Millennium. Nye retninger nordisk litteratur

1. Millennium. Nye retninger nordisk litteratur Forlaget Spring, 2013

2. Optakt Samtidsbilleder og seminarer • I 2009 udgav jeg bogen Samtidsbilleder på Dansklærerforeningens Forlag. • Førte til tre seminarer om skandinavisk samtidslitteratur og realisme i foråret 2010: Beograd, Frankfurt og Wien. • Og en opdagelse: Hvor lidt vi, som jo er ellers er naboer og læser/taler samme sprog, egentlig ved om hinandens litteratur. • Det kunne jeg godt tænke mig, at arbejde videre med.

3. Millennium • Er en samling af 13 af artikler om nordisk samtidslitteratur skrevet af 15 forskellige forfattere fra 9 forskellige universiteter i 7 forskellige lande. Skrevet på enten dansk, svensk eller norsk. • Alle nordiske områder/lande er taget med: Grønland, Færøerne, Island, Finland (inkl. Finlandssvensk litteratur), Danmark, Sverige og Norge. Fokus er perioden: 2000-2012 • Indeholder et forord, hvor hovedpointerne i hver artikel kort ridses op, samt et afsnit, hvor jeg udpeger overordnede ligheder og forskelle. Desuden et fyldigt register over alle forfattere og værker. • I dag: Først får I skitseret de væsentligste pointer i hver artikel. Afslutningsvis vil jeg så give et bud på de vigtigste udviklinger/forskelle/ligheder i Norden de sidste 10-15 år.

4. 1. ”Individualiseringens veje. Fra forbrugskritik og slægtsromaner til det private som det universelle i Kirsten Hammans Se på mig” • Tre bølger inden for dansk realisme de sidste 15 år, der har meget den tiltagende individualisering at gøre • 1. Forbrugskritik og egoistisk individualisme: Sonnergaard, Ejersbo, Guldager (København 2004). Individualisme undersøgt horisontalt. • 2. Slægtsromansbølgen. Individualisme vertikalt. M. Ramsland, Henriette E. Møller, Kim Blæsbjerg, K. M. Guldager, J. Butschkow. Individualisme undersøgt vertikalt. • 3. Det private som det universelle: Hammann (Reality-TV) – også Hørslev, Llambias (Knausgård). Læner sig op af autofiktion/litterær selvfremstillingsparadigmet. Individualisme undersøgt privat.

5. 2. ”Helle Helle, Herman Bang og Vilhelm Topsøe. Punktnedslag i den danske realismetradisjonen” • Helle Helle er inspireret af Herman Bang (der er inspireret af Topsøe) ift. provinsen som topografi. • Provinsskildringer er en ny trend i ny dansk realisme, der er sammenlignelig med en lignende bølge rundt fra tiden omkring 1885-1915. Bang, Jensen, Aakjær, Krøyer, Ancher, etc. • Udover Helle Helle finder vi også Benn Q. Holm, Lone Hørslev, Jesper Wung-Sung, Dennis Gade Kofoed, Dy Plambeck, Josefine Klougart, der skriver om provinsen (senest behandlet ironisk af Nanna Goul) • Artiklen indeholder en læsning af Ned til hundene. Hovedpointe: Den seneste realisme, indeholder en metareflektion over narrativet som realisme (som vi fx ikke finder det hos Topsøe og Bang) • Men, interessen for provinsen, tror jeg, er måske også et udtryk for en nostalgisk vending.

6. 3. ”En omverdensvendt poesi. Et portræt af dansk samtidslyrik” • Skiftet fra minimalisme til realisme og samtidskritik, der skete i slutningen af 1990erne / starten af 00erne med Sonnergaards Radiator (1997), som startpunkt, er også sket de seneste 5-7 år inden for lyrikken • Mette Moestrups politiske digtsamlinger, den seneste “Dø løgn, dø!”, der bl.a. Handler om den hvide vestlige kvindes dominans i den kvindelige verdensdiskurs. Danmark som kolonimagt. • Naja Marie Aidt. Om dansk xenofobi, som hun har fået et nyt syn på, efter hun er flyttet til New York. • Hovedbevægelsen sidste halvdel af 2000erne: Fra centrallyrik (Tafdrup, Ulrik Thomsen), til flerstemmighed (Ursula Andkjær) og privat (auto-lyrik): Wiinblad, Hørslev, Llambias.

