Kvælstofomsætning på landbrugsbedriften - beregning af staldbalancer Troels Kristensen

1. Kvælstofomsætning på landbrugsbedriften - beregning af staldbalancer Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum

3. N-balance på en kvægbedrift Bedrift

4. Kvælstofomsætning på kvægbedriften kg/ha

6. Kvægbrug (1,5DE/ha) Bedrift= Besætning+ Lager + mark Eksterne poster Input • N-handels 81 81 • Organisk gødning 2 2 • Tilskudsfoder 107 107 • N-fiksering 34 34 • Nedbør 15  15 Output • Mælk -38 -38 • Kød - 8 - 8 • Salgsafgrøder -10 -10 N-overskud 183 Interne poster • Gødning på græs -24 24 • Gødning fra stald - 139 139 • Udbragt gødning -134 134 • Hjemmeavlet 109 -109 N-balance 183= 7 + 7 +169 N-effektivitet 21% 41%

7. Fordeling af N overskud på tabsposter – kvægbrug DK 1999 1,5 DE pr ha • Kg N / ha • 183 • 7 (5 kg pr DE) • 7 • 2 • 19 • 23 • 125 N overskud Fordampning, stald , lager , afgræsning , udbringning Dinitrifikation Rest til udvaskning og jordpulje

8. Kvælstofomsætning stor race kg/ko pr år

9. Temamøde ”Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften – status og perspektiv” 24. april 2002 – Forskningscenter Foulum Normtal for N-optagelse, produktion og udskillelse med gødning Kilde: DJF rapport Husdyrbrug nr 36 Mælk Svinekød Konsumæg (1 MPE) (1 KPE) (100 ÆPE) • N-optagelse, kg 252 170 139 • N i produkt • mælk, kg 41 • kød , kg 18 61 6 • æg, kg 32 • N i gødning, kg 193 109 101 • N effektivitet, % 23 36 27

10. Temamøde ”Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften – status og perspektiv” 24. april 2002 – Forskningscenter Foulum Analyse af køernes N udskillelse på 34 bedrifter • Kvælstofudskillelse 135±12 kg N per årsko af stor race Fordelt med • Vinterhalvåret 62 ±6 kg N • Sommerhalvåret 73 ±10 kg N • Jersey -15 kg/årsko • Ingen sammenhæng til stald- eller udfodringssystem • Ingen sammenhæng til typer af fodermidler

11. Temamøde ”Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften – status og perspektiv” 24. april 2002 – Forskningscenter Foulum Resultater af analysen 3 forhold der forklarede 86 % af variationen, når racen var kendt • Foderrationens N indhold pr FE (gns. 28 g N pr FE) • -1 g N/FE => -5 kg N/årsko • Foderudnyttelsen (FE) (gns. 85 %) • + 5 % => -5 kg N/årsko • Mælkeydelse pr ko (gns 7800 kg EKM) • + 600 kg EKM => +4 kg N/årsko

12. N-overskud kvægbedrifter(Studielandbrug 1999)

14. Staldbalancer Standardtal for foderoptagelse giver ingen mening, idet bedriftens praksis i stalden så vil komme til udtryk i markbalancen Fastlæggelse af input er det mest afgørende, idet udnyttelse af N er relativ lav Staldens omsætning beregnes ud fra FE og efterfølgende fastlægges næringsstofomsætningen ud fra analysetal og standardværdier (fodertabel, normberetning) Den beregnede N omsætning vurderes i forhold til normer (DJF rapport 36) Hjemmeavlet foder kan evt. beregnes ud fra forskel mellem staldens behov og foderkøb Det beregnede hjemmeavlede foder kontrolleres mod forventet udbytte i marken

15. Fodringspraksis Foderbudget Foderplan Udfodring Fodring planlægges og styres ud fra forventet produktion Grov fordeling af hjemmeavlet foder, FE ( Kan anvendes til kontrol af om registreret forbrug) Detailplanlægning for kortere perioder og de enkelte dyre- grupper Fokus vil være på FE Fylde AAT/PBV (og ikke N) Fuldfoder (TMR) Grovfoder efter ædelyst

16. Foderopgørelser EFK (En dags foder kontrol) PFK (Periode foder kontrol) Tildelt foder og den opnåede produktion, fokus på FE og økonomi Tildelt i forhold til plan Udnyttelse af tildelt i forhold til produktion Tildelt foder er ikke kontrolleret mod indkøb Tildelt indkøbt foder og produktion er kontrol- leret mod bedriftens omsætning (køb, salg, lager)

17. Opgørelser af poster til staldbalancer Mælk Kød • Mælkeleverance (N=kg x proteinpct / 638) • Husk periode afgrænsning • Findes typisk på udskrift fra ydelseskontrol • Udregnes principielt som • antal kg • + solgte • købte • -fødte • + status slut • status beg • =0 = tilvækst i perioden • Alternativt ud fra standard pr årsdyr, kg • Tunge racer Jersey • Køer 43 35 • Opdræt 250 180 • Slagtekalve 420 330

18. Opgørelser af poster til staldbalancer Indkøbt foder Eget foder • Forbrug skal være lig • + køb • salg • + lager begyndelse • lager slut • Principielt som ovenstående • med produceret som +, men ofte • vil produceret være usikker eller • ukendt, hvorfor forbrug registreret • via EFK eller PFK anvendes.

19. Opgørelser af poster til staldbalancer • Eget foder • når registrering ikke foreligger Forbruget beregnes ud fra dyrenes behov fratrukket indkøbt foder Foderbehov malkekøer, FE Mælk (kg EKM) x 0.4 Tilvækst vedligehold og reproduktion (pr årsdyr) - tunge racer 1904 - jersey 1461 I alt Behov ved udnyttelse 85 % Registreret forbrug Rest foderbehov PS: Såfremt hele egen avl beregnes på denne måde har det reelt ingen mening at lave en staldbalance. Bør derfor kun anvendes når det f.eks er afgræsset foder der er ukendt

20. Opgørelser af poster til staldbalancer • Næringsstofkoncentration • indkøbt foder • eget foder Vil fremgå af oversigt fra foderstof alternativt findes værdier i tabel, husk typen af kraftfoder er afgørende for specielt N Foderanalyser af konserveret foder (ofte ikke repræsentative for hele avlen) Standardtal fra tabel Kendskab til type af foder er afgørende

21. Vurdering af staldbalancer Kontrol mod mark Kontrol mod standard Det beregnede foderforbrug (FE) omregnes til udbytte pr ha Den beregnede gødningsproduktion sammen holdes med oplysninger fra marken omkring tilførte mængder Den beregnede omsætning sammenholdes med normerne (DJF rapport 36)