Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning

1. Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning 1. september 2011 Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk)

2. På vej mod fremtidens skolebibliotek – hvad skal der til?

3. Status for dit skolebibliotek • Hvordan er skolebiblioteksrummet indrettet? • Hvilken pædagogisk service leverer I? • Har I integreret et medieværksted – medieområder? • Laver I kurser – for elever og lærere? • Samarbejder I med interne – eksterne partnere? • Hvad er på din skole skolebibliotekar og it-vejlederens funktion og rolle? Har I fælles opgave? • Laver i vejledning i brugen af digitale læremidler • Hvordan formidler I om læremidler? • Indgår I i arbejdet med udarbejdelse af skolens udviklingsplaner? • Indgår I i årsplansarbejdet? • Indgår i i fagudvalg? .

4. Hvad er dit biblioteks funktion(er)? • Biblioteket som værested • Hvordan kan man gå på opdagelse i børnelitteraturen, i faglige universer og i ”fantastiske” universer? • Biblioteket som lærested • Hvordan kan hvor lærere og elever kan søge oplysning, kan få hjælp til forberedelse/lektielæsning, hjælp til informationssøgning • Biblioteket som værksted • Hvordan kan man spille spil, lave digitale produktioner, anvende sociale netsider • Hvordan er der plads til kultur for, af og med børn Lav en kort præsentation og brug dine billeder

5. Skolebibliotekets udvikling • Det traditionelle skolebibliotek (Skolebiblioteket før 1993) • udlån af litteratur • forvaltning af materialer • formidling af uv-materialer • Pædagogisk servicecenter (skolelov 1993) • Aktiv medspiller i udviklingen af pædagogikken på den enkelte skole • koblet til ”team-tanken” • kurser for lærere og elever • skolebiblioteket som et fysisk sted for elevernes læring bl.a. i emne- og projektarbejder (det udvidede klaseserum)

6. Vision Pædagogisk læringscenter (2005)http://www.emu.dk/gsk/skolebib/laeringscenter/lc_folder.pdf

7. Fælles mål (i dansk) • På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling. • Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne. • Skolebiblioteksteamet kender materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnede materialer til både elever og lærere. På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.  

8. Fælles mål i dansk - opgaver • Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når: • der udlånes bøger fx i bibliotekstimer • der sammensættes klassesæt/emnesæt • læsekursusforløb og læsebånd iværksættes • der skal læses op • eleverne undervises i den første informationssøgning • eleverne arbejder med analoge og digitale medier • fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer • lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde • eleverne arbejder med emne- og projektarbejde • en klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve - oplæg til prøveform B

9. Fælles mål i dansk - opgaver • Skolebiblioteksteamet kan også: • skaffe informationer og materialer via deres netværk • informere om nye materialer • lave materialekasser • informere om nye lærings- og evalueringsmetoder • arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser, emneudstillinger, fx krimigenren etc.) • arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg • lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens nyeste bogtilbud. • Skolebiblioteksteamet er uddannet til at: • se, læse og høre om de nyeste undervisningsmidler/læringsmidler.

10. Centrale spørgsmål

11. Hvordan kan skolebiblioteket håndtere det accelererende læremiddellandskab? Bud på opgaver og udfordringer: • Information • Kursus • Vejledning • Videndeling • Innovation

12. Skolebibliotekets udfordringer ”Viden om” Læremidlet i centrum – hvad kan det Boglager og reoler Bibliotekets ”ø” De nye læremidlers mange og løfterige muligheder Elevernes fritidskultur Formidling af eksperter ”Viden hvordan” Brugeren i centrum – hvilke behov har brugeren lærested, værested, værksted Skolens ”fastland” Lærerens undervisning og elevens læring Skolens undervisning Formidling af brugere

13. Udfordring for elever • læse og forstå læremidler – læse- og brugskompetence • få et fagligt udbytte på grundlag af læremidler – faglig læringskompetence • udnytte læremidler til at håndtere egne arbejdsformer – studiekompetence • bruge læremidler til at formidle produkter og processer – formidlingskompetence • bruge læremidler til kommunikation og facilitering af læ-ringsfællesskaber – kommunikations-, vidensdeling og samarbejdskompetence • bruge læremidler til at søge, udvælge og bearbejde in-formation - informations-kompetence

14. Udfordring for læreren • opbygge et overblik og indsigt i forskellige læremiddel-typer og deres funktion for undervisning og læring • udvælge læremidler • legitimere læremiddelvalget i forhold til elever og deres faglige forudsætninger, læreplaner og undervisningsmæssige rammer • iscenesætte læremidlet i undervisningen og facilitere at læremidler fungerer som brugbare og lærbare ressourcer • evaluere læremidlernes rolle for elevernes læringsudbytte og den undervisningsmæssige funktionalitet • udvikle et innovativt blik for hvordan læremidler kan udvikle elevernes læring og lærerens undervisning

