Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene

1. Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning

2. Disposition • Udgangspunkt • Funktioner, der er involverede i punktlæsning • Den taktile hjerne • Neuroplasticitet • Forskning i punktlæsning • Undervisningstips

3. Udgangspunkt • Når blinde børn har svært ved at lære at læse, bliver det ofte forklaret på baggrund af taktile vanskeligheder • Fordi børn har en god taktilsans, bliver de ikke nødvendigvis gode læsere

4. Funktioner i punktlæsning • Sansemotoriske funktioner • Neurologiske funktioner • Kognitive funktioner

5. Sansemotoriske funktioner • Balance og ligevægt • Grov- og finmotorik • Taktil perception, det vil sige: • Kutan perception • Haptisk perception

6. Kutan perception • Information fra de receptorer, der er placeret i de forskellige hudlag kodes i hjernen • Foregår automatisk (vi kan ikke slukke for den kutane perception) • PASSIV form for taktil perception

7. Haptisk perception • Analyse: sansesystemet bryder den indkommende information ned til mindre komponenter • Syntese: højere kognitive systemer samler komponenterne i integrerede enheder • AKTIV form for taktil perception

8. Genstandsgenkendelse • Bygger ikke kun på at uddrage information fra en stimulus, men også på at kombinere denne information med forventninger på baggrund af konteksten • Der er altså tale om både bottom up og top down perception

9. To separate dimensioner • Manuel præference: den hånd, der er dominant, når man udfører simple og gentagne opgaver • Manuel performance: den hånd, der er dominant, når man udfører komplekse og usædvanlige opgaver

10. Hånddominans og læsning • Begynderlæsere læser ofte primært med venstre hånd – den spatiale information kodes i højre hjernehalvdel • Rutinerede læsere læser ofte primært med højre hånd – der er etableret kredsløb, der sender den spatiale information direkte til afkodning i den sproglige, venstre hjernehalvdel

11. Neurologiske funktioner • Information fra fingrespidserne til hjernen • Information til højre hjernehalvdel for afkodning af spatial information • Spatial information til venstre temporallap, hvor den kombineres med sproglig information • Informationerne behandles i frontallapperne

12. Kognitive funktioner • Opmærksomhedsstyring • Arbejdshukommelse • Forståelse af det fonematiske princip, ortografiske konventioner og det morfematiske princip • Sprogforståelse og omverdenskendskab

13. Årsager til læsevanskeligheder • Læsevanskeligheder kan skyldes dysfunktionerne på et eller flere af de nævnte områder • Der er ofte tale om en kombination af vanskeligheder

14. Hjernens overflade Frontallappen Parietallappen Occipitallappen Temporallappen

15. Det somatiske nervesystem • Forskelligt fra andre sansesystemer: • Receptorerne er fordelt over hele kroppen • Responderer på forskellige stimuli • Kontrollerer hud, lemmer, muskler og sansemotoriske funktioner

16. De motoriske og præmotoriske områder • Er organiseret i undergrupper, der processerer bestemte typer information • Undergrupperne bearbejder indtryk fra syns- og taktilsansen, responderer på spatial lokalisation og på sansemotoriske eller motoriske informationer

17. De sensoriske områder har gensidige forbindelser med: • Amygdala – hjernestruktur, der er involveret i emotioner • Hippocampus – hjernestruktur, der er aktiv i forbindelse med hukommelse

18. Amygdala/hipocampus-komplekset

19. Neuroplasticitet • Hjernens evne til at modificere sin struktur og funktion

20. Hos børn, der ikke ser: • Kan de områder, der perciperer føle- og høreindtryk udvides, fordi den visuelle del af hjernen ikke stimuleres • Den visuelle del af hjernebarken kan derved bruges til at bearbejde føle- eller høreindtryk

21. Modifikation kan ske som følge af: • Normal udvikling • Tilegnelse af nye færdigheder • Skader i hjernen og nervesystemet • Manglende sanseindtryk

22. Når blindfødte børn læser • Er der aktivitet i store dele af hjernens motoriske og visuelle områder • Der er aktivitet i de motoriske associationsområder, de overordnede visuelle associationsområder og lillehjernen

23. Når blindfødte børn læser • Er der aktivitet i de primære sansemotoriske områder og den auditive og visuelle forbindelse i venstre hjernehalvdel

24. Når seende børn læser • Er der aktivitet i de samme hjerneområder, med undtagelse af de motoriske • Det kan være forklaringen på at begynderlæsere ikke kan indlære både punkt og sort – der bliver overload på harddisken

