Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser

1. Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser Aktuel forskning – fastholdelse og frafald i et socialt perspektiv 12. november 2009 Susanne Murning - CeFU, DPU, AU www.cefu.dk

2. Dagens oplæg • Tanker om fastholdelse og frafald- i et socialt perspektiv • Det inkluderende læringsmiljø – i elevperspektiv • Udfordringer i undervisningen- i et læringsperpektiv

3. Hvorfor Gymnasiet? ”Det er i hvert fald ikke et mål for mig at skulle have ti i gennem-snit, at blive doktor eller sådan noget. Det er heller ikke noget mål for mig at skulle på universitetet. Det er bare målet for mig, at få en adgangsbillet til at komme videre” (pige, stx) ”Min far har flere gange truet med at hive mig ud af gymnasiet, og du skal ud som arbejdsmand hvis jeg ikke forbedrer mine karak-terer. Så der er meget pres hjemme fra. Ellers siger han det er spild af tid. Han er uddannet murer. (...) Han støtter mig i det jeg laver, men han kan ikke holde ud at se mig spilde mit liv, og få en studentereksamen jeg ikke kan bruge fremover. Jeg kan jo egentlig godt følge ham i det, men det er svært at finde motivationen. Jeg har ingen idé om hvad jeg vil bagefter. (dreng, stx)

4. ”D: Det ville være spild af tid at droppe ud nu. Så vil jeg hellere have et afgangsbevis, hvor der står at jeg har fået syv syvtaller og tre sekstaller end jeg vil have et hvor der står ingenting. B: Man har også brugt et år af sit liv på ingenting. L: Jeg ville se det som nederlag – nærmest som et en plet, hvis man er gået ud af gymnasiet.” (hhx, piger og dreng) Er fastholdelse altid en succes – og frafald en fiasko? Hvad ligger der bag udsagn som ”Det var ikke lige mig” etc.? Hvornår frafald? Mentalt, fysisk? Studieskift valg/fravalg? Hvad vil det sige at være frafaldstruet? Hvem er det? Er det noget man er eller noget man bliver? Særlige træk ved eleverne, position i klassen, social baggrund? Særlige træk ved undervisningen, ved gymnasiekulturen? Frafaldsårsagernes kompleksitet

5. Bred rekruttering – en social opgave! Tendens til at individualisere problemerne; valg, vilje, at tage sig sammen, lyst, kundskaber, eget ansvar og disciplin! Måske ved at ske ændringer her? Uddannelse = socialisering = særlige normer og værdier Særlige måder at deltage, tænke, tale, forstå, arbejde Afkode, give det mening og mestre det – og øvrig hverdag. Indblik i elevernes forudsætninger, forventninger, mål, erfaringer, sociale relationer etc. - som udgangspunktet for læring. Mødet mellem kulturer (sprog, værdier, selvfølgeligheder) – forskellige betingelser for socialisering og læring. Handler om at høre til, at føle sig inkluderet => Sæt spot på kulturens strukturer og sociale sorteringsmekanismer

6. ”Jeg kan ikke stoppe jo, for så har jeg givet op teknisk set. Hvis jeg stopper her, så har jeg ikke noget at falde tilbage til, der hvor jeg kommer fra. Så ender jeg højst sandsynligt i de forkerte baner. Så lige meget hvor svært det er, så kigger jeg rundt omkring mig og tænker du kan ikke give op, ikke når du er gået i gang i hvert fald.”(hhx, dreng) Uoverskuelig situation; fagligt, socialt og personligt. Men alternativet måske lige så uoverskueligt! Fastholdelse: Manglende alternativ, et fast mål at kæmpe for og/eller gode sociale relationer. Forebyggelse: et inkluderende læringsmiljø! Tanker om frafald

7. At høre til, kunne bidrage og blive hørt Mening med arbejdet Fornemmelse for udvikling Men hvordan definerer eleverne dette? Et inkluderende læringsmiljø

8. Klassen og sociale relationer • ”Det holder mig oppe. Hvis jeg ikke havde den [klassen, red.], så var jeg gået helt under og om – så havde jeg nok ikke gået her. Der er en god atmosfære. Alle snakker og hjælper. Vi har et godt sammenhold. Har man problemer med hjemme-regning, så kommer de og hjælper. Det siger lærerne også. Det betyder meget. Går man i en klasse man ikke kan lide, så kan man ikke lide at komme i skole.” (htx, pige) • Gennemførsel; lysten til at komme, at høre til, fællesskab • Læringsmiljø; deltagelse, tryghed, netværk, fokus • Lektiehjælp; vigtigste ressource

