Fremtidens for dansk landbrug: Er der vækstpotentiale for mælkeproduktionen i Danmark?

1. Fremtidens for dansk landbrug: Er der vækstpotentiale for mælkeproduktionen i Danmark? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

2. En Verden med 7 mia. mennesker • Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) • Middelklassen vokser dramatisk • 10% om året i antal og 10% i indkomst

3. De nye middelklasserhvor bor de? • En fantastisk demokratisering af forbrugsmuligheder • Det er i Sydøstasien – Kina, Vietnam, Indonesien, Flippipinerne, Thailand, Laos mv • Det er i Sydasien – Indien, Pakistan, Bangladesh og Burma • Det er i Sydamerika – Brasilien, Mexico mv. • Det er også i Afrika – Sydafrika, Kenya, Tanzania mv. • Vi må ikke glemme Rusland. Ukraine og Kasakhstan • Endelig også i Mellemøsten – Dubai, Saudi Arabien, Egypten, etc.

4. Forbrugsvæksten fremover • Madvarer – med meget større fødevaresikkerhed og med kvalitet i produktionen • (Kineserne spiser 66 kg kød om året, inderne spiser masser af smør og yoghurt) • Sundhed – lægebesøg, medicin og råd til at få sine forældre, børn og ægtefælle behandlet • Sikkerhed gennem livet samt forsikringer • Bolig – bedre boligforhold og mere plads, sanitet og bedre opvarmning/afkøling • Tøj og påklædning af vestlig tilsnit – og gerne med et pift fra egen kultur

5. Hvad lever vi af i dag?(netto) Eksport landbrug (50 mia.) (2011: 70 mia.) Eksport industrivarer (61 mia.) Søtransport (45-58 mia.) Varetilknyttede tjenester (13-15 mia.) Varetilknyttede merchanting (10-14 mia.) Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.) Royalties og licenser (2,5-4,5 mia) En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.) …resten giver underskud

6. Kan vi levere til de nye middelklasser?

7. Hvad kunne dansk landbrug producere i 2020? • 30 mia. kroner netto i ekstra overskud på betalingsbalancen – 45 mia. i ekstra BNP • 30.000 nye jobs • 30% vækst i produktionen – afgrøder og dyr • Ingen forværring af den nuværende miljøtilstand – og sandsynligvis en forbedring • Ingen yderligere kvælstofudledning • Der kan være en ekstra gevinst på 30-35 mia. kr. i elproduktion på 1% af landbrugsarealet • Alternativet er fortsat produktionstilbagegang

8. Normal miljøregulering • Hvad kommer der ud af skorstenen og andre steder? • Hvad bliver der tilbage? • Resten må I selv bestemme

9. Miljøregulering af særligt forurenende virksomheder • Bygger på forebyggelse gennem fysiske planlægning, individuel miljøgodkendelse og decentral myndighedsbehandling af den enkelte virksomhed • Principper: Højt beskyttelsesniveau, forureneren betaler, forsigtighed, forebyggelse, decentral myndigheds-struktur, individuel behandling af virksomhederne, offentlig/privat samarbejde samt retssikkerhed, klagesystem • Økonomiske virkemidler: Afgifter, omsættelige forurenings-tilladelser, gebyrer og tilskudsordninger • VVM, centrale normer, EU, decentral sagsbehandling, • Miljøledelse, miljødata, selvkontrol, tilsyn, digital sags-behandling og differentieret frekvens

10. Hvordan reguleres dansk landbrug i dag? • Tilførsel af stoffer til jorden – gødning og pesticider • Husdyrbelastning af arealerne – igen tilførsel og udbringningsareal • Gødning af skov mv. • Størrelse af bure og velfærdsareal mv. • Reguleringsrationalet: Vi skal bestemme hvad den enkelte landmand må gøre, så der ikke sker unødig skade på natur, omgivelser, dyr, mennesker mv. • Det er stik modsat normal miljøregulering

11. Hvad betyder denne reguleringsform? • Suboptimering • Jorden frembringer det, reguleringen tillader frem for det optimale • Risiko for forkerte kalkuler – man tilfører det tilladelige frem for det rigtige niveau • Manglende rentabilitets-konsekvenser – regulering får større betydning end afkast • Manglende indflydelse på egen produktion – der skal eftersås på bestemte tidsrum, udbringes etc. • Ukontrollabel udledning, da det er tilførslen, der reguleres – samfundsmæssig ineffektivitet • Ineffektiv arealanvendelse • Et fattigere samfund og mindre økonomisk vækst

12. Vismændene – det miljøøkonomiske råd (feb 2012) Krav til regulering: A. Skal være målrettede – altså påvirke det, man ønsker at begrænse direkte – eller meget tydeligt – indirekte. B. Skal være rimelige i forhold til miljøskaden. C. Tage højde for samspil med andre mål og miljøpåvirkninger. D. Håndtere usikkerhed på en hensigtsmæssig måde. E. Være konkrete og have en klar tidshorisont. F. Modsvare problemets geografiske udstrækning. G. Give størst mulig fleksibilitet i valget af virkemidler

13. Kvælstofudledning reguleres helt anderledes • Stort set ingen af vismændenes krav opfyldes • Dog lever regulering op til kravet om geografien og at den skal indeholde meget konkrete konkrete påbud • Sådan reguleres:

14. Vedrørende anvendelse af husdyrgødningen omfatter kravene endvidere: • Minimumskrav til opbevaringskapacitet for husdyrgødning • Regler for, hvornår udbringning af husdyrgødning ikke er tilladt, samt retningslinjer for selve udbringningen. • Harmonibestemmelser, der regulerer mængden af husdyrgødning, som årligt kan tilføres pr. hektar. Mængden beregnes ud fra antal dyreenheder på den enkelte bedrift. • Naturtyper som enge, overdrev og strandenge, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, må kun gødskes i det omfang, der gjaldt, da de blev beskyttet.

15. Vedrørende den generelle gødningsanvendelse gælder: • Der skal årligt udarbejdes mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber, der skal indsendes til Plantedirektoratet. • Der er fastsat normer for, hvor meget kvælstof der maksimalt må tilføres de enkelte afgrøder. • Der er endvidere fastsat krav om minimumsudnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen. Udnyttelseskravet for husdyrgødningens kvælstofindhold er størst for gylle og mindst for dybstrøelse. • Der er fastsat krav om, hvor stor en del af en bedrifts areal, der skal være dækket af grønne marker. • Kilde: Naturerhvervstyrelsen 2012

18. Har reguleringen mindsket indholdet af kvælstof i vandløbene? Kvælstof: Faglige rapporterfra 2005 og 2011 (DMU faglig rapport 554 og 804) ”Det er dog yderst interessant, at niveauet på 5,38 mgN/l i 2004 statistisk ligger mellem 1,5 og 7,0 i forskernes egne opgørelser af usikkerheden, og at niveauet på 4,44 mg N/l i 2009-tallene ligger mellem 0,5 og 6,5, hvilket i virkeligheden betyder, at der ikke kan påvises et generelt fald i indholdet af kvælstof i de landbrugspåvirkede vandløb fra 2004 til 2009.” (side 14 i analysen)

19. Hvordan kunne man regulere? • Målet skal være klart: Et bedre vandmiljø, mere krat og busk til fugle eller flere fisk • Udledningen i stedet for tilførslen – måle direkte frem for uklare teorier • Betaling for udledning eller forurening – det koster så meget at udlede så meget • Maximale grænser for udledning over en periode • Kan gennemføres ved intensiv måling

20. Et smugkig i en kommende rapport

23. Fremgangen efter ændret regulering

24. Vi skal have en ny regulering af landbruget • Fra tilførsel til udledning • En regulering, der ligner reguleringen af særligt forurenende virksomheder • De samme principper: Forureneren betaler, forsigtighedsprincippet i kravniveau, økonomiske incitamenter i form af afgifter, omsættelige forurenings-tilladelser, gebyrer og tilskudsordninger • Egenkontrol og nærhedsprincippet, individuel behandling af virksomhederne, offentlig/privat samarbejde samt retssikkerhed og klagesystem • Miljøledelse, miljødata, selvkontrol, tilsyn mv.

25. Hvordan kunne det se ud i landbruget virkelighed? • Måle på udledning i drænrør mv. med egenregistrering af måledata og tilsyn med egenkontrollen • Målinger af luftudledning, hvor det er muligt – ellers standarder for bygninger mv. • Målinger af afledede værdier for udslip fra kvæg mv. • Godkendelse af produktionsudvidelse ud fra virksomhedens miljøgodkendelse • Individuelle godkendelser og niveauer • Fuldstændig afvikling af det nuværende tilladelsessystem og kontrolsystem • En glidende overgang, hvor naturen tilgodeses

26. 30% vækst, 30 mia. kr. i eksport, 30.000 jobs(45. mia. i BNP) • Det er vigtigt, at vi forstår hvordan: • Den rigtige jord bruges til de rigtige formål • Hvede på hvedejord, græsning på græsarealer • VVM godkendelser • Ændret regulering er en betingelse • Der er store institutionelle interesser i den nuværende regulering • Embedsstanden, nuværende reguleringsmyndigheder, opinionen og politikerne • Vi skal lave ændringen sammen – men med klare mål

27. Hvad mangler vi? • Jord er efterhånden billig…. • Politisk støtte og generel goodwill • Journalister, der forstår landbrug • Risikovillig finansiering • Risikovillige landmænd har vi da? • Gode ministre….. • …og åbne landmænd, der ikke dækker over de brodne kar

28. www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen FremforskKannikegade 18 8000 Århus CE jbj@fremforsk.dkT 86 11 47 44M 20 67 45 00

29. Statusrapport september 2012