LÆRING Udfra Knud Illeris’ teorier og bog af samme navn

1. LÆRING Udfra Knud Illeris’ teorier og bog af samme navn

2. LÆRINGENS BAGGRUND • LÆRING ER MENNESKETS OVERLEVELSESVÆRKTØJ al læring har til hensigt at forsvare individet og sikre racens overlevelse • LÆRING KONSOLIDERER ELLER UDVIKLER MENNESKET • Det er noget alment menneskeligt at ville lære • LÆRING ER MEGET MERE END VIDEN • Man har lært at være den man er – man er dømt til læring • LÆRING HAR MEGET FORSKELLIG KVALITET • og vor evne til at huske læringen • VI ER DØMT TIL AT LÆRE, IKKE AT LÆRE OG TIL IKKE AT KUNNE LÆRE ALT • Man skal kunne styre sin ikke læring lige som sin læring • KOMPETENCE ER EN FIN DEFINITION PÅ DET FORHOLD AT KUNNE AKTIVERE SIN VIDEN OG SINE FÆRDIGHEDER I FORSKELLIGE KONTEKSTER • Private kompetence = profitOffentlige kompetence = evnen til at få systemet til at fungere • Overnationale kompetencebegreb = forsøger at gøre læring målbar

3. LÆRINGENS PROCESSER

4. LÆRINGENS DIMENSIONER

5. LÆRINGSTYPER KUMULATION – MEKANISK LÆRING Grundlæggelse af skemaer RUTINER – LÆRE UDENAD ASSIMILATION – TILFØJENDE LÆRING Udbygning af skemaer VIDEN og FÆRDIGHEDER AKKOMODATION – OVERSKRIDENDE LÆRING Nedbrydning og rekonstruktion af skemaer PROBLEMLØSNING - INDSIGT TRANSFORMATION – EKSPANSIV LÆRING Ændring af skema-strukturer KRISELØSNING – PERSONLIG UDVIKLING

6. FEJLLÆRINGManglende forudsætninger eller koncentrationUhensigtsmæssig formidling – Misforståelser FORSVARFor mange og/eller for påtrængende påvirkningerIdentitetsforsvar – Ambivalens- Hverdagsforsvar MODSTANDUacceptabelt indhold eller kontekstMulighed for alternativ læring – gerne ved hjælp LÆRINGSBARRIERER

7. FEM FUNDAMENTALEBUDSKABER OM LÆRING • Læring er altid både en individuel og en social proces • Den individuelle tilegnelse omfatter altid både et indhold og en drivkraft • Selve tilegnelsen er relationel og sker ved en sammenkobling af nye impulser med resultaterne af tidligere læring • Der findes to hovedtyper af læring: den tilføjende og den omstrukturerende • I det senmoderne samfund må man nødvendigvis opbygge et forsvar mod læring, der i betydeligt omfang fungerer automatisk

8. Læringsberedskabet er potentialet for livsudfoldelse, konsolidering, udvikling og overlevelse (dødsdrift) Derfor er livsudfoldelse både lyst og nød Kognitive og affektive funktioner er integreret hos børn, men uddifferentieres senere og et modstandspotentiale etableres som forsvar mod væsentlige forhindringer for livsudfoldelse De psykiske skemastrukturer er affektivt besat og kontekstuelle Affektive mønstre er tydeligt ved akkommodation og mindre tydelige ved assimilation. Affektive mønstre er relativt stabile i voksenalderen Konstruktive assimilationer er udviklende Restriktive assimilationer er konsoliderende Konstruktive akkommodationer er fremadrettede Restriktive akkommodationer er forsvarsværker Læring og psykodynamik

9. Læring = samspil af psykiske og sociale processer, herunder også samfunds- og medieskabte Samspilsprocesser er efter involvering: perception, formidling, oplevelse, imitation, virksomhed, deltagelse Socialkonstruktivismen synes at have glemt de individuelle psykiske processer Social læring sker i praksisfællesskaber hvor menings- og identitetsudvikling er gensidige processer Socialisering er læring med fokus på samfundsnormer og strukturer, som kan forekomme udviklende eller begrænsende og derfor giver en form for ambivalens Det senmoderne stiller krav om selvregulering, refleksivitet og ansvarlighed Socialitet

10. Jarvis: presumption, nonconsideration, rejection. Fejllæring kan korrigeres eller føre til erkendelse af forskellig læring. Alvorligt på det personlige plan. Modstand restriktive, defensive akkommodationer evt. agressivitet Modstand  konstruktive, overskridende akkommodationer. På det personlige plan kan modstand hente energi fra livsudfoldelsespotentialet. Forsvar er psykisk afvisning, blokering, fobi eller fordrejninger, som assimileres forkert i stedet for at føre til akkommodation- fx fordomme Hverdagsbevidsthed = systematiseret forsvar. Temaskemaer som afviser eller fordrejer. Kan også føre til akkommodationer, som overskrider forforståelsen  dybere engagement. Postmoderne bevidsthedsformer udvikler følsomhed overfor ændringer og gør mennesket i stand til at udholde det uudholdelige. Kan give behov for assimilative mere faste strukturer. Ikke læring

