1.0 Formål og mål for Radiografuddannelsen

2. 1.0 Formål og mål for Radiografuddannelsen • 1.1 Mål for 3. semester ( teoretisk og klinisk undervisning) • 1.2 Mål for klinisk uddannelse i medicinsk/kirurgisk afdeling

3. 2.0 Klinisk uddannelsesforløb • 2.1 ECTS-point • 2.2 Tværfaglighed

4. 2.3 Patientforløb

6. 3. semester har fokus på mennesket, hvorfor det er relevant at tilrettelægge den kliniske undervisning med afsæt i patientforløb.

8. Et patientforløb kan kort beskrives som summen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som patienten oplever i mødet med sundhedsvæsnet i forbindelse med håndteringen af et givet problem.

10. I forhold til de radiografstuderendes kliniske undervisning vil det være relevant at tale om patientforløb ud fra to perspektiver:

12. 1.Patientens og pårørendes perspektiv

13. - at følge en patient og tale med patient og pårørende om deres oplevelse af forløbet. Fokus: patientens og pårørendes oplevelser.

15. 2.Et sundhedsfagligt perspektiv

16. - at følge patienter med afsæt i et givet pleje- og behandlingsprogram. Tale med det pleje/og behandlingspersonale, som er involveret. Fokus: pleje- og behandlingsprogrammer (National strategi for kvalitetsudvikling, Sundhedsstyrelsen 2002). • 2.4 Radiograffaglige opgaver i 3. semester

17. 3.0 Læring i klinisk praksis

18. 3.1 Hvad skal læres og i hvilken kontekst foregår læringen?

19. Den radiografstuderende skal lære at udøve udvalgte dele af den grundlæggende omsorg/pleje ved at være i en afdeling (en arbejdsplads) sammen med et plejepersonale og udføre plejeopgaver hos udvalgte patienter.

21. Den studerende skal i et samarbejde med sin vejleder lære at vælge og udføre sygeplejehandlinger, der lindrer patientens lidelse samt vedligeholder og fremmer patientens mestring af lidelse, sundhed og oplevelse af velvære.

23. Den studerende handler i et samspil/samarbejde med patient og pårørende og vælger handlinger på baggrund af sin livserfaring, faglige indsigt samt en forståelse af patientens ønsker og livserfaring.

25. Den studerendes læring foregår således i kontekst præget af lidelse, handletvang, krav om opmærksomhed samt konstante afbrydelser. En kontekst, hvor målene for patientens situation er i forgrunden.

27. I denne kontekst skal den studerende udvikle sine kompetencer til:

29. at være et professionelt imødekommende, samarbejdende og nærværende medmenneske,

30. at være problemidentificerende og problemløsende,

31. at være pragmatisk/handlende.

34. 3.2 Hvad er læring i klinisk praksis

36. Læring i klinisk praksis kan i forlængelse af ovennævnte siges at være nært sammenknyttet med patientsituation, hvor det lærte anvendes.

38. Som udgangspunkt kan siges, at læring i klinisk praksis er erfaringsbaseret og udløses af det uventede, af det vanskelige, af det anderledes, og således af et problem eller af et potentielt problem, der må løses eller undgås, således at den studerendes oplevelse af mening bibeholdes eller genetableres.

40. Selvom en omfattende del af læringen i klinisk praksis knyttes til rutinehandlinger, udspringer læring som regel af ikke-rutine handlinger.

42. Rutinehandlinger udløser kun begrænset refleksion og drejer sig i højere grad om at blive bedre til at udføre praksis. Ikke-rutinehandlinger standser de sædvanlige rutiner og udløser undren og bevidst refleksion.

44. For studerende kan en arbejdsplads rutinehandlinger i en periode udgøre ikke - rutinehandlinger indtil de bliver kendte og til en vis grad ”kropslig” og mindre bevidste (Wahlgreen m.fl; 2003)

46. Refleksionen knytter sig med afsæt i ovenstående til handlinger, som bryder den daglige rutine. Ved refleksion forstås en proces med grundig tankevirksomhed. I tankerne ser den studerende tilbage på situationen, foretager overvejelser over den og gør sig forestillinger om fremtidige situationer. På baggrund af sine forestillinger og overvejelser planlægger den studerende fremtidige situationer (Jarvis;1987:87).

48. Refleksion knyttes således til handlingen i praksis med det formål at forbedre resultatet af denne handling. Refleksion skal bidrage til, at den studerende gennem handlingen når sit mål, og kan se meningen med handlingen. Refleksion knytter sig altså til det forhold, at den studerende gerne vil blive bedre til at handle og udvikle sin identitet som fagperson.

49. 3.3 Konsekvenser for tilrettelæggelse af læring i klinisk praksis