Gode læringsmiljøer for alle Ungdomsskoleforeningen 9. nov. 2011 Professor, dr.pæd. Niels Egelund

1. Gode læringsmiljøer for alle Ungdomsskoleforeningen 9. nov. 2011 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

2. Hvordan tilgodeses alle?

3. Skolens fællesskab i DK gennem tiden • 1814: Almueskolen, Borgerlige Realskoler og Latinskoler • 1855: Særskilt realundervisning etableres • 1859: Afgangseksamen af lavere grad for realdisciple • 1903: Mellemskole og realklasse oprettes • 1937: Mellemskolen bliver en integreret del af folkeskolen • 1958: Realafdeling oprettes efter 7. Klasse • 1975: Enhedsskolen gennemføres, dog med kursusdeling i visse fag fra 8. Klasse. Eksamen erstattes af afgangsprøve • 1993: Undervisningsdifferentiering gennemføres som bærende princip • 2003: Holddannelse indføres som pædagogisk mulighed i 1. til 6. kl. • 2004: Initiativer vedrørende talent • 2006: Skærpet evalueringskultur.

4. Stigende behov for mere uddannelse 1900 - 2000 Årstal Realeksamen Student • 2,9% 0,8% • 5,1% 1,6% • 6,2% 1,7% • 7,3% 2,6% 1940 12,0% 3,3% • 14,8% 4,6% • 25,0% 6,9% 1970 32,9% 10,1% • 40,1% 24,8% 2000 39,0% 2010 52,0%

5. Specialundervisningens vækst • 1952 3,5% • 1961 7,5% • 1972 10% (+ 2,4) • 1987 14% (+ 1,6) • 1995 14% (+ 1,6) • 2009. 8,5%(+ 5,5)

6. Andel af børn med særlige behov I enhedsskolen viser svenske norske og engelske undersøgelser, at ca. 20% af alle elever af deres lærere vurderes at have særlige behov – dvs. behov for støtte af en eller anden karakter ud over den almindelige undervisning i klassen LP-modellens kortlægning i DK viser, at det fra 5 – 10 klassetrin er 21,5 %, der er problembørn, og 10,9 % der får specialundervisning.

7. Forklaringer på stigende andel af børn og unge med særlige behov • Mindre kontakt med forældre og søskende end tidligere • Dårligere forældrekompetence end tidligere • Stigende kemisk forurening • Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug • Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge • Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber • Stigende antal adoptioner fra ’østlande’ • Større udskillelse i den fleksible skole • Mediers og IT’s indflydelse på børn • ”Curlingbørn” uden opdragelse • Forældrepres for at få en diagnose • Interesseorganisationers indflydelse på forældre.

8. Metoder til differentiering i skolen • Ekskludering • Spordeling • Oversidning • Midlertidig omgruppering/holdundervisning • Individualiseret undervisning • Indbyrdes undervisning • Ekstra timer/undervisning • Specialundervisning • Undervisningsdifferentiering.

9. Undervisningsdifferentierings-begrebets historie • Dukker første gang op i DK i 1972 (Jesper Florander) inspireret fra Sverige • Indgår i FUR-projekterne i starten af 1990’erne • Behandles i en ministeriel rapport i 1998 (Kirsten Krogh Jespersen) • Evalueret af EVA i 2004 og 2010.

10. Undervisningsdifferentiering- overordnede principper ”Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som fælles mål” (Rabøl Hansen og Robenhagen 1994)

11. Differentiering- nødvendige forudsætninger • Indhold skal varieres • Metoder skal varieres • Materialer skal varieres • Organisering skal varieres • Tid og tempo skal varieres.

12. Undervisningsdifferentiering- det nye • Elevplaner og løbende evaluering • Arbejde med vekslende grupperinger – storgrupper/smågrupper, heterogene grupper/homogene grupper • Samarbejde i grupper og konkurrence mellem grupper – ”CooperativeLearning” • ”Indbyrdes undervisning” – peer tutoring • Ekstra timer, lektiecafe • Lærerassistenter.

13. Elevdifferentiering på vej? • Specialskoler for særligt begavede • Masterklasser • Talenthold • Berigede programmer • Acceleration • Elitelinjer • Udskolingsspor.

14. Hvad er det med drengene?

15. Pige- og drengepædagogik Kønsforskelle i dag 2/3 af eleverne i specialundervisningen er drenge 6/7 af de mest urolige elever er drenge Hovedparten af senmodne børn er drenge Et stigende antal forældre vælger at udsætte skolestarten, og i de fleste tilfælde drejer det sig om drenge Blandt de 15-årige er pigerne bedst til læsning Blandt de 15-årige er drengene bedst til matematik og naturfag.

16. Pige- og drengepædagogik Fra 1800 tallets start til ind i 1900 tallet Mænd var fiskere, landbrugere, håndværkere, arbejdere og soldater – skaffede føden og forsvarede landet Kvinderne sørgede for familien – tilberedte maden og passede børnene og var evt. medhjælp i landbrug og håndværk Børnene lærte i skolen og ved deltagelse Gennemsnitslevealderen var godt 50 år.