7. 4. ”Mellan jaget och världen. Subjektivism och dokumentarism i svensk samtidslitteratur” • Udvikling fra 1930ernes autodidaktiske jegroman, over 1960erne og 1970ernes problematisering af individ og samfund til 2000ernes stillen spørgsmålstegn ved individet og jegets rolle I en gennen-medialiseret og fiktionaliseret verden • Carina Rydberg (Den högste kasten, 1997), Maja Lundgren (MyggorochTigrer, 2007), Lars Noren (En dramatikers dagbok, 2008),der foregår 2000-05 og P. O. Enquist (Ettannat liv, 2008) • Artiklen handler måder individet på forskellig vis har forholdt sig til identitet, skrift og socialitet og gennem årene. I 00erne: Om autencitets- og identitetstab), fiktionalisering og jeg-opløsning (Baudrillard, Gergens).

8. 5. ”Även jag har läst min Dorothy Sayers”. Genrebevidsthed og intertekstualitet i Stieg Larssons Millenniumtrilogi • To versioner af Stieg Larsson: 1) Som politisk forfatter og 2) Som en kynisk og beregnende bestsellerforfatter. • Mulighed nr. 3) som artiklen vælger: Larsson er en yderst genrebevidst, professionel krimiforfatter med styr på hele traditionen og alle referencerne. • Stiller yderligere et spørgsmål: Hvem skaber forfatteren? Hvad er en forfatter? (Som Foucault og Barthes spurgte om allerede i 1960erne) • Er det forfatteren, værket, publikum, akademikerne, filmene, kulturerne (den ændrede amerikanske titel - og hvordan har receptionen i Japan fx været? ) etc. Det er meget mere komplekst i dag. Larsson et fornemt eksempel

9. 6. ”Mångkulturalism i svensk samtidslitteratur. Jonas HassenKhemiri” • Khemiri ses som eksponent for en ny generation af multikulturelle forfattere som netop tematiserer og problematiserer multikulturalisme og nationalitet i deres tekster. • Khemiris identitetstematik er hovedsagelig af intellektuel og metarefleksiv art end den er af biografisk karakter (det gør hans forfatterskab endnu mere unik). • Stiller snarere spørgsmålstegn ved vores måder at se og definere hinanden på (”imaginedcommunities”) end den gengiver en reel, social virkelighed (fx den klassiske identitetskrise, der knytter sig til at være 2.g. indvandrer af arabisk herkomst i et vestligt land) • Der er snarere tale om etniske rollespil, der knytter sig til en globaliseret popkultur og postmoderne hybrid-identiteter, der laver uventede cross-overs. Khemiri: Hybrid-identiteten ER identiteten.

10. 7. ”Historiens börda och nuets bländverk. Nedslag i finsk och finlandssvensk prosa” • Noget mere litteraturhistorisk orienteret end de andre artikler. Vigtigt at trække tråde tilbage ift. litteraturens unikke rolle som Finlands “nationbuilder” i det 20. århundrede - og helt op til i dag, hvor “den unga nationen analyserer sig själv”. • Denne forhandling om finsk identitet foregår typisk inden for emnefelter som fx naturen (det oprindelige Finland), traditionelle kvinde- og manderoller, og det at være finsk vs. det at være svensk. • Alt i alt en anderledes kompleks situation (selvom der er paralleller til Island og Norge), hvor vi har med en ung nordisk nation at gøre. • Klare forskelle mellem finsk og finlandssvensk litteratur: Finsk: Bred samfundsskildring, historie, storby (mere bredt fortællende) vs Svensk: Periferi, sansende jeg, sproglig præcision (mere æstetisk)

11. 8. ”Norsk samtidslitteratur omkring årtusenskiftet. Uro i redet, antiindividualisme og den postmoderne psykologiseringen” • “Uro i redet”: Kernefamilien (skilsmisser) og nationalstatens opløsning (globalisering land-by) som de vigtigste samtidsstrukturelle ændringer, som også har sat sig spor i litteraturen (Ørstavik, Marstein, Loe) op gennem 00erne. • En generation uden kritiske projekter: Norge og velfærdsstaten er allerede bygget. Den øgede individualisme er også tydeligt at spore (autofiktion/narration), men har også medført en ironisk – dog alvorlige - “anti-individualisme”, fx Johan Harstads: Buzz Aldrin (2005) • Den postmoderne psykologisering er også et vigtigt træk. Fx Trude Marstein. Det er en stemme i neurotisk selvrefleksion, der truer fortællerjeg med at gå selvdestruktivt selvsving. Findes også i DK (Wiinblad og Hørslev) og ser ud til hovedsagelig at være en kvindelig disciplin. Giddens: Refleksive modernitet. • Den marginaliserede mand også et vigtigt emne. Ligesom i DK.

