Hør dog hvad de siger… at undersøge holdninger til engelsk

1. Hør dog hvad de siger…at undersøge holdninger til engelsk Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn / Afd. For Dialektforskning DGCSS

2. 2 opgaver i afhandlingen (og i foredraget) • METODISK OG TEORETISK: Analyse og kritik holdningsundersøgelser (og af meningsmålinger i almindelighed). Danskerne har ingen stabile holdninger til engelsk, og hvis de har, finder man dem i hvert fald ikke med en holdningsundersøgelse. • RESULTATER: • [Før-kritisk]: Kvantitative analyser som om folk havde holdninger som vi tænker på dem. • [Kompromiset]: Hvad har de når de ikke har holdninger? Diskurser, repertoirer, argumenter, forestillinger, kulturel viden… om engelsk som de udnytter til at danne en ”holdning” når de bliver mødt med den opgave. • [Det konsekvente]: At udvikle et sprog som kan fastholde forvirringen, støjen, i præsentationen.

3. Problemer med spørgsmål og holdningsobjekter 1.6) Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål?

4. Problemer med spørgsmål og holdningsobjekter 1.6) Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål? Hvorfor? Hvad betyder det? …og hvad var spørgsmålet igen..?

5. 2 slags interview – det standardiserede …the procedures for the interviewers to follow in handling the question-and-answer process in a standardized way are simply stated: Read all the questions exactly as worded. (Fowler & Mangione 1990: 33, min fremhævning) Most often, if a respondent does not understand a question immediately, it merely means the respondent was not attending to some aspect of the question. The interviewer’s response is to reread the question in its entirety […] the interviewer should be sure to read the whole question so that the respondent indeed has the same stimulus as all the other respondents when preparing an answer. (ibid. 38)

6. 2 slags interview – det etnografiske We know what we mean by family, state, government, etc. As we overstep the limits of one culture we do not know how far these may correspond to equivalent concepts. If we choose to apply our classification to alien cultures we may combine forms which do not belong together. […] If it is our serious purpose to understand the thoughts of a people the whole analysis of experience must be based upon their concepts, not ours. (Boas 1943: 311, citeret fra Spradley 1979) The ethnographer working with people in our complex society must recognize the existence of subtle but important language differences. […] Occupational groups [have] their own argots. To do ethnography in our own society, it would be necessary to begin with a serious study of the way people talk. Ethnographers at home have to learn the language no less than ethnographers overseas. (Spradley 1979: 19)

7. ’Their concepts’. Gæt et spørgsmål 37(A) Int: hvor enig er du i – at - det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål. Inf: det kan jeg være hverken enig eller uenig i, det er så hypotetisk. Int: ja. (Hverken enig eller uenig) 19(A) Inf: …om det ville være bedre hvis engelsk var modersmål for alle. Det mener jeg ikke, for jeg mener der ligger meget national identitet i sproget, og derfor synes jeg det er en dårlig ide. Hvis spørgsmålet havde været: ”er det en god ide at alle lærer engelsk”, så er jeg enig. (Overvejende uenig) [Spørgsmålet:Formentlig “engelsk som modersmål”]

8. ’Their concepts’. Gæt et spørgsmål 39(C) Inf: øh overvejende enig - det havde været nemt. Jamen det er igen det der med at så havde det været meget enkelt, ikke, at - have kontakt til alle de andre afdelinger, ikke. I stedet for at man skal - sidde der og oversætte for eksempel. Altså tyskerne, de er jo ikke meget for at tale engelsk… Int: mm. Inf: efter min vurdering. Så det… De vil gerne have at vi snakker på tysk dernede, ikke. Så det kunne jo være meget interessant hvis nu vi alle sammen, vi snakkede engelsk ikke. (Overvejende enig) [Spørgsmålet:“Skal alle (europæere) kunne engelsk som fremmed-/arbejdssprog”?]

