- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne?

1. - Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? • - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse? • - Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? • Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU

2. Hvis målet er at alle unge skal inkluderes i samfundet – hvordan forstår vi dette?Levitas (1998) The Inclusive Society? • Social eksklusion i tre diskurser • RED (REdistributionist Discourse) • No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. • SID (Social Integrationist Discourse) • No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration på arbejdsmarkedet. • MUD (Moral Underclass Discourse) • No moral: fokus på ekskluderedes opførsel pga velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur

3. Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse • SID er dominerende diskurs i DK • At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret • Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet • MUD står i kulissen, fx ved • stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) • tørklædedebatten – veluddannet er ikke velintegreret

4. Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursenUng citat: ”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke” produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater

5. Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs

6. Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet) Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for papegøje- svar/ureflekteret valg)

7. 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007)

8. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005) Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.

9. Unge uden uddannelse og den sociale baggrund • Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): • Forældrenes uddannelsesniveau • Kommunikationen og adfærd i familien • Skole succes og tilfredshed

10. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

11. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Oliver Lavere grad af kulturelkapital

12. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Peter Lavere grad af kulturelkapital

13. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital Vibeke De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

14. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital Fie De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

15. Brobygning for de fire grupper af unge uden uddannelse Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen Primære mål Fokus i brobygning Opgivende - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale) - Individuel faglig opmærksomhed - socialnetværksdannelse Praktiske - ønsker praktisk indgang - på afkodning (faglige) - på opstilling af mål og delmål (faglige) - faglig opmærksomhed - praktik forløb/praktiske aktiviteter - sociale aktiviteter Højne faglige niveau Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på tryghed (faglig og social) - individuel faglig opbakning og feedback - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper - på åbenhed og fleksibilitet - på individuelle valgmuligheder - projekt og procesorienteret arbejde - kreativ udfoldelse - sociale aktiviteter Støtte identitetsdannelse Flakkende - ønsker kreativ indgang

16. Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala individtilpasning organisationsforandring

17. Læreren/ vejlederen som individtilpasser • Uddannelsesinstitutionerne er som de er • De unge skal tilpasse sig De skal identificeres – De skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau” Nogle utilpassede unge der er sprogligt og fagligt svage

18. Læreren/ vejlederen som organisationsudvikler • De unge er som de er • Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Vejlederen/læreren skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet Kompetencer og ressourcer skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre til lærerteam mv Nogle unge med særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/ to-spogethed )

19. Hvilken skole/lærer/vejleder er du (eller repræsentere du)? • Taler du/din skole i RED, SID, MUD eller lykke diskursen? • Arbejder du/din skole overvejende som individtilpasser eller organisationsforandre? • Fokusere på problemer eller ressourcer? • Bruges der tid på at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer/netværk der kan med virke til fx • at ville finde frem til unge med størst behov for vejledning/støtte fagligt eller socialt • at være de unges advokater