en vare • at den marginale indkomst falder, jo mere man tjener • Konsekvens? (Bare rolig – retorisk spørgsmål) • derimod er det ikke påvist empirisk, at forbrugere maksimerer nytten ved at have den samme marginale nytte for det sidst indtagne af alle de produkter, de forbruger. En antagelse om den rationelle, kalkulerende og optimerende forbruger… • Kan I genkende jeres egne forbrugsbeslutninger? • Hvordan er man nået frem til denne teori? (Se helt nedenfor).

10. 3. a. (Marginal)Nytten styrer • Total nytte vs marginal nytte • Den totale nytte er arealet under kurven • Her summerer man den nytte sammen, som man har ved hvert af de glas mælk, man indtager • Den marginale nytte er de ændringer i nytten, man oplever på marginen - ved at forbruge én enhed mere eller mindre

11. 3 a. Nytten styrer • Forbrugerne maksimere nytten, og de får størst mulig nytte ved at fordele deres penge mellem produkterne, så der opnås den samme nytte på ’the last unit of money spent on each’ (ligning 1, p. 88) • ’marginal…values are what matter for maximization’ (p. 89) • …marginalnytten styrer…

12. 3. a. Nytten styrer • ’market prices reflect/are determined by marginal utilities’ • Men ’the relative prices…is determined by the market and beyond the control of individual consumers’ (p. 88)?? Total forvirring… • Hvem bestemmer? Forbrugerne som konge? Eller producenterne? Eller en kombination? • I modellen – ingen – det sker på samme tid. Sakse-lignelsen. Hvad er sammenhængen mellem udbud-efterspørgsel og pris praksis?

13. 3 a. Nytten styrer • Den marginale nytte er aftagende -> • Efterspørgselskurverne er aftagende • Hvis prisen falder på et produkt -> stigende efterspørgsel (ellers er der ubalance – der skal være et konstant forhold mellem den marginale nytte og prisen – for alle produkter – ellers maksimeres der ikke – se ligning 1) • Den marginale nytte og nyttemaksimering forklarer efterspørgselskurvens form (og dermed efterspørgselselasticiteten)

14. 3. b. Forbrugeroverskud • Er en konsekvens af den aftagende efterspørgselskurve. Alle forbrugere betaler mindre end, hvad de er villige til at betale for den totale nytte (det første glas vand…) • Eksempel: • du er villig til at betale 100,- for et gode (din totale nytte), men du kan få det for 50,- • besparelsen på 50,- benævnes forbrugeroverskud • generelt set forskellen mellem forbrugerens maksimumspris og markedsprisen

15. 3. c. Indifferenskurver og budgetlinier • Når man siger mikro-økonomi, siger mange økonomer ’indifferenskurver’ • Men det er ikke noget, I skal kunne… • For at undgå at måle nytte så rangordner man ’bundles’ af varer ift. hinanden… (for at omgå et målingsproblem) • Men økonomer forestiller sig, at forbrugerne har hovederne fulde af indifferenskort, hvor varer er rangordnet ift. hinanden (’et omvandrende varekatalog’) • Budgetlinien – at man maksimerer inden for en budgetrestriktion – at man fordeler sin indkomst, på en række forskellige varer, så man får optimal nytte

16. 3. Forbrugeradfærd – substitutions- og indkomsteffekt • Når prisen på en vare sættes ned, sker der to ting: • Varens relative pris falder (og andre varer bliver relativt dyrere) -> denne vare forbruges i højere grad på andre varers bekostning (substitutioneffekten) • Samtidig frigør den lavere pris købekraft til brug på enten dette produkt eller andre produkter (indkomsteffekten) • Glem Giffen-goder (kan 1 konkret eksempel…) • Pointe: efterspørgselskurven kan se anderledes ud…

17. 4. Opgaver • Men det, I skal kunne til eksamen, er: • Opgave 4 og 5, p. 109 om netop indkomst- og substitutionseffekten • Lav opgaver 4 og 5 to og to.

18. 5. Gruppearbejde: Repetition og uddybning 1. Af en eller anden grund er der opstået overudbud eller overefterspørgsel på et marked. Hvad sker der så ifølge bogen (se p. 49)? Forklare det. Siger modellen (grafen) noget om, hvad der sker i uligevægt? Diskuter. 2. Når dette marked er i ligevægt igen, sænker politikerne prisen politisk (maksimumpris). Hvad sker der så? (Brug figur 3.11). 3. I opgaverne til anden lektion faldt priserne på halvfabrikata i den ene opgave – i den anden faldt produktionsomkostningerne som følge af tekniske forbedringer. I begge tilfælde fører det til et øget udbud (en flytning af udbudskurven til højre). Hvorfor? (Se p. 47).

19. 5. Opgaver (fortsat) 4. Med tekniske forbedringer er det let at øge produktionen. Men hvordan kan man øge produktionen, bare fordi priserne på halvfabrikata falder? Øger man kapitalapparatet (øget mekanisering), arbejder man længere, eller øger man arbejdsstyrken? 5. ’a policy that aims to hold prices artificially high’ (p, 57). Hvad menes der med kunstig? Hvad er så det modsatte – det naturlige? 6. Hvordan forholder det konservative folkeparti sig til indkomsteffekten? (De vil gerne have topskatten ned for at øge arbejdsudbudet). (p. 105-106)

20. 6.’Læsevejledning’: Og nu til virksomheder • bliv ikke for skuffet…og nu et langt citat • “The material about business behaviour that students read about in economics textbooks…was composed by economists who sat down in their home or their office and…simply made it up [!!!]...did not interview business managers….Instead, they deduced what these decisions had to be from a very simple characterization of the situation they assumed any business would face, together with a standard set of assumptions about human rationality”

21. 6. ’Læsevejledning’ • “Very few attempts are made through firsthand observation to see whether these made-up theories of economic functioning accord with reality…. In 1939, R. L. Hall and C. J. Hitch … found that managers were unfamiliar with the concepts of marginal cost and marginal revenue and that they did not use them when setting prices and output. Rather, they made an estimate of cost per unit at what they took to be some plausible level of sales and then tacked on an amount for profit. The economics profession received this news with pained condescension [nedladenhed] and has succeeded in forgetting it…Most economists apparently fear that the abandonment of the nonobservational method, and a plunge into research on the messy and multitudinous world of business behavior, might well leave us with just the latter…” (Citater fra Bergmann B.R. (2005), “The Current State of Economics: Needs Lots of Work”, in The Annals of the American Academy – kan varmt anbefales)

22. 7. Konklusion • Det er centralt for den økonomiske politik at forstå, hvordan forbrugerne opfører sig • Hvad sker der med den enkeltes forbrug, når priserne stiger/falder? • Afhænger af substitutions/indkomsteffekten • Noget af det, der skete i firserne, var eksempelvis, at forbrugernes opsparing pludselig faldt kollektivt -> øget forbrug -> betalingsbalanceproblemer, overophedning. Det ville man gerne have kunnet forudse… • Hvad kan man bruge det her kapitel til? • Det håber jeg vi finder ud af… • Intentionen ’understanding the detailed working of a market economy’