9. ’Their concepts’. Gæt et spørgsmål 41(C) Inf: [det er jeg helt enig i]. Det er fordi at jeg synes engelsk er et godt sprog, og jeg synes… bedre end tysk i hvert fald og også lidt lettere at lære. Int: ja. Inf: og det er også det jeg bruger mest - i dagligdagen for eksempel. For i telefonekspedition er det jo… Altså [til] svenskere slår jeg over i engelsk for eksempel, fordi - at jeg er jyde, ikke, så derfor forstår jeg ikke så godt [svensk]. Og så synes jeg faktisk det er det bedste sprog, jamen altså… Int: ja. Inf: tysk bryder jeg mig ikke så meget om, det lyder sådan lidt underligt. Int: ja. Inf: jeg synes det er godt at folk kan engelsk, også i de mindre klasser - jo hurtigere man kommer xxx, jo hurtigere lærer man det. Int: ja. Inf: men det er noget man kommer til at bruge meget, ikke også, [hvis] du skal til udlandet og sådan noget ikke… Int: mm. Inf: så er det jo det sprog der bliver brugt allermest. (Helt enig) [Spørgsmålet:“Hvilket sprog skal være fælles fremmedsprog”?]

10. ’Their concepts’. Gæt et spørgsmål 43(D) Inf: både ja og nej jeg tror jeg ville være - både enig og uenig om det -- både enig og uenig ja. Int: forklar mig det. Inf: jamen det er fordi engelsk, jeg synes det er et godt sprog, og mange lande bruger det i deres sprog, der er jo engelsk i mange af de andre sprog også, ikke... Int: mm. Inf: men - om det skulle være - verdenssprog - det ved jeg ikke rigtigt - der kunne jeg måske foretrække fransk… Int: hvorfor det. Inf: for jeg synes… det ved jeg ikke jeg synes det er et kønt sprog - og engelsk, jamen, generelt, alle kan det, de fleste lande kan engelsk… Int: mm. Inf: så man kan måske godt sige det er - et sprog der bliver brugt af hele verden alligevel… Int: mm. Inf: jeg ville nok foretrække fransk fordi jeg synes det er et pænt sprog (Hverken enig eller uenig) [Spørgsmålet:“Hvilket sprog skal være fælles fremmedsprog”?]

11. ’Their concepts’. Gæt et spørgsmål 9(C) Int: og - hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Er du helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig. Inf: helt uenig. Int: ja. 8(C) Inf: hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig, eller ved ikke. Int: helt enig. [Spørgsmålet: ?]

12. Standardisering og sammenlignelighed Husk: Fowler & Mangione: ”the interviewer should be sure to read the whole question so that the respondent indeed has the same stimulus as all the other respondents when preparing an answer“. “Samme stimulus / samme holdningsobjekt / samme spørgsmål”???

13. Hitchhiker’s Guide om holdningsinterviews According to TheHitchhiker's Guide to the Galaxy, researchers from a pan-dimensional, hyper-intelligent race of beings, construct Deep Thought, the second greatest computer of all time and space, to calculate the Ultimate Answer (of Life, the Universe, and Everything). After seven and a half million years of pondering the question, Deep Thought provides the answer: "forty-two". "Forty-two!" yelled Loonquawl. "Is that all you've got to show for seven and a half million years' work?" "I checked it very thoroughly," said the computer, "and that quite definitely is the answer. I think the problem, to be quite honest with you, is that you've never actually known what the question is“ ... Hos os er svaret bare ikke ”42”, men ”22 %”, diagnosen er dog den samme, vi kender ikke spørgsmålet

14. Hitchhiker’s Guide om holdningsinterviews (profeti) Prak confirms that 42 is indeed the answer to the ultimate question of life, the universe and everything, but reveals that it is impossible for both the ultimate answer and the ultimate question to be known about the same universe. He states that if such a thing should come to pass, the universe would disappear and be replaced by something even more bizarrely inexplicable. He then speculates that this may have already happened… … eller med andre ord: Vi kan godt notere “deres” svar på “vores” spørgsmål, men så ved vi ikke hvad de svarer på. Vi kan godt finde ud af hvad “de” svarer på, men så er det ikke længere “vores” spørgsmål, og ikke længere sammenligneligt.

15. …men det er jo bare fordi spørgsmålet er dårligt. Hvis nu bare man forklarer spørgsmålet ordentligt… Eller..???

16. Problemer med svar og svarskalaer • Hvordan kvantificerer man ”ikke så meget”? 7.4) De foregående spørgsmål har handlet om sprogpolitik. Hvor godt vil du sige at du kender den offentlige sprogpolitik her i landet? slet ikke /___/___/___/___/___/ meget godt

17. Problemer med svar og svarskalaer Jeg kender faktisk slet ikke noget til den [22;51.13] Den kender jeg – ikke [24;52.25] (A’ere, der svarer 1) Jeg tror slet ikke jeg kender den særlig godt [40;37.35] Der vil jeg sige det kender jeg ikke så godt, […] det må jeg da indrømme – det gør jeg ikke [41;38.55] (C’ere der svarer 2)

18. Problemer med svar og svarskalaer (D’er der svarer 5) Interv.: hvad går den ud på tror du. Inform.: det var lidt dumt skrevet for jeg… (latter) ja det var det. Interv.: ja man skal passe på. […] Hvad kunne du forestille dig at den danske sprogpolitik gik ud på – altså hvis du nu skulle gætte. Hvordan er vi så indrettet? Tager vi alt ind hvad der kommer udefra eller forsøger vi at rette tingene til så de passer til dansk sprog for eksempel? Inform.: ja, det tror jeg at vi gør. Interv.: ja, forsøger at rette det til. Inform.: ja, det tror jeg. Interv.: ja – er det noget du tror folk lytter meget til – de retningslinjer der så kommer eller ignorerer vi dem. Inform.: det synes jeg er svært <navn>. 12 sek. pause. Inform.: det ved jeg ikke. [7;49.55-51.05]

19. Problemer med svar og svarskalaer • Hvordan ved man hvad man ved? ”Hvor godt vil du sige at du kender den offentlige sprogpolitik her i landet?” Den kender jeg ikke så godt. […] Jeg vil ikke sige jeg slet ikke kender den, men hvis du så ville spørge mig: ”nå men hvad kender du […] så”, ville jeg ikke rigtig vide det. Men det er sådan min intuition der siger mig… Jeg kender ikke så meget, men jeg mener ikke jeg er fuldstændig uviden[de] [27;61.27] (scoren 2) Sådan i forhold til så mange, så kender jeg den nok næsten meget godt – ja det tror jeg [18;67.10] (scoren 4). Hvor godt kender jeg den? Altså jeg følger den jo lidt – det bliver man jo ligesom nødt til her i det her job [14;82.40] (scoren 4).

20. Problemer med svar og svarskalaer • 3 = ”ved ikke” Det [ved] jeg faktisk slet ikke – hvad fanden det går ud på, bare for at sige det. Jamen det må være en middel fordi jeg aner det virkelig ikke. Det har jeg ingen anelse om [45;51.54]. • ”Slet ikke” / ”ikke så meget” = 1, 2, 3 (5?).

21. Status for holdninger • Kvantificerbare holdningssvar – RIP • Informanterne svarer på ”forskellige” spørgsmål. Vi sammenligner æbler med appelsiner. • … med forskellige svarskalaer. Vi måler med elastiske målebånd. • Men hvad med kvalitative undersøgelser? Måske er problemet spørgsmål- og svarkategorierne. • Måske er holdningerne der, det er bare vores måleinstrument der er for dårligt..?

22. Dagligsprog vs. rigsdansk Spm: ”Ansatte i radio og fjernsyn følger ikke altid de samme normer for korrekt sprogbrug. Hvad synes du om brug af almindeligt dagligsprog i stedet for rigsdansk i udsendelserne?” Svar: “Jeg vil godt have dagligsprog”.

23. Dagligsprog vs. rigsdansk Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6)

24. Dagligsprog vs. rigsdansk Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have. Int: ºjaº (1.3) Inf: jo (0.6) Int: du er selv fra København ikke Inf: jo jeg er fra København

25. Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering] Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6)

26. Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering] Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have. Int: ºjaº (1.3) Inf: jo (0.6) Int: du er selv fra København ikke Inf: jo jeg er fra København

27. Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering] Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6)

28. Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering] Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have. Int: ºjaº (1.3) Inf: jo (0.6) Int: du er selv fra København ikke Inf: jo jeg er fra København

29. Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering] Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6)

30. Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering] Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have. Int: ºjaº (1.3) Inf: jo (0.6) Int: du er selv fra København ikke Inf: jo jeg er fra København

31. Engelsk skaber problemer? Int: Så læser jeg nogle påstande op, og så vil jeg gerne vide hvor enig eller uenig du er i dem: ”Der bruges alt for mange engelske ord i dag”? Inf: Ja. Int: Jeg har, som du kan se, en skala der hedder helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, og sådan (uforståeligt) Inf: Jeg er overvejende enig.

32. Engelsk skaber problemer? Int: kan du ikke sige mig hvor det er for nogle ºsteder (0.4) øh: (.) hvor det bliver brugt for mange engelske ord (.) eller hvad du- (0.4) hvad du tænkerº (1.3) Inf: .hhh (.) hh jamen det er jo øh:: (0.6) det er jo i dagligdagen (0.4) ikke øh specielt mange unge mennesker øh: º(I) øh: slår jo om sig med øh: .hh forskellige engelske udtryk (2.0) ikkeº (.) og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh:: engelske udtryk der bruges, Int: for eksempel, Inf: .hhh hh ja altså da ((virksomhedsnavn)) er en international virksomhed øh:: (.) når du sådan sidder og læser i:: (1.5) i det de ↑skri↓ver (0.4) der er øh er (.) da er en hel del engelske ord i (.) synes jeg i hvert fald= Int: =mm Inf: .hh men øh nu øh:: (0.4) er hvad hedder det: mit (..) ºsynspunktº er altså hvorfor jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk (0.7) Int: ja= Inf: =.h i hvert fald ikke ret meget (1.4) .hh øh det er meget lidt jeg kan ikke (.) fordi øh::: jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år (.) og >det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik [i sko:le]< Int: [ja ] (1.1) Inf: så har jeg da også prøvet at: at gå på engelskkurser og (0.6) >men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald< har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på [nå::r]= Int: [hh hh]

33. Engelsk skaber problemer? Inf: =aftenkursus det er færdigt hh heh Int: mm (.) ºmmº (1.0) Inf: og så har jeg også prø:vet vi:a selvstudie (.) men det har jeg altså ikke øh:: (1.0) hvad skal man si:ge (1.0) resurser nok til at styre (.) det [bliver]= Int: [s- ] Inf: =ikke til noget det: det (.) det:: det gør det ikke (0.3) Int: ºnejº (1.1) Inf: nu har jeg også svært ved at (.) lære sprog: det er så noget andet (..) ikke (.) og det gør det så ikke bedre. Int: ne:j men s= Inf: =vel (.) hah hah hah HAH HAH hah (0.4) ja ps: (3.5) ((en sekretær kommer ind med kaffe)) Int: så er der servering. (8.6) ((sekretæren går igen, skramlen med kopper)) Int: og det er noget du mærker (1.0) i dagligdagen Inf: .hh .hh ikke i dagligdagen (.) ikke andet end at der kan da være nogle ord man kan være d- øh: en del i tvivl om øh hvad betyder (0.4) men det er ikke så meget en- dagligdagen (.) det er mere når man er øh:: (1.6) når man er udenlands jo ikke? Int: ºmmº

34. Engelsk skaber problemer? Inf: selvfølgelig (1.3) eller (.) støder man på nogle øh: (0.4) personer (.) som så er turister her i ↑Danmark eller ↓sådan noget ikke at man (0.4) .hhh KAN IKKE rigtigt >forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led<= Int: =ºjaº= Inf: =>altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i tvivl om< (1.2) men mange af dem øh: kan man alligevel forstå jo= Int: =ja= Inf: fordi .hhh hhh ºfordi at øh: nu harº jeg jo: (1.1) personligt været- selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og [er altså]= Int: [hh hh ] Inf: =ikke mere (1.1) så: jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så (.) med d- alle de fremmedord stille og roligt jo, Int: ºmmº Inf: .hh og har jeg været i >tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt< (.) hvad det betød (.) hehhh= Int: =og så lærer man det [på den måde] Inf: [og så ] >lærer man det på den måde ikke< (1.1)

35. Engelsk skaber problemer? Int: kan du ikke sige mig hvor det er for nogle ºsteder (0.4) øh: (.) hvor det bliver brugt for mange engelske ord (.) eller hvad du- (0.4) hvad du tænkerº (1.3) Inf: .hhh (.) hh jamen det er jo øh:: (0.6) det er jo i dagligdagen1 (0.4) ikke øh specielt mange unge mennesker øh: º(I) øh: slår jo om sig med øh: .hh forskellige engelske udtryk (2.0) ikkeº (.) og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh:: engelske udtryk der bruges, Int: for eksempel, Inf: .hhh hh ja altså da ((virksomhedsnavn)) er en international virksomhed øh:: (.) når du sådan sidder og læser i:: (1.5) i det de ↑skri↓ver (0.4) der er øh er (.) da er en hel del engelske ord i (.) synes jeg i hvert fald= Int: =mm Inf: .hh men øh nu øh:: (0.4) er hvad hedder det: mit (..) ºsynspunktº er altså hvorfor jeg1 synes de ting det er nok fordi jeg2 overhovedet ikke kan engelsk2 (0.7) Int: ja= Inf: =.h i hvert fald ikke ret meget (1.4) .hh øh det er meget lidt jeg2 kan ikke (.) fordi øh::: jeg2 tror i skolen har jeg2 kun haft engelsk i øh tre år (.) og >det var da begrænset hvad vi2 lærte dengang da jeg2 gik [i sko:le]< Int: [ja ] (1.1) Inf: så har jeg2 da også prøvet at: at gå på engelskkurser og (0.6) >men det synes jeg1 til gengæld de jeg2 har været på i hvert fald< har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på [nå::r]= Int: [hh hh]

36. Engelsk skaber problemer? Inf: =aftenkursus det er færdigt hh heh Int: mm (.) ºmmº (1.0) Inf: og så har jeg2 også prø:vet vi:a selvstudie (.) men det har jeg2 altså ikke øh:: (1.0) hvad skal man si:ge (1.0) resurser nok til at styre (.) det [bliver]= Int: [s- ] Inf: =ikke til noget det: det (.) det:: det gør det ikke (0.3) Int: ºnejº (1.1) Inf: nu har jeg2 også svært ved at (.) lære sprog: det er så noget andet (..) ikke (.) og det gør det så ikke bedre. Int: ne:j men s= Inf: =vel (.) hah hah hah HAH HAH hah (0.4) ja ps: (3.5) ((en sekretær kommer ind med kaffe)) Int: så er der servering. (8.6) ((sekretæren går igen, skramlen med kopper)) Int: og det er noget du mærker (1.0) i dagligdagen Inf: .hh .hh ikke i dagligdagen1 (.) ikke andet end at der kan da være nogle ord man2 kan være d- øh: en del i tvivl om øh hvad betyder (0.4) men det er ikke så meget en- dagligdagen (.) det er mere når man er øh:: (1.6) når man2 er udenlands jo ikke? Int: ºmmº

37. Engelsk skaber problemer? Inf: selvfølgelig (1.3) eller (.) støder man2 på nogle øh: (0.4) personer (.) som så er turister her i ↑Danmark eller ↓sådan noget ikke at man2 (0.4) .hhh KAN IKKE rigtigt >forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led<= Int: =ºjaº= Inf: =>altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man2 kan være lidt i tvivl om< (1.2) men mange af dem øh: kan man1 alligevel forstå jo= Int: =ja= Inf: fordi .hhh hhh ºfordi at øh: nu harº jeg1 jo: (1.1) personligt været- selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og [er altså]= Int: [hh hh ] Inf: =ikke mere (1.1) så: jeg1 er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så (.) med d- alle de fremmedord stille og roligt jo, Int: ºmmº Inf: .hh og har jeg været i >tvivl så har jeg1 selvfølgelig spurgt< (.) hvad det betød (.) hehhh= Int: =og så lærer man det [på den måde]2 Inf: [og så ] >lærer man det på den måde ikke< (1.1)

38. Delkonklusion • Det er naivt at tro at man kan gå ud i verden med et spørgeskema og få folk til at svare på nogle problemstillinger som vi har defineret som interessante (de vil ikke forstå dem fordi det er noget andet der er relevant for dem), og med nogle svarkategorier som vi på forhånd har fastlagt (typisk ’helt enig’ – ’helt uenig’), for så simpel er problemstillingerne ikke. • Det tragiske er at vi faktisk får svar. Vi aner bare ikke hvad de betyder og hvad de er værd. • Svarene er altid kontekstualiserede. Hvis vi vil vide hvad ”helt enig” betyder, må vi sammenholde det med det pragmatikaliserede spørgsmål