25. Forskningsresultater • I kontinuerlig, flydende læsning, læser de to hænder forskellige dele af teksten simultant og denne form for parallel processering er den væsentligste forskel mellem hurtige og langsomme læsere

26. Forskningsresultater • Taktile træk ved punktskrift kodes i korttidshukommelsen, men der kan kun opbevares to eller tre elementer ad gangen • Flere træk kan opbevares, hvis de samtidig kodes fonologisk

27. Forskningsresultater • Langsomme læsere koder ved hjælp af antal punkter i cellen • Middel-læsere anvender fonologisk kodning • Hurtige læsere koder både på baggrund af betydning og lyd

28. Forskningsresultater • Betydningen af ord og dermed semantisk kompetence er integrerede dele af læsningen fra begyndelsen, mens den leksikale kodning får stadig større betydning efterhånden som læsekompetencen bliver større

29. Forskningsresultater • Årsagen til læsevanskeligheder hos punktlæsere skal findes i en kombination af faktorer, herunder især forbindelsen mellem fonologiske og haptisk/spatiale vanskeligheder

30. Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt • At opdele kendte, hørte og talte ord i alfabetisk definerede fonetiske lyde og forbinde disse med punkttæthed i nye mønstre • Forbinde den følte karakter med lyden og betydningen af kendte hele ord, hvis mønstret er omgivet af tom plads, der indikerer enkeltordsforkortelser

31. Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt • Dekode regelmæssige ord sekventielt og blande fonetiske lyde til ordlyde, der er associeret med kendte talemåder og betydning • Udvikle systematiske linjebevægelser ved at anvende cues fra led/muskel sansen og fra de taktile input fra scanning af punkt og forbinde disse for at konstruere ords betydning

32. Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt • Udvikle systematisk forankrede bevægelser til at holde en plads på linjen • Forbindelser mellem lyd, mening, ortografisk kendskab, tematisk kendskab og metoder til at konstruere helhed og differentiere de to hænders bevægelser

33. Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt • Udsættelse for ortografiske regler og forkortelsesregler gennem skrivning og i læsning • At forbinde sprogsystemer i prosalæsning og producere mønsteraktiveringer på fingerspidserne for hyppigt scannede ord

34. Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt • At differentiere mellem hænderne, så den ene kan udføre verbale funktioner, mens den anden er beskæftiget med spatiale funktioner

35. Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt • Integrere ords betydning i tidligere sammenhænge og anvende fonologisk, ortografisk og kontekstuelt kendskab, som basis for forudsigelse • Organisere scanningbevægelser, som svar på de krav, forskellige opgaver stiller til læsning

36. Opsummering • For at være en god punktlæser skal man være i besiddelse af højere kognitive funktioner, der etablerer forbindelser mellem informationer fra de forskellige kanaler • For at dette kan fungere optimalt må de kognitive kernefunktioner være velfungerende

37. Undervisningstips • Blinde børn har brug for at lære tegnenes form og forbinde disse med bogstavlyde • Begynderlæsning bør både indeholde indlæring af bogstavlyde, stavelser, hele ord og relevante forkortelser

38. Undervisningstips • Nummeringsmetoden fungerer godt for de fleste begynderlæsere • Der bør både arbejdes med bogstavbenævnelse og metoder, hvor man at opbygge og dekode regulære ord i deres bestanddele

39. Undervisningstips • Det kan være hensigtsmæssigt at opdele de opgaver, der kræver genkendelse af enkelte lyde fra opgaver der kræver lateral scanning af ord • Der bør både arbejdes med enkeltbogstaver og enkeltordsforkortelser fra begyndelsen

40. Undervisningstips • Det er mest hensigtsmæssigt at indlære scanning og håndbevægelser i meningsfulde sammenhænge • Det kan være nødvendigt med instruktion i brug af referencecues i relation til at holde sig på linjen og bevæge sig til næste linje

41. Undervisningstips • Læsehastighed skal ikke overvurderes, idet kendskab til ord og fortrolighed med emnet er ligeså vigtigt når man læser med henblik på forståelse • Det er OK at gætte et ord på baggrund af de første bogstaver, men man skal sikre at barnet også er opmærksom på den taktile information

42. Undervisningstips • Varsling i forbindelse med bogstaver eller ord barnet finder vanskelige kan med fordel anvendes • Feed-back fra en voksen er altid vigtig i forbindelse med punktindlæring

43. Punktlæsning er: • Hukommelse • Opmærksomhed • Sansemotorik • Omverdensforståelse • Taktil perception • Sprog

44. Tak for i dag!