9. Lærerrelation • ”Det er at hun er interesseret i os som elever. At hun er selvbevidst om at det her skal nok blive godt. At hun ved hvad hun laver, ikke. Og hun kan stå udenfor døren, hvor man ikke kan se hende, og jamre sig, men når hun træder ind af døren så er hun glad. Og det smitter altså af. Det gør det helt klart. Han eller hun vil jo også få noget igen, fra toogtredive mennesker, og så kan de jo kun blive godt. Som man kan sige, så har hun intet at tabe og alt at vinde på det, ikke” (dreng, hhx) • Fælles projekt og en positiv indstilling. • Medansvar for læring. • Nærvær, anerkendelse, respekt. • Interesse for elevernes læring, og for alle elever.

10. Undervisning og deltagelse ”Jeg ved, at jeg ikke er en af dem, der rækker hånden mest op eller har mest at sige, og sådan. Men jeg synes så, at de der bare snakker uden lige at få ordet, det synes jeg er lidt.. Så tænker man nærmest, at så er det da lige meget, hvis de bare snakker selv om jeg sidder med hånden oppe og endelig har noget at sige” (pige) ” Tit kan man havne i de forkerte grupper, hvor der ikke bliver lavet noget. Det sker når vi selv må bestemme. Jeg kan godt lide at læreren danner grupper, for så kommer man sammen med nogen man ikke er vant til at arbejde sammen med, og så får man lavet mere.” (dreng) • Deltagelse og inddragelse – bedømmelse/læring? • Fristelser (pc) og positioner i klassen (pladser). • Variation – i faget, undervisnings- og arbejdsformerne, gruppekonstellationerne etc. • Bidrag til undervisningen. Deltagelse = koncentration.

11. Computeren – den farlige fristelse Jakob: Jamen for mit vedkommende, jeg kan… Selvfølgelig er der nogen, der er mere deltagende end andre. Men det … for mit vedkommende, der er det som nat og dag, at nogle fag, der deltager jeg og andre fag, der deltager jeg overhovedet ikke. Men alt sammen handler om, at jeg har åbnet min computer. Og så lige meget hvilket fag jeg har, hvis jeg først har fået åbnet min computer og sidder og skriver på facebook eller et eller andet, jamen så har jeg simpelthen mistet den time. Sådan er det for mig i hvert fald. Hvis jeg aldrig åbner min computer, så er det næsten lige meget hvilket fag jeg har, så kan jeg ikke lade være med at følge lidt med. Int.: Men hvorfor er det så, at du åbner din computer? Jakob: Det er nok fordi det… jeg ved det ikke. Karen: Det er mere spændende. Int.: Men det du siger, er jo, at den faktisk er en hindring for din læring. Jakob: Ren og skær hindring, hvis jeg ikke havde den med, så ville jeg få meget mere ud af det, det er der ingen tvivl om, men det kunne også være jeg ville synes, det ville være så kedeligt, at jeg ville gå hjem og tænke det her gider jeg ikke længere. Så det ved jeg ikke, men jeg har ikke turde at lade være med at tage den med endnu. (hhx elev, hhx-projektet)

12. Når sproget i gymnasiet er fremmed ”Ja, hvis man for eksempel slår ordet ’godt’ op i en ordbog, så står der ’good’, men man kan altså også bruge de og de ord. Og det er de ord, som vi skal bruge [...] De snakker et fremmed sprog nogle gange, synes jeg. Men så rækker jeg da også armen op, og siger ja og kan vi så lige få det på dansk. Altså, nogle gange skal det lige bringes ned fra det der universitetsniveau, ikke også.[...] Så siger hun så, det betyder det og det på dansk, og det ved vi ikke engang, hvad betyder. [...] Man får sikkert gode karakterer, hvis man kan fyre dem [de svære ord] af, sige dem korrekt og bruge dem i de rigtige sammenhænge. Men hvis man så ikke kan, så sidder man der, jamen det var et ord, jeg ikke havde behov for at lære.” (stx pige) Sprognorm opleves unødvendigt og kompliceret. Vanskeliggør elevens betingelse for læring og deltagelse Vanskeligheder ved at forstå opgaven – og søge hjælp Svært at bidrage med samme sprogkode Manglende forståelse tolkes som faglig svag/doven Sprog forudsætning eller del af det faglige?