12. 9. “Picts af univrs parallell”. Samtidslyrikk i Norge 2000-2010.” • Et øjebliksbillede af norsk poesi som delt i to: 1) En smal, institutionaliseret poesi, 2) en stor undergrund, hvor vital nytænkning finder sted. Alt i alt stortrives poesien (bl.a. på store og ekstremt velbesøgte poesi-festivaller) • Sporer samme omverdensvendthed som i Danmark, specielt i starten af 00erne, der så glider over i en mere indadvendt melankoli midt I årtiet (dog helt uden 90ernes ironi). • Et tredje hovedspor er det konceptuelle, der indebærer det Norheim kalder ”en translingvistisk praksis”: 1) sprog der implicerer oversættelse, 2) at poesien ikke umiddelbart kan kaldes norsk og 3) at den udgør en reforhandling af det nationale • Det primære værk er Øyvind RimbereidsSolaris korrigert (2004). En poesi-dystopi, der beskriver livet år 2480 I en fiktiv, delvis undersøisk olieby kaldet Stavangerstand. Sproget en blanding af norsk, engelsk, hollandsk, dansk og tysk (Niels Frank ”Nellie”).

13. 10. ”Hvad blev der af dig Færøerne i alt myldret? Fra postmodernisme til en global og erfaringsramt litteratur. Migration og det nationale i færøsk samtidslitteratur.” • En generel beskrivelse af opbruddet fra 1990ernes postmodernisme og ironi til fordel for en omverdensvendt og samfundsengageret litteratur. • Både som lokal færøske tendens, men også som en generel global tendens. • Der kastet et litteraturhistorisk blik helt tilbage mod 1960erne, hvor Simonsen ser på, hvordan det nationale, moderne og postmoderne har udviklet sig i færøsk litteratur frem til 2000ernes globalisering • I dag. Der pågår en mangesidig udforskning af størrelser som det regionale/postkoloniale, stor udveksling med omverdenen, et Færøerne i forandring, en verden, der tages alvorligt, ironien er død.

14. 11. ”Hverdag og vanvid i den nyeste islandske litteratur” • Islandsk samtidslitteratur som en særlig en afart af den nordatlantiske magiske realisme (sagaerne, Laxness, Marquez) med både absurde og historiske elementer. I dag: En slags genfødt surrealisme (Sjón). • I sammenstødet mellem hverdagen (det vedtagne sociale rum) og vanviddet (drømmen, de mørke kræfter i individet, det spirituelle). • Men også en helt ny mediebevidsthed: Genrehybridisering og grænseoverskridende narrativer. • Fremhæver specielt fire samtidsforfattere: 1) Den stilistiske og genremæssige grænsegænger Sjón, 2) korrektivet Gyrdir Eliassen, den multimediale samtidsrevser Andri Snær Magnusson og 4) den satiriske samtidskommentator og provokatør Hallgrimur Helgason.

15. 12. ”Hvis du fløjter efter nordlyset. Dansk grønlandslitteratur ved overgangen til selvstyret” • Handler om dansk grønlandslitteratur, defineret af forfatteren som “litteratur om grønlandsk relaterede emner skrevet af danske forfattere”. • Udpeger to specielt produktive perioder for den type litteratur 1) Tiden omkring overgangen til Hjemmestyret (1979) og 2) Tiden omkring overgangen til Selvstyret (2009). • Fokus ligger på Hans Jakob Helms roman Hvis du fløjter efter nordlyset. Romanen giver et nuanceret indblik ind i tiden op til gennemførelsen af Selvstyret med tråde tilbage til Hjemmestyret. • Thisted analyserer de konfliktfylde magtstrukturer, der skildres i romanen, og har med køn, kulturmøder og politik at gøre. Også ift. det nye storpolitiske spil om Arktis, hvor Grønland kommer til at spille en hovedrolle. Selv Alaska inddrages.

16. 13. ”Litterær selvfremstilling og autofiktion i skandinavisk optik” • I den sidste artikel tegnes et billede af den måske stærkeste fællesskandinaviske tendens 2000-2013: “Litterær selvfremstilling”, der inkluderer varianterne “autofiktion”, “autonarration” og “performativ biografisme”. • Det er dog en tendens, der er ældre en vi umiddelbart går og tror. Geir Gudiksens indflydelsesrige essay “Virkelighet” i Virkelighet og andre essays (1996) • Danske Claus Beck-Nielsen er fx stærkt inspireret af svenske Stig Larsson Natta de mina(1997), her proklamerer SL at han vil skrive “dårlig poesi” og selvbiografisk. CBN skrev en artikel om Larsson i information tilbage i 2001. Herefter starter hans autofiktive/performative forfatterskab for alvor (Suverænen, Store Satans Fald, • Udover CBNs bøger, behandles oså Thomas Espedals Dagbok (epitager) (2003), J. H. Khemiri Montecore. En unik Tiger (2007), Kristian Lundbergs Yarden (2008), og Knausgårds (selvfølgelig) Min Kamp (2009-11)

17. Hvad er ”Litterær Selvfremstiling” • Noget betegnes autofiktion, autonarration eller performativ biografisme, når der er NAVNESAMMENFALD mellem forfatter, fortæller og hovedperson og der samtidig står ROMAN på omslaget • Autofiktion: (fx Peter Høegh, Knud Romer, Maja Lundgren, Claus Beck Nielsen) ønsker bevidst at lege med læserens forestillinger om fakta og fiktion og pege på at alt er fiktion, jeget eksisterer ikke. I slægt med dobbeltkontrakten (Poul Behrendt) • Autonarration: (fx Stig Larsson, Thomas Espedal, Karl Ove Knausgård): Insisterer på at virkelighedsreferencerne er rigtige. Materialet er kun æstetiseret ved at benytte fiktionens virkemidler, men ellers er alt virkelighed (dog fokaliseret gennem 1 person). • Performativ Biografisme: (Claus Beck Nielsen): At opløse subjektet i fiktionen, at performe subjektet, så det bliver fiktion.

18. Regionale ligheder i Norden • Opgør med 1990ernes minimalisme og ironi • En realismebølge, der insisterer på at udforske størrelse som national identitet, individualisme, globalisering, overgangen fra Velfærdssamfundet til Konkurrencesamfundet (Ove Kaj Pedersen 2011) • Litterær selvfremstilling, der undersøger feltet, jeget, fakta og fiktionen i en ellers gennemfiktionaliseret og medialiseret verden (internet, titusindvis af Tv-kanaler, blogs, fakenews, twitter, Facebook, etc.) • Individualisme. Eksistentialisme. Hvad er individets udfordinger i denne nye postmoderne, globaliserede verden?

19. Regionale forskelle i Norden • I finsk, færøsk og til dels islandsk og norsk litteratur foregår der stadig en forhandling om national identitet, i et helt andet omfang end i fx dansk og svensk litteratur • Den danske slægtsromanbølge i 2000erne var klart forsinket ift. Norge og Sverige (storhedstiden var allerede i 1980erne) • Sverige træder klart frem på scenen, som et land med en multietnisk litteratur, der har været til stede siden 1980erne og fik stærk momentum i 2000erne (DKs første værk var Lone AburasFøtexsøen fra 2007!) • Norge markerer sig mest internationalt i disse tider: Jo Nesbø, Jon Fosse, Per Petterson, Åsne Seierstad og Knausgård.

20. Konkluderende: Nordisk Litteratur 2000-12 • Præget af en ny alvor i kølvandet på 9/11 (2001), globalisering, først en økonomisk optur (Sonnergaard’s narrativer), der i efteråret 2008 blev til den største nedtur siden 1930erne. • Stigende antal narrativer af inden for realismestrømningen generelt, netop fordi verden er blevet mere mangfoldighed. Og dermed mere interessant at skrive om. En overgang fra velfærdssamfund til konkurrencesamfundet, der begynder i slutningen af 90erne og nu er slået helt igennem anno 2013. • Det eksistentielle i fokus: Skismaerne: Individ/socialitet, jeg/fiktion, autenticitet/performativitet udforskes i de litterære selvfremstillings narrativer. • Generel udforskning af provinsen – en nostalgisk vending måske?