Virkningsmekanismer med akupunktur

1. Virkningsmekanismer med akupunktur • Vesten har et meget stort problem i at med dens højteknologiske videnskabsmetoder, at kunne bevise virkningsmekanismerne ved akupunktur. • Men er det det samme som at sige, at akupunkturen ikke virker?

2. Virker akuunkturen • Spørgsmålet er om man kan narre så mange milliarder mennesker igennem 5000 år? og stadig i år 2003 ikke kan bevise hvordan det virker. • Måske bør man bare konstatere, at det virker og så glemme forklaringerne og virksomhedsmekanismerne. • I vesten klassificeres personer i sygdomsgrupper, hvilket giver et meget stort forsøgsmateriale. • I akupunkturen er der ikke 2 patienter der er ens, og derfor skal de behandles forskelligt.

3. Hvad gør man i vesten? • Når man skal afprøve en behandling eller om et stof er virksomt, laver man blinde forsøg og sågar de såkaldte dobbeltblinde forsøg. • Man tager en gruppe (migrænepatienter, leddegigt, forhøjet BT osv.), og giver nogen et virksomt stof og andre et uvirksomt, for derved sortere placebopatienterne fra. Dem der behandler eller behandles, ved ikke hvilket stof de får.

4. Akupunktur teorien • Her kan man ikke inddele patienter ind i ”låste” sygdomme eller symptomer. Her er det ubalance i menneskets sjæl, krop og sind. Der er ubalance i strømmen af livsenergi, og dette giver nogle symptomer. Her drejer det sig genopretning af balancen; hvilket kan gøres på mange forskellige måder: Organuret, fem-element, moder/søn lov, forlængede meridianer og andre kombinationsteknikker. • Alt forskelligt fra menneske til menneske, og fra behandler til behandler. • Dette forklarer også de mange forskellige recepter der er for samme behandling, alt efter hvilken lærebog man læser.

5. Danmark er et lille land og konservativt! • I begyndelsen mente mange læger i Danmark at akupunktur var humbug. • Derefter var årsagen til den gode effekt akupunkturen havde på en sygdom, bare en placebo-effekt. • I dag er disse teorier af de fleste forladt, selv af de mest forstokkede hospitalslæger. • Men man mener, at det er en helt række af teorier hvorfor akupunktur virker. • På bl.a. det medicinske universitet i Lyon og Neckar-Instituttet i Paris, forsøger man i øjeblikket kunne påvise hvad der sker under en akupunktur behandling.

6. Punkterners eksistens • Dr. Niboyet (Frankrig) var den første vestlige videnskabsmand, der opfandt en hudelektrodemodstandsmåler. • Han påviste at modstanden er meget lavere på de såkaldte akupunktur punkter, en på resten af huden. • Huden har normalt en modstand sv.t. o,8 Ma (milliampære), hvor mod et akupunkturpunkt lå mellem 0,08 – 0,4 Ma.

7. Punkternes eksistens • Det var også franske forskere der for under 20 år siden, sprøjtede radioaktivt væske ind i forskellige akupunkturpunkter, hvorefter mange akupunkturpunkter udsendte gammastråler, som blev synlige med et elektrisk kamera. • Ved hjælp af kameraet kunne man følge den radioaktive væske og se, at den spredte sig ud i et netværk sv.t. meridianerne.

8. Den biofysiske teori. • Hver eneste levende celle i mennesker, i dyr og planter udstråler lys. Et umådeligt svagt lys, men alligevel tilstrækkelig til at vi med vores moderne udstyr kan måle lyset. • Apparatet kan måle de lyskvanta – fotoner – som levende celler udsender; disse opfanges og omsættes til elektroner. • Disse elektroner kan man tælle, så man får et mål for den samlede lysudsendelse fra den enkelte celle. • Når man iagttager disse lysimpulser danner de et mønster eller netværk omkring vores krop, som svarer til meridianernes udbredelse.

