Muligheder i Matematik

1. Muligheder i Matematik • UCN Tirsdag d. 27/5-14 • Oplæg ved Heidi Jansson og Marie Abildgaard Bjerg

2. ”Kært barn har mange navne…” • - Dyskalkuli (ICD 10) • - Alkalkuli (ICD 10) • - Talblindhed (UVM) • - ”Regnehuller” • - Matematikvanskeligheder

3. Matematikvanskeligheder • Matematikvanskeligheder kan kort sagt beskrives som forstyrrelser i læringsprocessen • Primære • sekundære

4. Sekundære vanskeligheder • (ledsagevanskeligheder) • Visiospatiale vanskeligheder • Socio-emotionelle • Kognitive • Eksekutive • Arbejdshukommelse • Sprog • Læse, skrive og håndtere tal og cifre • Forståelse af vigtige sproglige begreber i matematikken • Håndtere og forstå antal (antalsopfattelse) • Anvende og forstå tal, tallinje og titalssystemet Primære vanskeligheder

5. Socio-emotionelle vanskeligheder

6. Eksekutive funktioner • At få en ide • At planlægge • At udføre • At vurdere og eventuelt justere

7. Arbejdshukommelse

8. Ulogisk talbenævnelse • 395 trehundredeogfemoghalvfems • 395 trehundredeognitifem

9. Hvilket tal er størst? • 6633

10. Rabat!Hvad kommer du til at tænke på?

11. Forskelle på hverdagens og matematikkens ord- Opgave i salen -

12. Kendetegn ved matematikvanskeligheder • Spejlvending af cifre og tal fx 15 og 51 • Svigt i sekvenser, specielt ved at sammenligne tal, og måden at løse bestemte opgaver på (algoritmer) • Svag hukommelse af symboler • Svært ved at opfatte cifre og symboler • Svag hukommelse – auditivt og visuelt • Svag hukommelse, der medfører vanskeligheder med automatiseringen • Svag begrebsdannelse som følge af lille ordforråd og sprogvanskeligheder • Svigt i kognitive færdigheder og evner • Tommelfingerregel er, at vurderes elevens matematiske færdigheder til at være to år under alderssvarende niveau, er der tale om matematikvanskeligheder, der kræver en særlig opmærksomhed og indsats.

13. Hvorfor dynamisk testning? • For at få mål på elevens læringspotentiale undersøger man, hvordan eleven arbejder og tænker • Man er optaget af elevens løsningsstrategier, samt hvordan eleven opfatter og bearbejder information og matematisk løsning • Fokusset bliver flyttet fra antal forkerte/rigtige til en opmærksomhed på, hvor og hvorfor en given opgave er svær, og om der er andre opretholdende faktorer (ledsagervanskeligheder, læringsrummet, pædagogiske tilgang til eleven mm.) • Interventionsmulighederne bliver derved mere individuelle og retter sig mod elevens ”nærmeste udviklingszone”

14. Dynamisk testning • Dynamisk testning tager udgangspunkt i: • Matematisk funktionsprofil: • Hvad eleven mestrer og ikke mestrer inden for de forskellige emner i matematik • Om eleven besidder den viden, som emnet bygger på, således at den aktuelle viden og kunnen kan sættes ind i en sammenhæng • Kognitive funktionsprofil (sprog, opmærksomhed, motivation, eksekutive, hukommelse mm.) • Hvordan eleven tænker, når opgaven skal løses • Læringsforudsætninger for at mestre de emner, eleven endnu ikke mestrer • Eventuelle ledsagevanskeligheder, som hindrer ny læring • Elevens læringspotentiale, det vil sige, hvordan han anvender information, og hvor hurtigt den kan bringes i anvendelse. • Sociologisk funktionsprofil (klassen, lærere, hjemmet) • På hvilken måde har konteksten en indflydelse på elevens vanskeligheder, samt hvilke muligheder for støtte er der at finde

15. Åbne spørgsmål og opgaver • For at kunne spore sig ind på elevens tankegang, skal læreren flytte sig fra de resultat- og facitorienterede spørgsmål til mere uddybende spørgsmål. • Ex. Hvilken figur er dette? • Læreren har svaret ”kvadrat” i hovedet, da det er et præcist svar på spørgsmålet, og undervisningen kan fortsætte. Eleven kan ikke huske svaret umiddelbart eller kender måske ikke den pågældende figur. • En anden måde at spørge på er: • Hvad kan du fortælle om denne figur? • Eleven kan svare :”Den har fire sider, parallelle, vinkelrette vinkler, firkant, alle sider lige lange, kvadrat”

16. Begrebskort/tankekort

17. Begrebskort/tankekort

18. Hvordan tænker eleven?

19. Hvordan kan man støtte eleven?Ord, der peger på regningsarterne:

20. Hvordan kan man støtte eleven? • Læs teksten højt sammen • Hvad handler teksten om? • Er der nye ord på siden? • Hvad betyder ordene? • Hvordan hænger billeder, tegninger og faktabokse sammen med teksten? • Hvor på siden er der vigtige informationer? • Hvad er problemet i opgaven? • Hvordan kan du løse problemet?

21. Hvordan kan man støtte eleven?

22. Skolereformen • ”Fælles mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og fagligt svage elever”.

23. Læringsmål

24. Sådan behøver det ikke at være… • T • Tak for i dag

25. Litteraturliste • Adler, B. (2012). Dyskalkuli & Matematik. En håndbog i matematikvanskeligheder. Specialpædagogisk Forlag • Andersen, M. W. (2008). Matematiske billeder, sprog og læsning. Forlaget Dafolo • Ejersbo, L. R. og Steffensen, B. (2013). Læsning i Matematik for dansk- og matematiklærere. Forlaget Matematik & Nationalt Videnscenter for Læsning. • Hansen, H.C.; Jess, J.; Rønn, E. (2006). Der er mere end ét svar – matematik og specialundervisning. Forlaget Alinea • Larsen, L.B og Bengtsson, S. (2013). Talblindhed – En forskningsoversigt. SFI • Lunde, O. (2012). Når tal gi´r kaos. Specialpædagogisk fokus på matematikvanskeligheder. Specialpædagogisk Forlag. • Lunde, O. (2010). Nu får jeg det til… Om tilpasset læring i matematik. Specialpædagogisk Forlag • Lunde, O. (2002). Rummelighed i Matematik. A, B, C. Forlaget Malling • Nielsen, B. (2013). Læringsmål og læringsmåder. Undervisningsdifferentiering i praksis. Gyldendals Lærerbibliotek