Inklusion

1. Inklusion Hvad er ”den gode inklusion” for børn, forældre og ansatte? D. 13.11.2012

2. ”Danskerne findes i mange modeller”nr. 201 i Højskolesangbogen Danskerne findes i mange modeller, for livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med. Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår. Ebbe Kløvedal Reich

3. Inklusion – hvorfor? Det økonomiske argument Strategisk værktøj for kommuner til at spare. Specialtilbuddene er for dyre og giver for lidt. Det politiske argument Det er vanskeligt at blive inkluderet, når man har været ekskluderet. Konsekvenser for de tilbageværende velfungerendebørn, der ikke lærer at indgå I relationer med børn, der er anderledes end dem selv.

4. Inklusion – hvorfor? Det pædagogiske argument Det er ikke godt for barnet at blive isoleret fra almen- området. Det pædagogiske princip handler i denne for- bindelseom at se barnet som et barn i vanskeligheder og ikke et barn med vanskeligheder Det etiske argument Normalitetsbegrebet er blevet for smalt. Kilde: Rapporten: Ledelse af inklusion- Hvad skal barnet hedde?

5. Definition af inklusionsbegrebet -Rasmus Alenkær ”Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.” Citat fra ”Den inkluderende skole” af Rasmus Alenkær, 2009

6. En inkluderende skole En inkluderende skole er en skole, hvor den enkelte elev modtager en undervisning, som tilgodeser lige netop hans eller hendes behov. Det vil sige, at undervisningen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger. En inkluderende skole er også et sted, hvor man opfatter forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Og hvor der fokuseres på dialog og kommunikation for at skabe trivsel, selvværd og tryghed hos eleverne. Det giver eleverne de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

7. En inkluderende skole - fortsat I et inkluderende miljø fjernes fokus fra det enkelte barn over på relationen mellem barnet og fællesskabet. Der skabes hermed mulighed for, at alle børn kan indgå i forskellige sociale fællesskaber, hvor de oplever, at deres deltagelse anerkendes som værdifuldt, og at de dermed får et socialt tilhørsforhold.

8. Hvem skal inkluderes? Hvem skal inkluderes mere i fællesskabet? Børn med læse- og skrivevanskeligheder Børn med tale- og sprogvanskeligheder Børn med adfærdsproblemer som følge af problemer i familien Børn med en lettere forsinket udvikling Børn med en mildere grad af ADHD Børn med en mildere grad af autisme/asperger Hvis dit barn går i klasse med et barn, der har ADHD eller autisme vil folderne om ADHD og autisme hjælpe til i højere grad at forstå barnet og hjælpe barnet til at være inkluderet i klassen. Børn med ADHDBørn med autisme Sidst redigeret 14/05 – 2012 – Københavns kommune

9. Værdier og menneskesyn • Alle mennesker er værdifulde og skal mødes med tillid, respekt og anerkendelse • Børn/unge gør deres bedste ud fra deres forudsætninger, deres måde at forstå det, der er sket i deres liv og deres levede erfaringer. Søren Hertz • Sådan som man betragter et menneske, sådan behandler man det også. Peter Kemp fra bogen ”Det uerstattelige” • Et barn med autisme, ADHD osv. – ikke en autist eller en ADHD-er

10. Systemisk tænkning Systemisk tænkning tager udgangspunkt i at et problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det opstår. At arbejde systemisk vil sige, at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets adfærd – ikke årsagerne til adfærden

11. Den systemisk tænknings vigtigste begreber Multivers – der er lige så mange sandheder, som der er mennesker Nysgerrighed Anerkendelse Perspektivmangfoldighed Oplevet virkelighed Historien er en version af virkeligheden Et barn i vanskeligheder – ikke et barn med vanskeligheder Opretholdende faktorer

12. Inspiration fra Søren Hertz Invitationer Børn og unge kommer af mange grunde i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart fore-kommerproblemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfulgt eller sygt, kan også opfattes som en invitation – en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede.

13. Mødet med det specielle Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt kan man møde det. Vi må tro på de uanede muligheder, som ligger i et fællesskab, der lader sig inspirere af de unges invitationer til os. Vi må finde de små åbninger og sprækker, som kan være begyndelsen til ny udvikling. Søren Hertz

14. There is a crack in everythingLeonard Cohen Ring the bells that still can ring Forget your perfect offering There is a crack, a crack in everything That's how the light gets in. That's how the light gets in. That's how the light gets in.

15. Det heliotropiske princip

16. Det heliotropiske princip Det bruges som en metafor for, at mennesket drages mod det energi- og lysfyldte på samme måde, som en solsikke drejer sig mod solen. Lyset er her i overført betydning en fremadrettet og positiv vision af fremtiden baseret på det bedste fra fortid og nutid.

17. Vision Inklusion i skolen Inkluderende skolekultur Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse Forældre-inddragelse Konsultativ bistand Udvikling af lærerkompe-tencer Udvikling af lederkompe-tencer

18. Skoleledelsens opgaver Skolelederen skal: tro på at inklusion styrker alle børns læring og udvikling skabe mening med inklusion gøre skeptiske lærere til positive medspillere sørge for at ingen lærere står alene med opgaven skabe dynamiske og mangfoldige læringsmiljøer igangsætte uddannelse af medarbejderne sørge for at skabe rammer for inklusion

19. Skoleledelsens opgaver - fortsat At blive klogere på og bedre til at lede udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. Sådan lyder den fælles mission, som fire kommuner har forpligtet sig på Vigtigt at sætte grænser for inklusion Skal kunne lede forandringsprocesser

20. AKT/speciallærerens opgaver Gå i front for at give inklusionen mening Være støtte og sparringspartner Turde tage fat i det relationelle Formidle viden om de inkluderede elevers behov Hjælpe med at se elevernes adfærd som invitationer

21. Lærerens opgaver Arbejde anerkendende Se børnenes adfærd som invitation God relationskompetence Dygtige klasserumsledere Gode teamsamarbejdspartnere Evner et åbent og konstruktivt forældresamarbejde

22. Forældrene Forældrene er den absolut største ressource, når inklusion skal lykkes. Får vi først overbevist forældrene om det værdifulde i inklusion, er vi på vej til at ændre kulturen

23. Forventninger til forældre Hvad forventer vi af jer som forældre for at skabe et inkluderende miljø?Lær jeres børn at invitere andre end de faste venner med i en leg Bak op om legegrupper og inviter også de sårbare børn med hjem, som jeres barn ikke normalt leger med Lær jeres barn om hensyn og tolerance og om, at en sag altid kan ses fra to sider Hvis jeres barn kommer i konflikt med et andet barn, så kontakt barnets forældre og forsøg sammen at løse problemet Vær imødekommende, hvis andre forældre kontakter jer omkring problemer mellem jeres børn Læs folderen "dit barn - et fælles ansvar"Københavns kommune

24. Eleverne Alle elever skal: mærke det anerkendende inkluderende miljø opleve, at der bliver taget hensyn til alle børn have gode og forståelige forklaringer og anvisninger på, hvad de kan gøre for at hjælpe hinanden opleve, at de er en del af fællesskabet have mulighed for udvikling, læring og trivsel

25. Mangfoldige læringsmiljøer At skabe mangfoldige læringsmiljøer: Væk fra fejl og mangler Processer LP-arbejde Aktionslæring Inspiration fra bl.a. Island

26. Gruppesnak Gå sammen i grupper på 4 fra forskellige skoler og fortæl: Hvor langt I er med inklusion på din skole? Hvordan tænker du, I skal komme videre? -

27. Fremtiden Hvilke spørgsmål melder sig i forhold til at skabe et inkluderende miljø på din skole? Hvordan skal arbejdet sættes i gang eller udvikles?

28. Mere viden? Ministeriet for børn og undervisning LP-arbejde Aktionslæring Folkeskolen.dk Institut for uddannelse og pædagogik EVA