Det Naturlige System

1. Det Naturlige System Det ydre ved Lars Kristensen Historier til udsmykningen på Kemisk Institut, Auditorium 1 Århus Universitet

2. I folketroen spiller Sol, Måne og stjerner en stor rolle. Man skal have et billede af den opgående sol malet over sin seng; så kan hverken maren eller andet troldtøj komme til den sovende og skade ham. Her ses solen stå op over Mols Bjerge set fra Århus. Solen er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet. 74 % af solens masse er hydrogen og 25 % er helium. Fra oldtiden er er guld knyttet til solen. Navnet for guld på latin er aurum. Aurora var den romerske gudinde for solopgang. sol/guld

3. Over hovedindgangen til Århus Universitets hovedbygning er der et relief, et femgrenet træ, der symboliserer de fem fakulteter. Det naturvidenskabelige er symboliseret ved en grøn løve, der er ved at fortære solen – kongevand, der opløser guld. Gamle latinske skrifter om alkymi blev som regel oversat til fransk først, fordi et romansk sprog lå nærmere ved latin end de andre europæiske sprog. Betegnelsen ”le Lion vert” indeholder et spidsfindigt ordspil, for adjektivet ”vert”, grøn, udtales på samme måde som substantivet ”verre”, der betyder glas. Det kommer fra det latinske udtryk ”oleum vitri”, der betyder olie i glas. Udtalt på fransk ville ”oleum” kom – me til at lyde i retning af ”Lion”. Derefter blev det latinske ord ”vitri” til det franske ord for glas, nemlig ”verre”. Derved opstod et ordspil, for ”verre” lyder ligesom ”vert”. Billedet af den Grønne Løve kunne derfor være opstået som en bevidst manipulation med ord for at skjule, hvad processen drejede sig om. Samtidig efterkom man den middelalderlige trang til at udtrykke sig i bille - der i stedet for i skrift. Den latinske betegnelse ”oleum vitri” stod altså for den olieagtige væske der, der fremkom, efter at den Grønne Løve, det umodne guld, var blevet opløst og indampet til ”vitriol”. Når det var sket, kunne den Grønne Løve blive til et rødt pulver, som kaldtes ”den Røde Løve”. Kilde : Merelle : Alkymiens Mysterier, SPHINX

4. Kemi kan føres tilbage til Oldtiden og Egypten. Farven på den frugtbare jord langs Nilen blev kaldt khem, ”sort”. Egypten blev kaldt for ’det sorte land’. Det var op af den sorte jord, at kornet og de grønne planter spirede. Disse vækster symboliserede det nye liv, der hvert år voksede frem. Sort blev på denne måde knyttet til regeneration og frugtbarhed. Kemi betyder ’den sorte kunst’. Hieroglyfferne er ordet for sort. Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.For egypterne bestod universet i begyndelsen kun af et urhav, indtil Solen, perso -nificeret i guden Ra, steg op over havet fra et æg. Ra var konge over guderne. Ra gjorde alt for at både guder og mennesker havde det godt, men når han blev trodset var det solens øje der blev sendt ned for at råde bod på tingene.

5. Billedet er en egyptisk cartouche med navnet Isis. Teorien om, at alt stof er opbygget af enklere dele, de såkaldte elementer, er meget gammel. Fra tiden 3000 f. Kr kendes i Egypten myten om Gudinden Isis. Isis var datter af guden Ammon. Isis blev forelsket i sin bror Osiris, der gengældte hendes følelser. Des - værre blev en anden bror Set jaloux og dræbte Osiris, og for at fuldende ødelæggelsen af Osiris, skar han liget i mange stykker, som han fordelte over hele Egypten. Isis, der ønskede at genskabe sin elskede, rejste rundt i landet, og et for et fandt hun alle stykkerne – undtaget et, hans forplantningsorgan. Isis sam- lede stykkerne, og hun fik genopbygget Osiris, således at hun kunne få en nat sammen med ham. Da Osiris manglede sit lem, måtte de have hjælp af en falk, for at kunne gennemføre samlejet. Isis blev gravid, og fødte ni måneder senere den falkehovede gud Horus. Osiris måtte ufuldkommen som han var, vandre til dødsriget for at blive der til evig tid. Myten kan fortolkes som grundlæggelsen af den teoretiske kemi : Osiris var opbygget af nogle dele, som han blev nedbrudt til. Hvis det var lykkedes for Isis at samle alle disse dele, så ville hun ved tilførsel af sin kærligheds kraft have kunnet genopbygget ham. Selv den guddommelige Osiris var ikke andet end summen af de dele, hvoraf han bestod. Isis blev kemikernes gudinde. Kilde : Ole Bostrup : Oldtidens kemi.

6. varm tør Vor kultur bygger på den oldgræske kultur. Thales fra Milet mente at alt stof var opbygget af ét urstof, nemlig elementet vand. Anaximenes fra Milet foreslog også ét urstof nemlig luft, me- dens Heraklit fra Ephesos foreslog ild som urstof. Empedokles fra Agrigent kasserede læren om eksistensen af kun ét urstof; han overtog vand fra Thales, luft fra Anaximenes og ild fra Heraklit og føjede hertil selv et fjerde urstof, nemlig jord, og hermed var læren om de fire elementer etableret. Aristoteles videreførte læren om de fire elemen- ter og han tog quinta essentia, det femte substans, som hørte hjemme i himlene, med. I tilknytning til de fire elementer indførte han de fire fundamentale kvaliteter . varm og kold, tør og fugtig, idet han reg- nede med et formløst udefineret stof, en prima ma- teria, der kunne antage to af disse kvaliteter og her- ved danne de fire elementer, således som det vil fremgå af kvadratet. Vand er fugtigt og koldt, og hvis f.eks. kvaliteten kold ændres til varm, omdan- nes vand til luft osv., hvoraf følger at elementerne kan omdannes til hinanden. Kilde : E.Rancke-Madsen : Grundstoffernes Opdagelseshistorie ILD LUFT JORD VAND fugtig kold