9. Placebo og akupunktur • Placeboeffekten er videnskabelig dokumenteret til at halvere smerteintensiteten på ca. 33 % på alle patienter, uanset behandlingen. • Overraskende er det, at man har fundet ud af, at en placebo er halvt så virkende som det kendte stof. Placeboen er altså proportionel med det stof det sammenlignes med. • Tiltro / placebo (jeg vil behage) • Mistro, angst, frygt / Nocebo (jeg vil skade)

10. Akupunkturens fysiologiske virkning • I hele verden arbejder forskere intenst på at påvise virkningsmekanismerne ved akupunktur. • Mange mener at der er simple refleks påvirkninger. Teorien er utilstrækkelig, da neurofysiologien er meget kompleks og indviklet. • Andre mener man via nerverne, sætter nogle hormonelle mekanismer i gang i hjernen, som derved skulle kunne have nogle helbredende effekter.

11. Den embryonale virkningsteori • Teorien går ud på man via øret helt enkelt er koblet på nervesystemet. • Ørepunkterne er placeret i 3 hovedgrupper, der nøje følger et mønster. • Der er et område i øret svarende til hver af de tre kimblade. Denne opbygning gælder ørets nerveforsyning og også for forskellige kropsområder, som har den samme nerveforsyning.

12. Det inderste kimblad • Det inderste kimblad (entodermen), er her hvor vores organer er kortlagt. • Det specielle er, at denne del af øret forsynes af en gren af den store indvoldsnerve, nervus vagus, som også forsyner de indre organer. • Det betyder at stimulation her vil kunne påvirke forskellige organer. Hvor de forskellige organer ligger i entodermen, er kort lagt. • Hvis der er ubalance i lungens punkt (f.eks. storryger eller en lungebetændelse), vil punktet her falde i hudmodstand og punktet vil være forholdsvis ømt.

13. Nervus vagus • Den 10. hjernenerve, nervus vagus, der via ramus auricularis nervi vagi forsyner det inderste kimblad, forsyner altså også de samme indre organer, som punkterne er forbundet med ifølge akupunkturteorien. • Det er derfor nærliggende at tro, at virkningen af akupunktur i den inderste del af øret helt enkelt formidles over i denne nerve, der både indeholder receptor og effektortråde, hvilket kan forklare akupunkturens teori om frem og tilbagemelding.

14. Yderste kimblad • Øreflippen og den yderste, nederste del af ørekanten er udviklet af yderste kimblad, ectidermen, hvorfra også huden og hele nervesystemet er dannet. • Det specielle er, at denne del af øret forsynes af en gren af plexus cervicalis, som direkte og indirekte gennem andre nerveknuder forsyner hud- og nervesystem. • Hvis der er ubalance i hudens punkt (f.eks. eksem eller en psoriasis), vil punktet her falde i hudmodstand og punktet vil være forholdsvis ømt.

15. Plexus cervicalis • Nervus auricularis magnus forsyner det yderste kimblad, og er altså en del af plexus cervicalis, som indirekte har forbindelser til nerveknuder, hvorigennem passerer nerver der forsyner hud- og nervesystem.

16. Det mellemste kimblad • Den mellemste og øverste del af øret, er udviklet af mellemste kimblad, mesodermen, hvorfra ”resten” af kroppen er udviklet. • Området forsynes nervemæssigt af 5. (nervus trigemus) og 7. hjernenerve (nervus facialis), som også direkte forsyner ”resten” af kroppen. • Hvis der er ubalance i skulderens punkt (f.eks. traume eller en frossen skulder), vil punktet her falde i hudmodstand og punktet vil være forholdsvis ømt.

17. Nervus trigemus og nervus facialis • Nervus auricularis anteriores er koblet til nervus trigemus , og nervus auricularis posterior er koblet til nervus facialis, og løber altså derved ud til mellemste kimblad. • Nervus trigemus og nervus facialis er begge ansigtsnerver, men via nerveknuder i medulla spinalis og hjerne er de i forbindelse med hele kroppen. • Begge nerver indeholde motoriske og sensoriske tråde, hvilket vil sige de går begge veje.

18. Somato-vicerale virkningsteori • Disse teorier er fremsat af Dr. Ishikawa i 1949 og Dr. Felis Mann i 1960. • Dr. Woll beviste slutningen af 50erne ud fra Dr. Niboyet´s studier, at den faldene hudmodstand, kunne være ca. 10 gange lavere over den omgivende hud, hvis det underliggende eller forbundene organ var sygt. • Altså jo mere sygt et organ var, jo stærkere nedsat var hudmodstanden.