11. Kognitive og psykodynamiske elementer er en helhed Personlighedsudvikling er langvarige assimilative og akkommodative forskydninger, der involverer betydelige mængder energi og motivation fra både modstandspotentialet og livsudfoldelsespotentialet Faglige kvalifikationer > < personlige kvalifikationer Modernismen og postmodernismen stiller særlige krav til individet (selvet) om at positionere sig, da der ikke gælder universelle normer Den personlige udvikling sker gennem refleksion Biograficitet er den måde man ud fra individuel personlighedsudvikling og refleksivitet vælger at leve på Personlig udvikling og refleksivitet

12. Erfaringslæring er kæder af mere eller mindre sammenhængende læringsforløb af overvejende assimilativ men også akkommodativ karakter Erfaringslæring kan have specifik kortvarige forløb eller være langvarige, når det drejer sig om personlig udvikling Erfaringslæring kan have fokus på kognition, psykodynamik eller socialitet, men kan også være integrerede i forhold til de tre udgangspunkter. Ofte er forløbene betinget af biologiske modnings- eller aldringspræmisser Erfaringslæringens metafor er et gigantisk trappehus, der er gennemfiltret at større eller mindre trin og plateauer og kaotisk detaljerigdom, som kun kan overskues på et meget overordnet plan. ”Hvem er jeg og hvorfor er jeg blevet den jeg er?” Læring som erfaringsdannelse

13. Læring er afhængigt af det kontekstuelle rum (=situeret læring) Uformel læring er ofte tavs læring, som ikke erkendes umiddelbart, men som efterfølgende kan italesættes Praksislæring gennem ”legitim perifer deltagelse” kan kompensere for motivations- og isolationsproblematikker. Men læringen kan blive reproducerende, indordnende og hvile på et teorisvagt grundlag. Institutionaliseret læring er læring på uddannelsesstedets præmisser og kræver ofte overskridelse af akkommodativ karakter for at kunne anvendes uden for skolen. Læring i arbejdslivet er ofte smalt fokuseret og sker på arbejdsstedets præmisser og kan derfor savne bredde og individuelt perspektiv Når læringen sker i grupper af følelsesladet fællesskab og væsentlig fælles betydning kan der ske en kollektiv læring, der kan være af overskridende karakter eller have umyndiggørende karakter (massehysteri) Læringens kontekster

14. Børn vil erobre deres omverden og støtter sig uforbeholdent til nære voksne, men påvirkes også af især massemedier Ungdom beskæftiger sig med identitetsproblematikker og al læring relateres hertil. Faglige forløb kan derfor give anledning til konflikter. Voksne vægter lyst og nødvendighed og fokuserer på egne læringsmål og strategier. Kan give ambivalens i forhold til elevrolle og styringsstrategi. De nye generationer tillægges i højere grad en mere bevidst selvstyrende rolle. Modne voksne fra vendepunktet til alderdommen har fokus på kulturelle og sociale læringsforløb, der kan bidrage til fylde og harmoni i tilværelsen. For alle grupper gælder, at de i stadig stigende grad frigør sig for samfundsmæssige bindinger, individualiserer læringsprocesser og fordrer øget personligt ansvar for læringen. Læring og alder

15. Bateson • Læring 0 respons ja-nej • Læring 1 korrektion indenfor alternativer • Læring 2 korrektion i forhold til nye alternativer eller oplevelsesrammer /-perspektiver • Læring 3 korrektion i forhold til ukendte alternativer (korrigerede alternativer, double bind) Overskridelse af givne læringsbetingelser – ekspansiv læring måske znu • Læring 4 korrektion i forhold til fysiske og mentale ændringer hos mennesket metermofose

16. KOLB Konkret oplevelse Opfattelse ekspansion meningsdannelse forståelse Aktiv eksperimenteren Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse

17. Metalæring og refleksion • At lære at lære = ?? • Akkommodationen refleksion = tidsforskudt eftertanke eller spejling, som fører til nye erkendelser • Akkommodationen metalæring = udvikling af nye (holistiske) overordnede begrebsforståelser i forhold til komplekse læreprocesser, der overskrider tidligere strukturer og deres præmisser • Metalæring kan være refleksion som korte eller længerevarende processer af tvungen nødvendighed (kriser)