Vælgerne og danske EP-valg

1. Vælgerne og danske EP-valg Yosef Bhatti Adjunkt Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk

2. Faculty of Social Sciences Disposition • Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv? • De overordnede træk i stemmefordelingen • Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind • Overordnede træk i valgdeltagelsen • Hvad kan man gøre for at øge valgdeltagelsen?

3. 1) Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv?

4. Faculty of Social Sciences Et par interessante karakteristika ved EP-valg • Parlamentet er en vigtig institution. Valg dertil bør naturligt have vores interesse. • Valgsystemet. Et stort landsdækkende valgområde i stedet for 10 storkredse (folketingsvalg) eller 98 kommuner (kommunalvalg) => personfaktoren er potentielt vigtigere. • Partisystemet er anderledes: Eksistensen af nej-bevægelserne. Fraværet af Enhedslisten. • Valgdeltagelse: EU’s indflydelse er stedet og parlamentet har fået mere og mere magt. Alligevel er valgdeltagelsen lav (hvis vi ser bort fra 2009). Det er et paradoks. • Desuden større uligheder i valgdeltagelsen end til folketingsvalg. • Efterhånden ved at være så mange valg, at vi kan lede efter systematiske træk og udviklinger.

5. 2) Overordnede træk i stemmefordelingen

6. Faculty of Social Sciences Valgresultaterne • Ingen Enhedslisten. • Nejbevægelserne: Gennemsnitligt 22% procent indtil 2004. Derefter fald. • Bemærk personfaktoren

7. Faculty of Social Sciences Hvordan klarer partierne sig i forhold til FT-valg? • Korrelation mellem partistørrelse og den relative tilslutning i tabel 2: -0,67.

8. Faculty of Social Sciences Lidt mere om den personlige stemme • Personlig stemmeprocent: 78,5 i gns. ved de sidste 4 valg. • Tilsvarende for FT er 49,4%, kommunalt: 75,9%). • Høj personlig stemmeprocent + muligt at stemme på kandidater over hele landet => høje personlige stemmetal. • Eks. 2009: Morten Messerschmidt fik 284.500 personlige stemmer. Lars Løkke fik 56.285 ved folketingsvalget i 2011 og Nicolai Wammen 38.608 ved kommunalvalget i 2009. • Alle spidskandidater for partier med mindst 1 mandat fik over 100.000 stemmer. • Sofie Carsten Nielsen kom ikke ind trods 56.104 personlige stemmer.

9. 3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind

10. Faculty of Social Sciences Større ændringer til EP end til folketingsvalg.

11. Faculty of Social Sciences EP-valg er begyndt at ligne folketingsvalg mere

12. Faculty of Social Sciences Ændringer ved EP-valg kan delvist forklares af ændringer til FT-valg og ændringer i spidskandidatstyrke

13. 4) Overordnede træk i valgdeltagelsen

14. Faculty of Social Sciences Udviklingen i valgdeltagelsen over tid

15. Faculty of Social Sciences Danmark i forhold til andre lande

16. Faculty of Social Sciences Unge rapporterer at de stemmer mindre end andre

17. Faculty of Social Sciences Mere præcise resultater fra kommunalvalg

18. 5) Hvad kan man gøre?

19. Faculty of Social Sciences Get-out-the-vote • Ingen lette løsninger. Det er muligt at gøre noget! • Dør-til-dør • Breve • SMS • Telefon, personlig og robo-calls • E-mails, sociale medier • Uddannelsesforløb. • Generelt er personlige kampagner mere effektive end upersonlige. • Tiltag får yderligere effekt grundet sociale effekter og vane.

20. Faculty of Social Sciences Opsummering • EP-valg adskiller sig ved sit valgsystem og partisystem. • Personfaktoren er potentielt vigtigere. Partier med stærke spidskandidater klarer sig ofte godt. • Nogle forskelle i partierne performance til EP og FT. • Forskellene mellem EP og FT er blevet mindre over tid som følge af nej-bevægelsernes nedtur. • Ændringer til EP forklares i nogen grad af nationale ændringer (men kun til en vis grad). • Valgdeltagelsen til EP er lavere end til FT og KV. Danmark er dog på ingen måder unik (i negativ retning). • Valgdeltagelsen er særlig lav blandt de unge.

21. Faculty of Social Sciences • TAK!