19. 2 vejs kommunikation • Kineserne mente netop at punkterne var udtryk for hvorvidt organets tilstand var. Dette skrev Den Gule Kejsers livlæge Nei Ching allerede ned for mere end 2800 år siden. • Dette samme viste nogle eksperimenter i 1925 af Dr. Vernø. Han brugt ål og andre fisk, hvor han påvirkede disse fisks hud med sølnitrat (lapis) og resulterede i en tarmpåvirkning af det til huden tilhørende tarmafsnit. • Og omvendt påviste han at sygelige processer i de indre organer medførte forandringer i de tilhørende hudafnit (dermatomer).

20. 2 vejs kommunikation • I den vestlige verdens videnskab kalder man forbindelsen fra hud til et organ, for cuto-viceral nerveforbindele, og tilbagemeldingen fra organ til hud for vicero-cutan forbindelse. • Denne forbindelse kalder man i neuroanatomien den somato-vicerale refleksbue, hvor impulserne går frem og tilbage mellem hud og organ. • De går gennem tre neuroner i samme nervebundt og uden om rygmarven. • Dette passer med Nei Chings teori om frem og tilbagemelding, som er et af akupunkturens grunprincpper. At stimulation af bestemte hudområder (akutpunkter) påvirker syge organer og at syge organer melder tilbage ved at påvirke huden med f.eks. ømhed over alarmpunkter.

21. Refleksteori • Vestens somato-vicerale refleksteori forklarer desuden akupunkturens specifikke og bivirkningsfri virkning. • Med medicinske præparater påvirker man hele kroppen generelt, hvorimod man kan nøjes med at påvirke de syge organ ved at sætte én enkelt lille nål i et bestemt akupunkturpunkt.

22. Det autonome neuron-teori • Det autonome neuron-teori går ud på, at virkningen askupunkturbehandlingen af ryggen 12 alarmpunkter (shu), formidles gennem det autonome nervesystem; altså det system der ikke er undergivet bevidstheden og viljen. • Det har vist sig at de 12 shu punkter alle er placeret præcist over det specifikke præganglionære neuron, som via grænsestrengen, truncus sympaticus ganglier (nerveknuder) giver impulser til de samme organer. • Her falder Østens ældgamle lægekunst sammen med Vestens moderne højteknologiske lægevidenskab.

23. Det autonome nervesystem • Det autonome nervesystems funktion er, lige som akupunkturen, at opretholde ligevægt i kroppen – opretholde homoøstasen. • Det autonome nervesystem opretholder legemstemperatur, hjerteaktion, blodtryk og åndedræt mm. nogenlunde konstant. • Det autonome nervesystem består af parasympaticus og sympaticus.

24. Parasympaticus & sympaticus • Parasympaticus hæmmer. • Hvis man operativt fjerner eller medikamentelt hæmmer parasympaticus, vil alting foregå for stærkt: hjertet vil arbejde for hurtigt, pulsen gå i vejret, blodtrykket og legemstemperaturen vil stige og døden kan indtræde. • Sympaticus fremmer. • Fjernes sympaticus, dominerer parasympaticus: pulsen, blodtrykket, legemstemperaturen vil falde og mennesket vil dø. • En dynamisk balance mellem disse to nervesystemer er en forudsætning for sundhed, lærer de medicinske studenter i dag. • Dette synes nu langsomt at afdække akupunkturens virkningsmåde og accepterer dens filosofiske baggrund.

25. Pain gate teorien • I 1965 fandt fysiologen Wall og psykologen Melzak frem til Gate-control teorien, som kunne konkludere, at der er et samspil mellem fysiologien og psykologien ved opfattelse af smerter. Gate-control teorien beskriver, at smerteoverførelsen i baghornet kan hæmmes eller blokeres ved præsynaptisk og postsynaptisk inhibering.

26. Pain gate teorien • De nerver der er i myalinskede sender hurtigere signaler end de umyalinerede. Stimuli sendes altid via de i myalinskede, hvor smerter sendes via de umyalinerede. • Der er kun én indgang til medulla spinalis, og domineres af den hurtige myalinerede.