NOGLE NYTTIGE BEGREBER

1. NOGLE NYTTIGE BEGREBER • Erkendelsesteori: (epistemiologi - episteme ~ viden, kundskab) Læren om den menneskelige erkendelse. Fx videnskabsteori. • Metafysik/ontologi: læren om det værende: hvad vil det sige "at noget er for så vidt som det er". Metafysiske påstande overskrider grænser for dagligdags og fagvidenskabelig erkendelse. • Rationalisme: (fornuft, forstand) l. Erkendelsesteoretisk retning der hævder at man kan opnå viden om virkeligheden alene ved brug at fornuften. 2. Den opfattelse, der kræver religiøse trossætninger begrundet rationelt (afviser tro) 3. Tro eller mening er kun er kun antagelig hvis den bygger på erfaringen eller fornuftsovervejelser. • Empirisme: (erfaring) Erkendelsesteoretisk hovedretning der, modsat rationalismen, hævder at al viden om virkeligheden stammer fra erfaringen, l. alle begreber er afledt af sanseerfaringen. 2. Vidensempirisme / bevisempirisme: Ethvert udsagn der udtrykker viden om faktiske forhold er begrundet i sanseerfaringen. • Positivisme: Den opfattelse at kun erfaringsvidenskaberne kan bibringe erkendelse og filosofiens opgave er at samordne og generalisere videnskabens resultater. • Logisk Positivisme: Den opfattelse at filosofien ikke på egen hånd kan opnå erkendelse om verden og som ser idealet for erkendelse i de videnskaber der benytter sig af observation og kontrollerede eksperimenter. Det menes tillige at denne videnskabelige metode kan anvendes inden for samfundsvidenskaberne, hvis erkendelse således ligner naturvidenskaberne og derfor kan gøres politisk neutrale.

2. NOGLE NYTTIGE BEGREBER • Induktivisme (induktionsproblemet): Hvorledes kan universelle udsagn bevises ud fra et endeligt antal singulære udsagn. Induktivisterne hævder at det er muligt at induktive beviser konfirmerede konklusioner. • Essentialismen: Enhver lidelse har nogle bestemte væsentlige kendetegn (en essens); et menneske er sygt og har behov for behandling, hvis det fremviser sådanne kendetegn. • Biologisk fundamentalisme: Variant af essentialismen - sygdomme kan defineres præcist på biokemisk grundlag, behandlingers effektivitet kan bevises. Der kan mao. formuleres absolutte kriterier for gyldighed og sandhed. • Hermeneutik: Oprindeligt en fortolkningslære (metode til studiet af bibelske tekster).. I filosofien efter Kant blev begrebet imidlertid gradvis udvidet til at omfatte det filosofiske problem om forståelse i det hele taget, hvorved hermeneutikkens metodiske principper fik en dybere betydning som transcendentale bestemmelser af den særlige forstående tilgang til et givet fænomen (som tænktes at definere det specifikt humanvidenskabelige, til forskel fra den naturvidenskabelige forklaring). Således dækker begrebet om den hermeneutiske cirkel oprindeligt blot det velkendte forhold, at den fulde forståelse af en teksts (et billedes, en skulpturs,...) enkelte dele forudsætter en forståelse af helheden, som naturligvis på sin side atter forudsætter en forståelse af delene, således at læsningen eller fortolkningen må foregå i en slags "cirkel" mellem del og helhed. I den filosofiske hermeneutik bliver den hermeneutiske cirkel derimod et apriorisk vilkår for forståelse overhovedet: at et fænomen overhovedet kan have betydning, dvs. kan forstås, forudsætter, at subjektet allerede befinder sig inden for en betydningshelhed (en horisont), som dikterer en vis forforståelse af fænomenet (der i modsat fald overhovedet ikke træder frem som betydningsbærende fænomen eller tegn). Herfra er skridtet ikke langt til med Heidegger at ophøje det hermeneutiske til at være et ontologisk træk ved selve menneskets måde at være til på: mennesket befinder sig ifølge denne opfattelse "altid allerede" inden for en bestemt for-forståelsessammenhæng (livsverden), der danner baggrund og dermed giver betydning til alle dets kognitive såvel som pragmatiske aktiviteter.

3. NOGLE NYTTIGE BEGREBER • Pligtetik:* Det man er retligt eller moralsk bundet til at gøre i kraft at have en bestemt stilling eller stå i et bestemt forhold til andre værender. Iflg. Kant er pligtetik de handlingsforskrifter (imperativer) som den moralske overvejelse foreskriver. Påbyder en at handle på en given måde, uafhængigt af hvilke ønsker øg tilbøjeligheder man selv har. • Nytteetik *(utilitarisme ~ nytte): etisk teori if. hvilken den etisk set rette handling er den, der sammenlignet med andre muligheder frembringer den størst mængde af positive (ikke-etiske) værdier. Dvs. handlingens etiske værdi afhænger af dennes evne til at frembringe størst mulig mængde af positive værdier såsom lykke, rigdom, godt helbred, skønhed, indsigt osv. Den påståede forankring er den menneskelige fornuft. • Moralrelativisme: (Sartre?): Man kan ikke søge noget svar i fundamentalistiske etiske teorier. • [*Note: Disse har praksisbaggrund i forskellige kulturer, hvorfor der ikke kan være tale om objektivitet.]