7. Jævnsides med denne element-opfattelse opstod også tankerne om eksistensen af udelelige atomer. Demokrit var ikke tilhænger af element-teorien; men til gengæld opstillede han en atom-teori. Han regnede med eksistensen af et tomt rum, et vacu - um, hvori udelelige partikler bevæger sig; men disse atomer er forskellige, hvad angår form, størrelse og bevægelse, og der findes altså uendelig mange slags atomer. Aristoteles forkastede også læren om atomerne, og han mente at alt stof er kontinuert opbygget, og hans begrundelse herfor var en i naturen eksisterende horror vacui (frygten for det tomme rum). I 1600-tallet begyndte man at udvikle et symbolsprog. De fire elementer fik hvert deres symbol Vand Luft Ild Jord

8. Aristoteles’ tanker holdt sig ned gennem tiderne – stort set til slutningen af 1700-tallet. Troen på, at elementerne kan ændres ved ændring af kvaliteterne, blev baggrunden for alkymisternes håb om at kunne transmutere uædelt metal til ædlere metal og helst til det mest ædle, til guld. Alkymisterne har den opfattelse at de fire elementer kan i fast forening opbygge to forskellige principper, nemlig kviksølv og svovl, og disse to principper opbygger så igen de forskellige metaller, idet kviksølv er selve det metalliske princip, medens svovl er det princip der betyder tab af metalliske egenskaber, som man kender det ved rustdannelse og anden korrosion. Senere – hos Paracelsus – føjes hertil et tredje princip, nemlig salt, som er det varmebestandige princip. Læren om disse tre principper kan for så vidt erstatte læren om de fire elementer, idet alt stof er opbygget af disse tre principper. Salt Svovl Kviksølv

9. Riis Skov er en skov i det nordlige Århus. Riis betyder egekrat. Nord for Riis Skov ligger området Risskov, der er en forstad til Århus. Lithium blev taget i brug som lægemiddel i 1859, da det blev givet mod gigt. Det blev også brugt som stimulerende middel, som beroligende middel, til behandling af sukkersyge og infektionssygdom- me, samt som kariesforebyggende tilsætningi tandpasta.Ved alle disse sygdomme er lithium imidlertid uvirksomt.I 1949 offentliggjorde en australsk psykiater, John Cade, en artikel, der igen indførte lithium i psykiatrien. Han lavede forsøg med marsvin, på hvilke han indsprøjtede kemikalier for at iagttage virkningerne. Han iagttog, at de normalt livlige og frygtsomme marsvin blev passive og mindre frygtsomme, uden at de samtidig blev sløve.Omkring 1950 var der ingen effektiv farmakologisk behandling af sygdommen maniodepressiv psykose.I 50-erne tog man på Psykiatrisk Hospital i Risskov lithium-behandling op til nærmere undersøgelse, og i 1976 var resultaterne så overbevisende, at lithium blev anerkendt som behandlingsmetode. Mogens Schous forskningsresultater er videnskabeligt set nogle af de mest elegante og overbevisende, der i det hele taget kendes fra psykiatriens historie. Mogens Schou(1918-2005), der boede og arbejdede i Risskov er en af den moderne medicins største skikkelser.

10. Jens ChristianSkou fik nobelprisen i 1997, for som den første at beskrive den vitale mekanisme, der sørger for, at der er mindre natrium og mere kalium i levende celler end i deres omgivelser. Udgangspunktet for opdagelsen var en undersøgelse af et særligt enzym, som findes i cellemebra- ner, og som har den egenskab, at det kan nedbryde stoffet ATP, som er cellernes brændstof. Enzymet til forsøgene blev udvundet af krabbenerver, som blev findelt og derefter adskilt ved centrifugering. Der blev hentet omkring 30.000 krabber fra Århus bugten til forsøgene. Gennem sine forsøg påviste Skou, at enzymet, som kaldes natrium-kalium-ATPase, kunne være involveret i den aktive transport af ioner igennem cellemembranen. Dvs. at det fungerer som en slags pumpe, deraf betegnelsen ”natrium-kalium-pumpen”. Ud over at opretholde den livsnødvendige ubalance af salte i cellen, skaber transporten af ioner gennem cellemembranen den elektriske spændingsforskel, som er forudsætningen for nerveimpulser og muskelkontraktioner. Jens Christian Skou (f. 1918) bor i Risskov.

11. I midten af billedet ses Slettehage Fyr, der er beliggende på Helgenæs.

12. Dette er en fantasi omkring Århus Domkirke. Delfinen er anbragt som vimpel. Delfinen kendes som symbol i Århus Universitets logo. Delfinen repræsenterer hurtighed og dygtighed. + og – er kendte symboler. Anbragt i cirkler bruges de af kemikerne som symbol for protonen og elektronen. Bølgefunktionen Ψ er en måde at angive sted og tid på. Uglen er jo et symbol for klogskab.

13. I alkymien blev dragen brugt som symbol for den kemiske reaktion. Som bekendt er der anbragt en drage foran Århus Domkirke. Inde i Århus Domkirke findes et kalkmaleri fra 1497 med titlen: St. Jørgen og Dragen. Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrer imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborer den med en lanse. Prinsessen kan nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor St. Jørgen dræber den med sit sværd efter at alle hans folk har ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. Dragen bruges mange steder som symbol, f.eks. også som beskytter af guld. Den nyudklækkede Ælling der betragter verdenen og dette utrolige system. En nyudklækket ælling der betragter verdenen og dette utrolige system.

14. Slut