1 / 41

Trivsel og produktivitet To sider af samme sag

Trivsel og produktivitet To sider af samme sag. ”De skjulte velfærdsreserver” 26-1-2011 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult. Det går (lige pludselig) ufattelig skidt. Kæmpe offentligt underskud Ældrebomben er ikke afmonteret Nordsø olien slipper op

chaz
Download Presentation

Trivsel og produktivitet To sider af samme sag

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Trivsel og produktivitetTo sider af samme sag ”De skjulte velfærdsreserver” 26-1-2011 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

  2. Det går (lige pludselig) ufattelig skidt • Kæmpe offentligt underskud • Ældrebomben er ikke afmonteret • Nordsø olien slipper op • Produktiviteten er holdt op med at stige • Innovationen er gået i stå • Konkurrenceevnen er faldende og markedsandelene er vigende • En ting er i top: lønningerne

  3. Produktivitetsudviklingen i Danmark 1970 ─ 2008 Produktivitets-stigning% 3,2 3 2,7 2,7 2,2 2 1,1 1 0,3 År 1990 2008 2000 1970 1980 1985 1995 OECD

  4. Produktivitetsstigningen i forskellige lande 2000 ─ 2008 0 1 2 3 4 5 % 5,1 1. Slovakiet 2. Sydkorea 4,3 3,9 3. Tjekkiet 2,5 4. Irland 2,0 9. USA 1,9 10. Finland 1,9 11. UK 1,8 13. Sverige Hele OECD 1,7 1,3 16. Frankrig 1,2 17. Tyskland 0,9 22. Spanien 0,3 28. Danmark 0,1 29. Italien OECD

  5. Danmark har lavest fremgang i innovation i EU DK EU. Innovation Scoreboard. 2009

  6. Arbejdsomkostninger i forskellige OECD ― lande 0 100.000 200.000 300.000 KR DANMARK 375.452 359.197 Norge Finland 331.603 318.012 Sverige 306.440 Gennemsnit 263.344 Tyskland Holland 263.076 234.393 USA Samtlige omkostninger ved at have en ansat. Direkte og indirekte. DA. Arbejdsmarkedsrapporten 2010.

  7. Sorgløs optimisme • ”Lønnedgang i forhold til vore nabolande – en ide, som Vækstforum har puslet med – er heller ikke et langsigtet svar. Frem for at beskytte job, der alligevel forsvinder, skal Danmark gennem uddannelse og forsk-ning skabe ny produktion i stedet for den, der lukker ned”. (”km”. Politiken 22-1-2011). den sorgløse avis

  8. Det er Indien, der hitter ”Lige nu er Indien det store hit. Det skyldes ikke bare, at indiske ingeniører er billige i drift. Mange af dem har en bedre uddannelse og er skarpere end danskerne. Det er ikke lavere omkostninger, vi går efter. Indien har en talentmasse, vi ikke finder i Danmark” Rene Just. Adm. Direktør. It virksomheden Initto.

  9. Paradokser i den offentlige sektor • Alle taler om nedskæringer, men udgifterne stiger alligevel • Alt for mange er udstødt fra arbejdsmarkedet • Det er svært at finde sammenhænge mellem omkostninger og kvalitet • Til trods for flere ansatte stiger stress-niveauet • Forventningerne til ydelserne er konstant stigende, men stadigt færre ønsker at være offentligt ansat • Alle er imod mere kontrol, dokumentation og evaluering, men alligevel stiger omfanget hele tiden

  10. Væksten i det offentlige forbrug 2001-2010

  11. Lægemangel? 2004 ―2008 Læger i Danmark Antal 19.108 18.830 19.000 18.289 17.834 18.000 17.238 17.000 16.000 15.000 År 2004 2006 2007 2008 2005 Heraf udenlandske: 463 714 826 863 866 A4. 11-11-2010.

  12. Nedskæringer? Mia. kroner 2004 -2008. Udgifter til sundhedsvæsenet i faste priser. 124,5 125 120,8 120 114,0 115 110,8 (% afoffentligeudgifter) 110 107,3 105 (24,7%) (25,3%) (25,7%) (26,7%) (26,9%) 100 År 2004 2005 2006 2007 2008 DS.

  13. Produktivitetsudviklingen i sygehussektoren 2003 ― 2008 % 3 2,4 1,9 1,8 2 1,4 Strejkeår 1 2007-8 År 2003-4 2004-5 2005-6 2006-7 -1 -2 -3 -3,2 -4 Sundhedsministeriet. 29-4-2010.

  14. Udgifter til ældrepleje I % af BNP 0 1 2 3 % Danmark 3 % Sverige 2,8 % Holland 2,5 % England 1,7 % Finland 1,6 % Belgien 0,8 % Frankrig 0,7 % Østrig 0,7 % Italien 0,6 % Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

  15. Hjemmehjælp i forskellige lande Gennemsnitligt ugentligt antal hjemmehjælpstimer til indbyggere på 65+ år ”Danmark som foregangsland”

  16. Hvordan fungerer velfærdsstaten? Tilfredshed blandt borgerne* 0 20 30 50 60 70 90 10 40 80 % 86 % Biblioteker 54 % Sygehuse 50 % Børnehaver/vuggestue 35 % Folkeskolen 23 % Hjemmehjælp * Udmærket / ganske godt Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

  17. Ældreudgifter i kommunerne 2003 Udgifter per 67+ årig 20.000 0 10.000 30.000 40.000 50.000 60.000 60.546 København Skævinge 58.467 Gentofte 54.139 Holstebro 53.172 Gennemsnit 43.959 Ledøje-Smørum 30.620 Nordborg 30.138 Maribo 30.096 Langebæk 29.394 Sakskøbing 28.997 Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

  18. Offentligt forsørgede under 67 år i Danmark 2001-2009 Sådan udnyttede Danmark den fulde beskæftigelse Tusinder 720 713 710 700 700 694 694 694 690 678 680 ”Under den fulde beskæf-tigelse var der fire grupper, der havde stigende beskæftigelse: Svenskere, polakker, studerende og folk, som allerede havde et job” 670 670 657 660 650 644 640 År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * offentlige ydelser minus A-dagpenge Verner Sand Kirk. WA 29.1.2010.

  19. Stigende krav om dokumentation og kontrol Andel der har oplevet stigende krav om dokumentation, skemaer, evalueringerog andet papirarbejde inden for deres sektor 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % Folkeskolelærere 93,0 % Pædagoger 92,2 % Sygeplejersker 91,4 % SOSU'er 90,9 % Socialrådgivere 89,5 % Politi, forsvar 69,0 % Kontorfunktionærer 66,2 % Akademikere 65,1 % Chauffører m.v. 58,2 % Off. ansatte, i alt 76,3 % N = 1511 offentligt ansatte. Kilde: A4. Januar 2008.

  20. Falske forestillinger om høj produktivitet og beskæftigelse • Der har været nedskæringer i den offentlige sektor • Højere produktivitet betyder, at man skal ”løbe hurtigere” og medfører mere stress • Når der bliver flere ansatte, nedsættes stress-niveauet • Man får mere kvalitet, når man øger bevillingerne • Lad bare de varme lande tage sig af det hårde arbejde – vi har hjernerne

  21. Derfor er det så svært at styre (velfærds)samfundet De fire magtfulde aktører: • Politikerne. Kort tidshorisont, vælgertække, mediefiksering. • Interesseorganisationerne. Særinteresser, ”fingeraftryk”, regelstyring, offerrolle. • Borgerne. Krævende, forbrugermentalitet, individualiserede, snæversynede. • Medierne. Negative, mistroiske, individfikserede, problemorienterede, overfladiske. Lerborg. Politiken 3-7-2010.

  22. Løsningen er at satse på ”Den Stærke Trekant” Borger tilfredshed og loyalitet Høj social kapital og trivsel på arbejdspladsen Høj produktivitet, kvalitet og innovation

  23. Social kapital – hvad taler vi om?

  24. Virksomhedens sociale kapitalDe tre diamanter Samarbejds- evne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

  25. Social kapital og arbejdsglæde

  26. Fravær på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 0 5 10 15 20 25 Antal arbejdspladser 10 0-1,9 % 21 2,0-2,9 % 9 3,0-3,9 % 4 4,0-4,9 % (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.

  27. Personaleomsætningen på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 0 5 10 15 20 Antal arbejdspladser 13 0-4 % 19 5-9 % 11 10-14 % 4 15-19 % 2 20-29 % 1 30 % + Middelværdi 8 % Oxford, 2009.

  28. Social kapital og ledelseskvalitet i en kommunes skoler Ledelseskvalitet A C B D 70 E F 60 G DK H I 50 J 40 L K Social kapital 80 70 50 60

  29. Arbejdsmiljø og produktivitet i den hollandske hjemmepleje En undersøgelse 66 firmaer Brugertilfredshed Job krav Spørgeskemaer til 55.000 brugere Jobtilfredshed Personaleomkostninger Indfly-delse Udbrændt-hed Produktivitet Oplysninger fra66 firmaer Social støtte Effektivitet Spørgeskemaer til 57.000 ansatte Taris et al. Work & Stress 2009;23:120-136.

  30. Social kapital og skolekarakterer En undersøgelse af 88 amerikanske skoler(2.167 lærere, 5.130 forældre og 88 ledere) Elevernes sociale baggrund 0,31 Karakterer imundtlig engelsk Lærerneserfaring (0,16) 0,46 Karakterer imatematik 0,40 Skolernes sociale kapital 0,30 Leana & Pil. Organization Science 2006;17:353-366.

  31. Social kapital, videndeling og økonomisk vækst En undersøgelse af 136 videnstunge amerikanske firmaer med mindst 100 ansatte ”Socialt klima” Økonomisk vækst Tillid Commitmentbaseret HRmanagement 0,41 0,47 0,49 Vækst i salg 0,43 0,50 Videndeling Samarbejde 0,54 0,42 0,37 Salg af nye produkter (%) Fælles sprog Data fraHR-chefen Data efter 1 år Data fra vidensarbejdere (7 per firma) Alle korrelationer er signifikante. Collins & Smith. Acad Management J 2006;49:544-560.

  32. Danmarks bedste store arbejdsplads: ATP • ATP's pensioner er den suverænt billigst administrerede pensionsordning i Danmark. I 2006 kostede det 33 kr. pr. kunde at administrere ATP Livslang Pension og 22 kr. at investere pr. kunde. Siden starten i 1964 har ATP Livslang Pension opnået et årligt afkast på over 11 pct. i gennemsnit. • ATP: ’Hire for attitude and train for skills’. “For os handler det ikke kun om at vinde kampen om kompetencer, men om at vinde kampen om hjerterne”.

  33. Radisen ”I er en levende organisation, som udvikler sig hele tiden, som har fingeren på pulsen og har forståelse for, hvad børn, forældre og personale har brug for. Hvor er jeg glad for, at vores datter var så heldig at få en plads hos jer! Tak fordi I gør så meget ud af det hele og for, at vi som forældre føler os så trygge og glade ved at aflevere hende hos jer.” (Forældrebrev på Radisens opslagstavle)

  34. Social kapital og elevernes trivsel i skolen En analyse af københavnske skoler

  35. En samlende teori:Gittell’s teori om brobyggende social kapital (”relationel koordinering”)

  36. Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag • De skal (også) kunne samarbejde • Koordinering • Fælles sprog og viden • Fælles mål • Gensidig respekt • Kommunikation • Timing og hyppighed • Præcision • Problemløsning

  37. Brobyggende social kapital og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet ,48 6 4 8 5 3 9 1 2 7 ,43 Brobyggendesocialkapital Gittell, 2009:31. (Relationel koordinering) 4,22 3,84

  38. Høj social kapital i hospitalerEn undersøgelse af hofte- og knæoperationer • Lav liggetid • Mange operationer per medarbejder • Høj funktionsevne efter operationen • Få smerter efter operationen • Høj patienttilfredshed • Høj trivsel blandt de ansatte

  39. Gittells model: Den stærke trekant Kunde/borger tilfredshed eller loyalitet Høj social kapital og trivsel på arbejdspladsen Høj produktivitet, kvalitet og innovation

  40. Hop ud i det!

  41. Tak for opmærksomheden

More Related