13. Fag, anvendelse og relevans ”Og i dansk, altså hvad skal vi bruge at kunne analysere en tekst til? Vi skal analysere tekster hele tiden, men hvad skal vi bruge det til i det virkelig liv” (hhx, dreng) ”Altså, jeg er personligt fuldstændig ligeglad med historie og religion. Det synes jeg bare er kedeligt og irriterende. Men de andre fag, synes jeg er meget gode. Dansk, engelsk, idræt og sådan noget, det er noget jeg synes jeg kan bruge til noget. Hvor de andre fag, der er det sådan lidt... Altså, jeg kan godt se, at man skal vide noget om det. Men nogle af tingene, dem ved man jo allerede fra folkeskolen.” (hf, dreng) • Konkretisering af det teoretiske - sætte det i relation til egen virkelighed (orienteringshorisont)- redskaber til andre situationer • Egne mål og perspektiver med uddannelsen - forberedelse • Progression og interesse - oplevelse af at lære nyt, komme videre

14. Fag, kriterier og karakter • Altså for eksempel i dansk, der har jeg brugt virkelig lang tid på at finde ud af, hvad det er hun egentligt vil have. For jeg synes at hun er svær at forstå, når hun giver os en opgave. Og så formulerer hun det på en meget sjov facon. Det er meget underligt, I skal næsten opleve det. Og så får man den tilbage, og så siger hun, nej men det var ikke lige helt det der, hun mente.” (stx, pige) • Kendt men anderledes – gentagelse eller progression? • ”Mene”- fag – nu som læreren mener?! Rigtigt og forkert?! • Karakterer; konstant vurdering, pejling / vilkårlighed • Konstruktiv feedback, eksempler og hjælp til forbedring

15. Stress, prioritering og planlægning • ”Jeg ligger i bunden [karaktermæssigt], fordi lektierne bare lige bliver lavet, så de er overstået. De bliver ikke lavet, til du er færdig med dem. De bliver læst hurtigt uden stikord. Hvis man lavede lektier mere grundigt, kunne man hæve det en eller to karakterer. Jeg har svært ved at tage mig sammen. […] Det er svært at priori-tere, når man kommer hjem fra skole. Så er der arbejde og andre ting, og så er det svært at få tid til det ordentligt […] Men det ville gøre det ti gange bedre at være her fagligt. Hvis jeg forstod mate-matikken, ville det klart være sjovere at være her. ” (htx, dreng) • Stress – også ved fravalg af lektier. Eget valg, eget ansvar. • Svært ved at planlægge, prioritere og skabe overblik. • Det gode lektiearbejde gør en forskel! • Elevernes arbejdsuge – i perioder over 37 timer. Rimeligt? • ”Pause” fra skolen; fritidsaktivitet, -job og venner

16. Uddannelseschancer og inklusion Det gode læringsmiljø; oplevelse af inklusion (at høre til). Anerkendelse, deltagelse, mening og progression. Den implicitte elev ”… dén studerende, som uddannelsen og lærere forudsætter for at undervisningen og uddannelsen kan realiseres som intenderet.” Lars Ulriksen ”Sådan én, der altid er forberedt langt forud for os andre, som sidder i en position, hvor hun kan komme med sådan nogle små godbidder i undervisningen. Og det er jo fint nok, at hun har tid og overskud til det. Men det kan godt være sådan lidt irriterende og distraherende, at fokus altid er på hende, og at det ikke er lige så meget os andre, der bliver hørt. Og der kan man godt tænke nogle gange, at hun får karakter for den, hun er som person, den der har så meget overskud”. (hhx, pige) Brug for at gentænke gymnasiekulturen og den implicitte elev?!

17. Udfordringer i undervisningen • Skabe et godt og trygt arbejdsmiljø- Medansvar for det sociale klima- Styrke relationen mellem lærer og elev- Inddragelse og deltagelse i undervisningen (fælles ansvar) • Synliggøre meningen med arbejdet- Fagets relevans og anvendelse (også i et elevperspektiv)- Sproglig udvikling som del af læringsmålet- Lektiearbejdets hvorfor og hvordan • Progressionen i elevernes læring- Indsigt i deltagerforudsætninger- Tydeliggøre progression og sammenhænge- Eksplicitere kriterier og mål