580 likes | 845 Views
Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen Niels Jepsen (DTU). Tidligere studier af skarv prædation i DK Resultater fra Ringkøbing Fjord Prædation på lakse- og ørred smolt Prædation i vandløb om vinteren Stalling og snæbel. Kolonier 2010.
E N D
Skarv og fiskeri Vurderingafeffektenafprædationen Niels Jepsen (DTU)
Tidligere studier af skarv prædation i DK • Resultater fra Ringkøbing Fjord • Prædation på lakse- og ørred smolt • Prædation i vandløb om vinteren • Stalling og snæbel
Kolonier 2010 Nuværende max antal fugle: 250.000 Sommer Nuværende min antal fugle: 3000 Vinter
FAKTA Voksne skarver spiser 300 – 600 gram fisk per dag Skarver spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser (1 g – 1 kg) Det antal skarver vi har nu, æder ca. 9000 tons fisk om året i Danmark. Skarver tømmer gerne bundgarn Skarver jager både på åbne kyster, i fjorde og søer. Senere år også i vandløb. De fleste skarver drager sydpå om vinteren, men et varierende antal overvintrer her! Skarver yngler kun i kolonier, i træer eller på jorden.
Hvem har problemer ? • Bundgarns fiskere • Dambrugere • Fritidsfiskere • Sportsfiskere • Biodiversitet ?
Hvad er en betydelig påvirkning? • Irritation: Forstyrrelse, skader på fisk, stresser/skræmmer • Konkurrence: Der er en reel konkurrence om fisken • Bestandsregulerende: Bestanden holdes på et (kunstigt) lavt niveau • Trussel: Bestanden trues, trods beskyttelse
Tidligere undersøgelser viste: Stor skade for bundgarnsfiskerne Tegn på at mange laks- og ørredsmolt blev spist Føde (gylp) analyser blev brugt til at konkludere at skarven kun har begrænset indflydelse på fiskebestande (PHM) Generelt: Mange møder, megen snak – men meget lidt dokumentation
Ringkøbing Fjord 2002 – 2006: Samarbejdsprojekt mellem DFU, DMU, Skov og Naturstyrelsen og Ringkøbing Amt Delvist finansieret af et EU Projekt: FRAP
Dybde: 0 - 10 m Areal: 300 km 2 Skjern Å Sluse +2000 reder
Officielle fangst-tal fra Ringkøbing Fjord og antal skarv reder
CW - mærkning 4000 skrubber (7 – 20 cm) blev fanget og CW-mærkede i 2004 65.000 1-års lakseunger blev cw-mærkede og udsat i Skjern Å
Intensive gylp indsamlinger i kolonien Over 5000 gylp indsamlet
Smoltenes skæbne i Skjern Å (Koed et al. 2006) Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at kun halvdelen af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne. Ingen anden dødelighed!
ResultaterfraRingkøbing Fjord 2000 – 2004 Radiotelemetri (2000, 2002): Laksesmolt 40 – 50 % afmærkerneblevfundetikolonienpåOlsensPold CW-mærkning (2003): 25 % af de mærkedelaksesmoltblevædti den 3 ugerlangesmoltvandringsperiode. 40 – 50 % af de mærkedeålblevædtdetførsteår. CW- mærkning (2004): Alle (100%) mærkedesmåskrubberblevædtpå 15 dage, ogigenblev 25 % af de mærkedesmoltædt. Gylpanalyser: 30.000 laksesmolt, 1,4 millionerskrubber, 38.000 ålogformentlig en betydelig del afrekrutteringen for andrearterblevspistpå en sæson.
Stalling – skarver; et vinter problem? De første observationer af skarv: 2007, men for alvor i 2009/10
Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km stræk af Omme Å i 2009 og 2010 (Iversen 2010).
Efter 35 km befisket: Mange små ørreder og laks 8 stallinger (yngel, 1+, ældre) 15 bækørreder over 30 cm. Er stallingen udryddet i RL?
Genfangster af PIT-mærkede ørred over 30 cm og stallinger i 2013.
Andre undersøgelser: Høj prædation på fisk i Viborg søerne Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat Hald Sø-ørreder (20 – 50 % smolt spist af skarver) Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation ) Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariager) ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord