Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen

1. Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen

2. Det nære sundhedsvæsen Der er brug for • at satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi (behandlingsfilosofi) • at integrere sundhed i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, dagsinstitutioner og skoler Forord side 3

3. § § § § § Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005

4. Afsnit IXKommunale sundhedsydelser • Kapitel 35 • Forebyggelse og sundhedsfremme • § 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. • Stk. 2 Kommunalbestyrelserne etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. • Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

5. § 120.stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. § 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.§ 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.

6. Afsnit XIVKvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed Kapitel 59 Forskning § 194 Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde.

7. Det nære sundhedsvæsen • Kommunerne vil arbejde mere systematisk med at dokumentere og evaluere effekten af de kommunale indsatser på sundhedsområdet • Kommunerne ønsker, at staten og universiteterne prioriterer forskningen i de nære sundhedstilbud

8. Forebyggelse Sundhedsrelaterede aktiviteter der søger mod at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundhed Primær forebyggelse Har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå Sekundær forebyggelse Har til formål at opspore og beggrænse sygdom og risikofaktorer hurtigst muligt Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse

9. Borgerrettet forebyggelse • handler ikke kun om at holde raske personer raske, men om at øge sundheden i alle befolkningsgrupper. • Patientrettet forebyggelse • patient er en borger med lægediagnosticeret diagnose • indgår i et samlet behandlingsforløb

10. Strukturel forebyggelse Forebyggelse der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer

11. Forebyggelsesperspektiv: • Sundhed bevares ved at fjerne eller undgå de risikofaktorer, der forårsager sygdom og ulykker. Sygdoms- og ulykkesforebyggelse er en målrettet indsats mod veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø. • Sundhed bliver i det perspektiv lig med at undgå sygdom og ulykker. • En forebyggende indsats sigter mod: • at holde raske mennesker raske (primær forebyggelse) • at forebygge, at mennesker med begyndende tegn på helbredsproblemer udvikler sygdom (sekundær forebyggelse) • at forebygge forværring eller tilbagefald hos mennesker der er ramt af sygdom (tertiær forebyggelse)

12. OTTAWA CHARTER for Health Promotion 1986

13. Sundhedsfremme– Sundhedsstyrelsens terminologi, 2005 Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patientens og andre borgeres ressourcer og handlekompetence

14. Sundhedsfremme = sundhedspædagogik x sunde offentlige politikker Health promotion = health education x healthy public policy

15. Sense of CoherenceFølelse af sammenhæng • Comprehensibility Forståelighed • Manageability Håndterbarhed • Meaningfullnes Meningsfuldhed

16. Sundhedsfremmeperspektiv: • Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en positiv egenskab ved individet. Sundhed er den kraft og styrke, der sætter mennesker i stand til at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer. • Sundhed bliver i det perspektiv en ressource, som kan fremmes hos raske og syge mennesker og i det omgivende miljø. • En sundhedsfremmende indsats sigter mod: • at skabe rammer for menneskers hverdag, som fremmer trivsel, velvære og sammenhæng • at fremme menneskers evne til i samarbejde med andre at håndtere hverdagens udfordringer • at fremme socialt udsatte og sårbare menneskers mulighed for at leve et værdigt og indholdsrigt liv

17. Kapitel 1 . S. 38

20. Determinanter for sundhed Dahlgren og Whitehead, 1991.

23. Gruppearbejde • Fordel jer i passende arbejdsgrupper: nummer og bogstav • Introduktion: navn, stilling, arbejdssted • Vælg ordstyrer og pennefører • Brainstorm:sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter på eget arbejdssted. Grupper i niveauer og noter • Eksemplarisk eksempel: vælg et eller flere eksempler og gerne på forskellige niveauer (strukturelle, gruppe og individ). Tegn skema efter skabelon, diskuter og udfyld. • Poster hænges op i plenum

24. Social lighed i sundhedsvæsnet • Hvordan sikrer vi at mennesker med lav socioøkonomisk position og mennesker med færre ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som mennesker med høj socioøkonomisk position og mange ressourcer? • To perspektiver: • Gradient • Socialt udsatte og sårbare grupper

25. Forældres sociale position Helbred Uddannelse Erhverv Indkomst Kausal relation Omvendt kausalitet Figur 2.1. Social position og helbred - relevante årsagsrelationer Sundhedsstyrelsen 2011: 24, s. 24 Kilde: Yngwe Åberg. Health Equity Studies no.5, 2005. Karolinska Institut. Side 24 Ulighed i sundhed

26. Side 35 Ulighed i sundhed

27. side 253 Forebyggende sundhedsarbejde

28. Social lighed i sundhedsvæsnet • Lige adgang (chancelighed) • Samme effekt (resultatlighed) Hvis man som borger skal have optimalt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, skal man selv have ressourcer

29. Social stratificering Differentiel eksponering Differentiel sårbarhed Differentiel sygdomskonsekvens Side26 Ulighed i sundhed