15. Udfordring for skolebiblioteket Skolebibliotekets fokus på praksis Kursusformidling (kurser og instruktioner) Hvad kan læremidler. Vejledning (dialog og konsultation) Hvordan løser brugeren sit problem? Lærere og elevers brug af læremidler Lærere og elevers forstålse af læremidler Info-formidling (udstillinger og samlinger) Hvad og hvor findes? Videndeling Fora for erfaringer med og brug af læremidler Skolebibliotekets fokus på systematik

16. Læremidler i undervisningen – en forståelsesrammeUdfordring for lærerenUdfordring for skolebibliotekaren Hvad kan læremidler – pædagogisk potentiale? Karakterisere, analysere og vurdere læremidler Hvad vil og gør lærer/elev med læremidler – didaktisering? Tilbyde didaktiske værktøjer, uv-ideer, kurser og vejledning Hvordan understøtter organisation og læringsmiljøer brug af læremidler? Vejlede ledelse, lærerråd, supportere infrastruktur i samarbejde med it-vejleder og udforme handleplaner Hvilke effekter har lære-midler for elevens læring? Formidle effekter som læremidler har for elevens læring

17. Skolebibliotekets formidlingsopgaver • Fra oplagring, systematisering og distribution - ”viden om” (traditionel bibliotekskultur) > håndtere pædagogiske udfordringer og løse pædagogiske opgaver - ”viden hvordan” • Fra bogen i centrum (hvad ønsker vi at kommunikere) > brugeren i centrum (hvilke behov har modtageren) + brugeren kan selv anvende tjenester, søge, foretage bestilling, holde sig orienteret om arrangementer mv. • Fra boglageret > mobile rum, virtuelle rum, oplevelsesrum, læringsrum, mødesteder, virtuelle søgetjenester = læringscentret • Fra bibliotekets ”ø” til skolens ”fastland” - autentiske og aktuelle funktioner > holdbare og funktionelle funktioner

18. Udfordringer • Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer læremidler – nyt læremiddellandskab – nye kriterier? • Hvordan kan vi formidle forskellige læremidlers designpotentiale for praksis – nye formidlingsrum og interfaces? • Hvordan kan vi formidle og vejlede om læremidlers praksisrelevans for konkrete undervisningssammenhænge – nye formidlingsformer? • Hvordan kan vi indsamle og formidle best-practice-erfaringer med forskellige læremidler – en ny formidlingsopgave?

19. Formidlingssituationen og formidlingskanaler

20. Formidlings-’tekster’

21. Lær-its portal for Pædagogisk center

22. Formål – hvad er formålet med portalen + hvem er brugere? Læringsstøtte + vejledning Faglig inspiration: nye bøger, læremidler osv. Socialt fællesskab: anmeldelser, gode links, klubber Forældre vejledning Lærervejledning - implicit Undervisningsressource Skolebibliotekets ansigt Læsevejledning Indhold – hvilket indhold skal portalen have? links i fagene inspiration i fagene anmeldelser af bøger Studiestøtte Materialekendskab it-søgning Lektiehjælp Forældre Abonnementer seneste nyt Vejledninger Opbygning af portal • Design – hvordan skal portalen indrettes? • Menuer • Undermenuer • kategorier

23. Biblioteksrummet som formidling

24. Serendipitet • Serendipity: uventede informationsopdagelser • Srilankansk eventyr ”The three Princes of Serendip” – takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter • Klods Hans-strategi: drivkraft er nysgerrighed og lyst til at eksperimentere – plads til det uforudsigelighed – åbne det uventede – læringens emergente natur • Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager)

25. Former for kursus-formidling • produkt-orienteret læremiddelformidling: • hvilke læremidler er der og hvilke kvaliteter har de i sig selv – giver svar på ’hvad findes’ og ’hvad er godt’ • anvendelses-orienteret læremiddelformidling: • hvordan bruge læremidlet i praksis til løsning af generelle pædagogiske opgaver – giver svar på ’hvad skal jeg gøre’ • kompetenceudviklende læremiddelformidling: • hvordan udvikle brugeres kompetencer til at håndtere læremidler i professioner og praksissituationer – giver svar på ’hvordan udvikler lærere og elever kompetencer til håndtering af læremidler’.

