Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

1. Naturgenopretning for fisk i danske vandløb “Naturlige” vandløbsprojekter skaber god dansk natur med naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk

2. Vandløbene er op til ca. 170 km lange og er naturens ”blodårer” Der bør være vandrefisk i mange af dem, også langt fra havet

3. Lidt biologi om en typisk vandrefisk (NATURA 2000-art)

4. Sætfokuspålivscyclus for vandrefiskivandløb samtpå, at der ikkeervæsentlige “flaskehalse” i en sundnatur Fri passage for gydefisk Vandring Gydebanke Overlevelse af æg og yngel Havet Fri passage for ungfisk (smolt)

5. Laksefisk, lampretter mm. gyder i strygenes grusbund. Fiskene graver æggene ned mellem stenene (gydegruset), så stenene skal have en naturlig størrelse og må ikke være for store

7. Strygene er vandløbenes ”lunger”, Her bliver vandet iltet godt, mange fisk gyder her, og der er et varieret liv af smådyr, vandplanter og fisk (som krævet i Vandrammedirektivet). Vi skal have de naturlige stryg tilbage, hvis de er forsvundet.

8. Der ligger ofte opstemninger på de strækninger, der har • et stort naturligt fald og har haft stor biologisk værdi. • Opstemningerne har særligt stor negativ betydning • nede i ådalene • spærrer for fiskene vandringer til og fra mange km vandløb • de oprindelige dyr og planter kan ikke leve • i opstuvningszonen. Opstemning Opstuvningszone

9. Spærringer for opstrøms vandrende fisk, smådyr m.m.

10. Overset ? Spærringer for nedstrøms vandrende fisk, smådyr m.m.

11. Eksempel på effekt af, at Naturstyrelsen fjernede en 2 m høj opstemning i Gudenå og skabte fri faunapassage, samtidig med, at de naturlige stryg ”genopstod” i en kilometerlang opstuvningszone Vilholt Møllesø 2008

12. Vandstanden sank og ørredbestanden ”eksploderede” 1,5 km opstrøms møllen (de naturlige gydebanker ved Voervadsbro virkede igen)

13. En fjernelse af opstemningen ved Vilholt (ca. 2 m) skabte • På sigt passage til og fra 120 km vandløb opstrøms • (i dag kun 20 km, der er stadig en stor spærring tilbage) • ca. 2 km gydestryg med naturligt fald i den gl. opstuvningszone • En stor ørredbestand, også nedstrøms møllen (2-3 gange større) • Stor positiv effekt på den ”naturlige” natur (smådyr, vandplanter, • andre fisk m.m.), sejlads, klimasikring Tidligere vandstand i møllesø

14. Det svære ved at skabe stryg med naturligt fald ? Faldet kan kun ”bruges” een gang. Man kan ikke bevare en opstemning og skabe fri passage samt gode livsbetingelser i opstuvningszonen 3,6 km opstuvning Opstuvning Stejlt stryg kan ikke anbefales

15. Genskab vandløbenes naturlige fald ! Det er ikke ret stort. Specielt ikke i Vestjylland, hvor der naturligt er flest sjældne fiskearter (f.eks. snæbel, laks, stalling og havlampret). Eksempler på vandsystemer med opstemninger i hovedløbet:

16. Undgå opstuvning - det er unaturligt Unaturligt stejle stenstryg, f.eks. ved vandindtag til dambrug på ”glat strøm”, ”låser” faldet i lange og dybe opstuvningszoner. Livsbetingelserne er unaturlige på stryget for vores planter, dyr og fisk, og de naturlige gydemuligheder for ørreden og en del sjældne fisk mangler (f.eks. laks, stalling, hav-, flod- og bæklampret). 5 cm fald kan give 25 m gydestryg i en å.

17. Vådområdeprojekt ved Vejle Å Det brede og lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus tager hensyn til, at den spæde ørredyngel og anden fiskeyngel kan overleve ved bredden. Området oversvømmes i ”naturlige” perioder Se evt. mere her

18. En periodevist oversvømmet Omme Å. Her lå der tidligere 7 dambrug, og vildfiskene manglede. Nu er der fri passage på 25 km og etableret et vådområdeprojekt med stor naturværdi, gydestryg med naturligt fald og gydesucces for bl.a. ørred og stalling. Se evt. mere her

19. Vådområdeprojekt med unaturligt stejle stryg og unaturligt bundsubstrat (mest håndsten, som fiskene ikke kan gyde i) Hvorfor ikke en naturlig dansk natur ?

20. Der kan introduceres store tab af smolt, hvis man anlægger søer direkte i vandløb for at rense for kvælstof og lader hele vandløbets vandføring løbe gennem søen. Data fra Anders Koed, DTU Aqua

21. NB: Man kan undgå smolttab ved anlæg af søer/vådområder: Vådområde i Vejle Å ved Skibet (etableret 2004). Kun 19 smolt (0,1 %) vandrede ind i søen i 2005. ”skjult” vandindtag 26 ha sø, omgivet af dige Indløb Udløb Vejle Å løber lige syd for diget (bortledning af 8 % af medianminimum til søen = 230 l) Data fra Vejle Kommune og Vejle Amt

22. ”Mest miljø for pengene” – hvordan ? Tænk fremtidssikre løsninger, inden I vælger at beholde opstemninger og lave søer i vandløb, specielt i de store vandløb nederst i vandsystemerne. Det naturlige vandløb og dets stryg med naturligt fald skaber store naturværdier for vores planter, dyr og fisk – stejle stenstryg, unaturlige opstuvningszoner og unaturlige søer kan udrydde vores naturlige fisk m.m. Fisk har desuden en meget stor rekreativ og socioøkonomisk værdi, og vi lever i et land, der er højproduktivt med fisk fra naturens hånd. Flere beregninger har vist, at det ofte kan betale sig økonomisk for samfundet at gøre noget for fiskene (rekreativt fiskeri, turisme etc.).

23. Eksempel på, at det nytter at gøre noget • optræk af laks til Skjern Å • Det kan blive meget bedre, hvis vi vil ! 1954

24. Konflikt mellem naturinteresser på land og i vand Der er meget ofte konflikter mellem interesser vedr. den lokale natur på land, som evt. kan blive påvirket af en sænket vandstand i de ”unaturlige” opstuvningszoner (§ 3, rigkær, Natura 2000-arter etc.) Vedr. vandrefisk: Tænk helhedsorienteret og fremtidssikret. Tal sammen over kommunegrænserne og med andre myndigheder m.m. omkring opstemninger og vådområder, der kan påvirke fiskebestandene i hele vandsystemet Spørg altid om gode råd og ideer (fx hos Fiskerikontrol, DSF, DTU Aqua m. fl.) i god tid, før et løsningsforslag bliver valgt og projekteret