Inklusion

1. Inklusion Set i forældreperspektiv

2. PRÆSENTATION AF UT. ( PPR ). • Rådgivende, vejledende, både ift. skoler , daginst., dagpl., og forældre/børn/unge • ( 0-18 år )

3. HVORFOR INKLUSION • Hvad ved vi? • Evidensbaseret • Giver bedre livskvalitet for det enkelte barn • og færre som ender i en eller anden form for overførselsindkomst

4. SKAL ALLE INKLUDERES? • HVAD ER HEDENSTEDS KOMMUNES HOLDNING • Inklusion skal gavne barnet. • Der vil fortsat være børn og unge som har brug for et specialtilbud.

5. HVAD BETYDER INKLUSION? • Overordnet handler inklusion om at anerkende, at vi alle • er forskellige og at alle kan deltage i skolens eller • institutionens aktiviteter og sociale fællesskab. Det gælder lige • fra det stille barn , der altid holder sig for sig selv, til • den urolige elev, som ofte ender i konflikt. • Det enkelte barn skal føle sig anerkendt , bidragende, nødvendig og værdifuld

6. Børn har forskellige forudsætninger, behov og kompetencer. Derfor skal der skabes mulighed for differentierede fællesskaber. • Inklusion handler om, at det enkelte barn støttes i at kunne indgå i sociale fællesskaber, så social marginalisering undgås.

7. Inklusion handler om at sikre, at børn og unge, der i kortere eller længere perioder af deres liv har behov for særlig støtte, så vidt muligt kan gå i de almindelige skoler og institutioner frem for at gå i specialtilbud. Det kan være børn med fysiske/psykiske handicap, sociale udfordringer eller diagnoser som ADHD, autisme eller andre.

8. HVAD BETYDER INKLUSION FOR BØRNENE? • Selvom børn og unge er forskellige, har de ét til fælles, • nemlig behovet for at være sammen med andre. Langt de • fleste børn trives og udvikler sig bedst i fællesskaber i • almindelige skoler og institutioner, bare de får den rigtige • støtte.

9. Der findes ikke en universalløsning på inklusion, som favner • alle børn og unge, men målet er at ændre vores tilgang, så børn med behov for særlig støtte ikke pr. definition opfattes som ”problembørn”, der skal fjernes fra fællesskabet for at få hjælp. • I stedet skal de have hjælp og støtte i deres daglige miljø, hvor lærere og pædagoger arbejder aktivt og målrettet med inkluderende metoder.

10. Erfaringer fra Hedensted og andre kommuner, der arbejder med inklusion, viser, at forældre generelt oplever det som positivt, at deres børn lærer at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. • Inklusion opleves som en gensidig gevinst. • Dels udvikler børnene social forståelse og sociale kompetencer i form af empati, tolerance, og forståelse for mangfoldighed. • Dels er de ressourcer og den støtte, det enkelte barn får, også til glæde for de andre børn i fællesskabet.

11. INKLUSION GØR OP MED INDIVIDUALISERINGEN • Hvor går grænsen for inklusion. Den finder vi ikke ved at se på barnet, men ved at se på praksis omkring barnet, både den pædagogiske og forældrenes praksis. Ved at de voksne ændrer praksis, kan de børn, der er udenfor, komme indenfor. • Vi skal fokusere på fællesskabet som kontekst for den enkeltes udvikling.

12. Børn skal ikke lære at elske alle, men vi skal signalere til dem, at de skal behandle hinanden ordentligt. Det er afgørende for at kunne håndtere den forskellighed, der er så berigende, fordi den lærer børnene at være fleksible og at kunne samarbejde.

13. Børn kan ekskludere hinanden, men de kan også inkludere hinanden, og det skal vi opdrage dem til. • Når ens søn fortæller, at han er blevet slået, kan man vælge at sige, at han skal slå igen. Man kan også tage fat i skolen • og de andre forældre og diskutere, hvilken opførsel og hvilke former for samvær man skal udvikle i det offentlige rum, så man er fælles om ansvaret.

14. FORÆLDRE OG INKLUSION. • Tanken om at inkludere børn, der før blev udskilt til særlige tilbud og skoler, udfordrer mange: Kan en almindelig folkeskole eller institution løfte opgaven? Og hvad betyder det for de andre børns udvikling og trivsel?

15. Men indsatsen stiller krav til både børn og voksne. Vi skal blandt andet udvide synet på, hvad der er "normalt", og vi skal gøre op med den gængse opfattelse af, at lige børn leger bedst, og at alle børn skal behandles ens. Børn og unge er forskellige og har brug for noget forskelligt for at kunne tage del i et ligeværdigt fællesskab.

16. Nøglen til vellykket inklusion ligger bl.a. i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og forældre. Skolen kan ikke klare det alene. Det er vigtigt, alle forældre støtter børnene og de tiltag, skoler og institutioner sætter i gang.

17. Manglende forståelse og tolerance blandt forældre kan være en barriere for at få en mere rummelig klasse. Omvendt kan en velfungerende kreds af forældre, der taler godt sammen og løser eventuelle problemer i fællesskab, være med til at skabe en rummelig og god klasse, hvor alle elever trives.

18. Målet er, at forældrene ikke bare tager ansvar for deres eget barns trivsel – men for hele klassens trivsel. At de som positive rollemodeller går aktivt ind i processen med at skabe en god og rummelig klasse, som bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at være forskellig.

19. DET GODE SAMARBEJDE BEGYNDER I FREDSTID • - Mange steder tager man først fat på det, når problemerne opstår • og lokummet brænder. • - Tal om problemerne inden de opstår • - derved bliver det lettere at kontakte hinanden og tale ordentlig sammen, hvis det bliver nødvendig. • - Hvis vi kan finde ud af det, smitter det af på børnene

20. DEN USYNLIGE KLASSEKAMMERAT • -OM FORÆLDRES INDFLYDELSE PÅ KLASSENS TRIVSEL

21. FAR PÅ BANEN • TEMA: TRIVSEL OG LÆRING • TEMA: FORÆLDRE SOM ROLLEMODELLER • TEMA: SAMARBEJDE

22. PLADS TIL JEPPE • TEMA: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV • TEMA: ÅBENHED