26. Vejledningsroller • Giver gode råd – mening om hvad der er bedst for den vejledte • Informerer – giver gyldige og neutrale oplysninger, men uden at blande sig i den vejledtes beslutninger • Er understøttende – hjælper den vejledte med at blive bevidst om sin situation • Er udfordrende – hjælper den vejledte til øget bevidsthed om sin situation ved at inddrage aspekter, som den vejledte ikke selv har øje for. Jf. Fælles mål i dansk 2009: ”Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.”

27. Traditionel formidlingskæde Videndeling Brug af læremidler i praksis Produktion og design af læremidler Formidling af læremidler

28. Formidling 2.0 Videndelingskultur

29. Brugergeneret formidling Facilitere videndelingsfora hvor praksiserfaringer indsamles og deles brugere optræder som eksperter, rådgivere, inspiratorer og vejvisere for hinanden faglige konferencer på skolekom, på emu’en og i uformelle netværk Eksperimenterede og undersøgende forløb med elever som læremiddeleksperter

30. Status Arbejder I med – og hvis ja, hvordan: • Info-formidling? • Kurser? • Vejledning? • Opbygning af fora for videndeling?

31. Hvorledes kan vi sætte skolens læremiddelkultur på dagsordenen? Skolens læringsmiljø • Ramme og vilkår for undervisning og læring • Drivkraft og barriere for udvikling af undervisning • Ikke en neutral ramme – den tredje lærer – pædagogisk design – reflekterer god undervisning • Norm: differentieret læringsmiljø

32. Læremiddelkulturens fire ben Læremiddelsyn Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it’s pædagogiske potentialer – ses fx i handleplaner. Læremiddelressourcer Tilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen. Læremiddelkompetencer Læreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it’s pædagogiske potentiale i undervisningen. Læremiddelpraksis Læreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen – it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur.

33. Læremiddelsyn

34. Udvikling af skolens læremiddelkultur Opgaver: skolens undervisningsopgave som den er formuleret i Folkeskoleloven og skolens egne visioner og handleplaner. Struktur: skolen læringsmiljø og organisation i afdelinger, team (fagteam, holdteam, klasseteam, årgangsteam) og ekspertfunktioner (læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, specialvejledning). Teknologi: Hardware, software, teknologier og læremidler. Aktører: ledere, mellemledere, undervisere og ekspertfunktioner – og de værdier, viden, kompetencer som disse aktører besidder.

35. Assimilativ – innovativ skolekultur

36. Læremiddeldiskurser – ses i handleplaner • Fagdiskurs –læremidler kan udvikle fag og løfte et fagligt niveau • Omsorgsdiskurs – læremidler kan integrere elever i skolen, fx gennem brug af kompenserende læremidler og til at skabe trivsel i klassen. • Formidlingsdiskurs – læremidler kan forbedre undervisning og læringsmiljøet – og elevens læring • Udviklingsdiskurs – læremidler kan udvikle skolen, læringsmiljøet og fagene

37. Læremiddelressourcer • ”I undervisningen bruger jeg tavlen – der er ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på.” • ”Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.”

38. Læremiddelressourcer • Mulighed for fleksibilitet i undervisning: • arbejdsmåder • sociale grupperinger • tidsforløb • opkobling på digitale medier • adgang til information

39. Læremiddelkompetencer

40. Læremiddelpraksis

42. It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration Hansen, Jens Jørgen 2010

43. Læremiddelkultur-modellen Læremiddel-syn Læremiddel-praksis Læringsmiljø Net PC Læremiddel-kompetencer Læremiddel-ressourcer Christensen, Vinnie og Jens Jørgen Hansen 2010

44. Kortlægning af læremiddelsyn kommunens politik på it-området skolens politik for integration af it i skolen og kompetenceudvikling af medarbejdere skolebibliotekets plan for udvikling og implementering af it i skolen lærerkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af elevernes læring elevkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af deres arbejdsformer?

45. Kortlægning af læremiddelressourcer Fysiske og læringsmæssige rammer skolen har for integration af it i undervisningen Tilgængelige digitale ressourcer (hardware, software og digitale læremidler) Omfanget og funktionen af support og vejledning af lærere og elever Organisering af support og vejledningsfunktioner

46. Kortlægning af læremiddelkompetencer Skolebiblioteksteamets faglige, tekniske, didaktiske og vejledningsmæssige kompetencer Lærerkollegiets faglige, tekniske og didaktiske kompetencer – hvor på it-hjulet? Elevernes læringsmæssige og tekniske kompetence

47. Kortlægning af lærermiddelpraksis Skolens typiske organisering af læringsmiljøer og læringsrum Skolebiblioteksteamet rolle som vejleder, formidler og inspirator for udvikling af læremiddelbrug Lærerkollegiets typiske undervisningsmæssige mønstre Elevernes foretrukne læringsmæssige mønstre