17. Pige- og drengepædagogik De små – eller store - kønsforskelle Piger udvikles og modnes tidligere end drenge Drenge og piger har – alt andet lige – forskellige verbale og matematisk/naturvidenskabelige kompetencer Drenge og piger har meget forskellig præference ved fx computerspil Drenge og piger har forskellig anatomisk struktur Kvinder har større livsduelighed og tilpasningsevne end mænd Drenge er i gennemsnit mere fysisk aktive, selvrådige, har lettere til aggressivitet og dårlig impulskontrol end piger.

18. Pige- og drengepædagogik Aggressivitetens psykobiologi – hensigtsmæssig udvælgelse Forøger gruppens og individets muligheder for forsvar og overlevelse Giver mulighed for adgang til værdifulde ressourcer såsom territorium, føde vand og og hunner Bidrager til effektiv udnyttelse af leveområdet ved at fordele de enkelte individer i forhold til tilgængelige ressourcer Bidrager til at afklare stridigheder inden for levegruppen ved etablering af et statushierarki Medfører et forudsigeligt og dermed stabilt socialt miljø Giver gruppen en leder, som er vigtig i farlige situationer Medfører differentiel reproduktion ved at de dominerende hanner får lettere ved at give deres arvemasse videre.

19. Det essentielle fremover er formentlig, at vi skal styrke fagligheden uden at tabe elevens alsidige udvikling, herunder evnen til innovation- og vi skal skabe en pædagogik, der også passer til drengene

20. Overordnede resultater i PISA • Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering • Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden • Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler.

21. Hvilken indflydelse har forskellige elementer for elevens læring (Hattie 2009)

22. Hvilken effekt har følgende indsatser (Hattie 2009)? • Reducer forstyrrende adfærd i klassen • Feedback til elever • Acceleration af elever med særlige forudsætninger • ”Time ontask” • Studieteknik • ReadingRecovery • Hjemmearbejde • Individualiseret undervisning • Klassedeling efter evner • Åbne vs traditionelle klasser • Oversidning • Skoleskift.

23. Effekten er (Hattie 2009): • Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 • Feedback til elever 0,72 • Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 • ”Time ontask” 0,59 • Studieteknik 0,59 • ReadingRecovery 0,50 • Hjemmearbejde 0,30 • Individualiseret undervisning 0,20 • Klassedeling efter evner 0,10 • Åbne vs traditionelle klasser 0,00 • Oversidning - 0,16 • Skoleskift. - 0,34

24. Hvilke faktorer har betydning for læringi skolen? (Clearinghouse 2010) • Skoleledelse: Håndtering af HR og pædagogisk ledelse • Skolekultur: Et godt disciplinært klima og sociale normer, der medvirker til gode relationer og engagement • Effektivt tidsforbrug – ”time ontask” • Læreres tilrettelæggelse af undervisning, brug af undervisningsmetoder og engagement i skolens liv • Skolens elevsammensætning • Skole-hjem samarbejdet.

25. Michael Barber & Mona Mourshed, 2007 • Få de rette mennesker til at blive lærere • Udvikle lærerne til at være effektive undervisere • ”Overvåg” nøje, om eleverne når læringsmålene.

26. Særlige danske træk • Store kønsforskelle, der er atypiske • Piger opnår meget langt bedre læseresultater end drenge • Drenge opnår langt bedre naturfagsresultater end piger • Den ”sociale arv” er meget stor • Har vi en pædagogik, der stiller piger og drenge urimeligt forskelligt? • Har vi en pædagogik, der fremmer ”social arv”?

27. Styrk det faglige

28. Mere faglighed • Høje forventninger • Styrk klasseledelsen • Reducer spildtid • Lærere med specialviden • Lærere arbejder i team • Regelmæssig efteruddannelse • Sats mere på drengene • Sats mere på de tosprogede • Sats også på de dygtigste.

29. Styrk de almene kompetencer

30. Evaluer almene kompetencer I: • Analytisk evne • Kritisk sans • Kommunikative færdigheder • Samarbejdsevne • Selvbevidsthed • Selvstændighed • Udholdenhed • Kreativitet • Fleksibilitet • Omstillingsparathed.

31. Evaluer almene kompetencer II • Evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold • Tillid • Hjælpsomhed • Initiativ • Beslutsomhed • Villighed til at påtage sig et ansvar • Loyalitet • Overholdelse af forpligtelser.

32. Tag fat på den pædagogiske ledelse

33. Ledelsesopgaven • Styrk den pædagogiske ledelse • Den pædagogiske leder har følgende opgaver: • Lægger den pædagogiske strategi for institutionen/skolen • Planlægger langtidsstrukturen i det pædagogiske arbejde • Sørger for, at det daglige arbejde er planlagt • Er jævnligt til stede i det pædagogiske arbejde • Giver de ansatte faglig sparring og feedback • Sørger for prioritering af efteruddannelsesaktiviteter • Sørger for kommunikation med forvaltning og forældre og lokalsamfund.

34. Hvad skal vi? • Vi skal nytænke, så vi ikke bliver overhalet inden om af nationer, der: • Økonomisk har satset massivt på uddannelse • Har et højt fagligt forventningsniveau • Har arbejdsro og respekt for viden • Har vilje og udholdenhed • Har fundet ud af at dyrke kreativitet og innovation • Respekterer og belønner lærere.