30. Side 8 og 42 Ulighed i sundhed

31. Sundhedsfremme = sundhedspædagogik x sunde offentlige politikker Health promotion = health education x healthy public policy

33. Sundhedspædagogiske kernebegreber • Deltagelse og dialog: indflydelse på forløbet ejerskab til processen • Handlekompetence kompetencer til at styre eget liv og forandre • Handling barrierer potentialer ’handlerum’ • Et bredt og positivt sundhedsbegreb • Sundhed i et settingsperspektiv hjem, skole/daginstitution, fritid

34. Jeg synes, jeg fik flyttet ansvaret. Fordi når mit ansvar – ikke var – at borgerne holdt op med at ryge, men at borgeren selv besluttede det. Det var sådan en god oplevelse.

35. Centrale begreber • Self management (egenomsorg) udvikling af handlekompetence delt beslutningstagen og målsætning • Self efficacy tro på egen kunnen • Empowerment

38. ”Ladder of participation” Reel håndterlig magt Grader afborgermagt 8 Borgerkontrol (Partnerskab: Borgerne kan forhandle) Delegeret magt 7 6 Partnerskab Grader afsymbolskdeltagelse(Tokenism) 5 Formidling Borgere/have-nots lytter og kan have en stemme. Bliver ikke altid hørt 4 Konsultation 3 Information 2 Magthavere kan kurere og undervise Terapi Ikke-deltagelse Manipulation 1 (Robertson and Minkler: New Health Promotion Movement, 1994)

39. Empowerment ”Empowerment er en aktiv social proces hvor mennesker, organisationer og grupper deltager for at øge den individuelle og kollektive kontrol styrke den politiske kraft forbedre livskvaliteten i lokalsamfundet og opnå social retfærdighed” ”Empowerment is a social-action process that promotes participation of people, organisations, and communities towards the goal of increased individual and community control, political efficacy, improved quality of community life, and social justice) (Nina Wallerstein 1992)

40. The power to name –the power to act Social aktion Politisk årvågenhed Retten til at definere egen virkelighed og deltage i de beslutninger, som påvirker eget liv eller lokalsamfund Opleve sig selv som kompetent og blive opfattet som kompetent Brug af magt – adgang til ressourcer, deling af viden (Margot Breton: On the meaning of Empowerment and Empowerment Oriented Social Work Practice)

41. Grundprincipper i empowerment Ressourcer i fokus Ret til at: - Blive hørt - Kontrollere eget liv - Selv vælge indsats Problemer er ikke kun Personlige og private: Problemer ses i sammenhæng med: - Social politik - Økonomi - Miljø - Magtstruktur - Undertrykkelse Opnå styrke og indflydelse ved at: - Arbejde kollektivt - Etablere handlingsrettede fællesskaber

43. Den traditionelle rolle: Den nye rolle: • Ekspert • ”Gøre ved og gøre for” brugerne • Den professionelle som soloaktør • Envejs relationer • Give svarene • Finde løsninger • Formel adfærd • Professionel distance • Beskytte brugerne • Som konsulent og katalysator dele viden, facilitere, sætte i stand til • ”Gøre sammen med” brugere og lokalsamfund • Partnerskab med brugere og lokalsamfund • Gensidighed – tovejs relationer • Stille spørgsmål • Hjælpe med at identificere muligheder og valg og konsekvenser af eventuelle handlinger • Uformel adfærd • Professionelt og personligt forhold til brugerne – uden at blive privat • Udfordre og støtte brugere og lokalsamfund

49. An outcome model for health promotion HEALTH & SOCIAL OUTCOMES Social outcomesmeasures include:quality of life, functional independence, equity Health outcomesmeasures include:reduced morbidity, disability, avoidable mortality INTERMEDIATE HEALTH OUTCOMES (modifiable determinants of health) Healthy lifestylesmeasures include:tobacco use, food choices,physical activity, alcohol andillicit drug use Effective health servicesmeasures include:provision of preventiveservices, acces to and appropriateness of health services Health environmentmeasures include:safe physical environment, supportive economic and social conditions, good food supply, restricted access to tobacco, alcohol HEALTH PROMOTION OUTCOMES (intervention impact measures) Health literacymeasures include:health-related knowledge, attitudes, motivation, behaviouralintentions, personal skills, self-efficacy Social action and influencemeasures include:community participation, community empowerment,social norms, public opinion Health public policy and organisational practicemeasures include:policy statements, legislation, regulation,ressource allocation, organisational practices HEALTH PROMOTION ACTIONS Educationexamples include:patient education, school edu-cation, broadcast media andprint media communication Social mobilisationexamples include:community development,group facilitation, technicaladvice Advocayexamples include:lobbying, political organisation and activism, overcoming bureaucratic inertia (Donald Nutbeam 2000. The Evidence of Health Promotion Effectiveness)