39. Holdningsmodeller Fowler & Mangiones holdningsmodel • 1 spørgsmål, 1 svar

40. Holdningsmodeller Hvad jeg finder • Mange ”spørgsmål”, mange modstridende svar.

41. Hvordan finder man det som ikke findes? • System i kaos • Viderebringe det svar som informanterne giver (selv hvor det ikke svarer på det spørgsmål vi gerne vil have svar på) • Bevare kaos • Svare på det spørgsmål som vi gerne vil have svar på (selv om svaret så bliver selvmodsigende og diffust)

42. Hvordan finder man det som ikke findes?- Videregive svaret = system i kaos • Fra ’holdninger til engelsk’ til ’kulturel viden om engelsk’ • Se på deres retorisk konstruerede argumenter for holdninger i stedet for på ”holdningerne”. • Se på de præsuppositioner som svarene fremlægger. Prestons folk linguistics

43. Argumenter for engelskEngelsk som default-fremmesprog Uanset hvor du tager [hen] i verden, der taler du engelsk - så er der altid nogle der kan - gøre et eller andet. Og så kan du komme videre [30;17.05]. • Hvor stort er arabisk? Arabisk, det spiller en meget stor rolle som internationalt sprog. […] Der bor mange mennesker i den arabiske verden, og jeg tror det de færreste af dem der er rigtig gode til engelsk [19;11.20]. Alle de arabiske lande jeg har været i, der snakker de fantastisk godt engelsk. Så jeg vil sige at den - kommer ikke til at – spille… De er jo alle sammen engelske stater så…[25;17.18].

44. Argumenter for engelskEngelsk som tegn på modernitet og internationalitet • Engelske låneord i svensk og norsk Svenskerne er også meget internationale i forhold til - nordmændene - i al almindelighed, synes jeg. De har jo de der store konglomerater -- kæmpestore firmaer over hele banden, og de - snakker jo alle sammen engelsk [32;44.00]. De er ikke så internationale - i den retning. […] de vil have det mere i svensk oversættelse [25;49.35]. Jeg tror de er lidt mere - konservative sådan i den retning. […] Jeg tror de vil - gøre det for at holde fast i deres – svenske [26;45.25].

45. Argumenter for engelskEngelsk som tegn på modernitet og internationalitet • Engelske låneord i kirken Kirken - der er ikke et eneste. (15 sekunders pause) Altså det er så konservativt som det næsten kan være, synes jeg [26;30.37]. Kirke - ingen tror jeg fordi […] den er så gammel og så forankret [1;27.20]. Det må være meget lavt - for jeg synes de snakker meget kedeligt - næsten for kedeligt mange af præsterne [46;18.30].

46. Argumenter for engelskStatus quo Jeg [er] i virkeligheden fortaler for – at man skal prøve at bibevare det danske ikke, og […] opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger desværre alt for mange engelske udtryk [2;4.35]. Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke mener at vi behøver at lave nogle – nogle ord – opfinde nogle ord som virker fuldstændigt – malplacerede når – når andre bruger de her [engelske] ord [25;5.54].

47. Er det overhovedet engelske låneord der tages stilling til? ‘Hvis der er nogen der skriver e-post nu, til mig, eller siger e-post, virker det insisterende på noget dansk ikke’ [Inf 12]. ‘Det er krukket, og man vil være provokerende måske, ikke. Og sådan ‘det er da dansk, vi skriver da dansk’ og sådan noget ikke’ [Inf 13]. • Vi forudsætter at danskere knytter (de samme) holdninger til alle lingvistiske fænomener som kan tilskrives nationalsproget dansk og nationalsproget engelsk. • Måske er ”holdninger” snarere knyttet til kategorier som markeret og umarkeret.

48. Hvordan finder man det som ikke findes?- Svare på spørgsmålet = accepter kaos Hvis vi vil have et fyldestgørende svar på spørgsmålet: 1.6) Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål? Må vi: • inddrage de retoriske kontekster som svarene ”i virkeligheden” er placeret i. Dvs.: • inddrage alle (mis)forståelser af ”modersmål”, alle betingelser, alle forbehold, alle selvmodsigelser • præsentere dem samtidig (så de sidste svar ikke får større vægt end de første). • vise at enhver entydig fortolkning forkaster støj (= data) • udstille konstruktionen som løgn • udstille udsagnet som udsagn

49. Refleksivitet • Hvordan giver man et svar som ikke er afsluttet når man har vist at afsluttede svar ikke findes?

50. Poster_Flash