Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre

1. Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere v/ Lone Folmer Berthelsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet

2. Arbejdsmarkedsuddannelsernes formål • Bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling. • Medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt. • Give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

3. Proces for VEU-centrene • ”Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at afdække og vurdere mulighederne for at forny styring og vilkår for udbud af AMU, evt. gennem etablering af kompetencecentre” (aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, oktober 2007) • ”Enighedspapir” – beskrivelse af ny AMU-udbudsrunde samt VEU-centre (12. november 2008) • Politisk aftale om AMU-udbud og VEU-centre (april 2009) • Udbud – august 2009

4. Fremsættelse af lovforslag – oktober 2009 • Landet opdeles efter dialog med • institutionsforeningerne og parterne og • efter rådføring med VEU-rådet - i geografiske områder, hvor der skal placeres 8 – 14 VEU-centrefunktioner på eksisterende uddannelsesinstitutioner • UVM udmelder afgrænsninger af geografiske områder til alle AMU-udbydere og • anmoder AMU-udbydere, som har hjemsted inden for samme geografiske område, om at drøfte og efterfølgende indstille til UVM, hvilken af udbyderne der skal varetage VEU-centerfunktionen • På baggrund af AMU-udbydernes indstillinger (enige og evt. uenige) udpeger Ministeren – efter VEU-rådets udtalelse – hvilke AMU-udbydere, der skal varetage de 8 – 14 VEU-centerfunktioner

5. AMU-udbydere, der skal varetage VEU-centerfunktionerne, anmodes om at etablere et centerråd • Hvert VEU-Center udarbejder en handleplan • Bestyrelsen for den uddannelsesinstitution, der varetager VEU-centerfunktionen, indgår en udviklingskontrakt med UVM. VEU-centrets handleplan indgår i grundlaget for udviklingskontrakten • Evaluering af AMU-udbuddet og VEU-centerfunktionen – herunder bl.a. ordningens effekt over for uddannelser i yderområderne – begyndelsen af 2012

6. Hvorfor VEU-centre ? • Brugernes kompetencebehov i centrum • Større fokus på kvalitet og effekt af indsatsen • Mere dækkende og målrettet opsøgende rådgivning om de samlede VEU-tilbud – gennem et effektivt konsulentarbejde • Systematisk afdækning af kompetenceudviklingsbehov hos virksomheder og medarbejdere – gennem en slagkraftig analyseenhed • Koordinering af almene og erhvervsrettede uddannelsesindsatser gennem et tættere strategisk samarbejde med de øvrige udbydere af VEU – herunder VUC • Forbedret viden hos brugerne om eksisterende og kommende uddannelsesmuligheder – gennem slagkraftige informations- og markedsføringstiltag

7. Koordinering af uddannelsesinitiativer og regionale og kommunale initiativer gennem stærkere faglige miljøer, som kan fremstå som seriøse og professionelle samarbejdspartnere i forhold til de regionale og kommunale organer • Mulighed for at trække på erfaringer fra hele landet gennem VEU-centrenes indbyrdes samarbejde og erfaringsudveksling • Synergi i forbindelse med at uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik knyttes tættere sammen – gennem strategiske samarbejder med vækstfora, jobcentre og beskæftigelsesråd • Bedre ressourceudnyttelse – gennem tættere skolesamarbejde

8. Lokale uddannelsesudvalg • § 9. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale uddannelsesudvalg efter drøftelse med de relevante efteruddannelsesudvalg (drøftelse ikke bindende). • Stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. • Stk. 3. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud henvender sig til. • Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræsentant for jobcentret kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand. • Stk. 5. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget. • Stk. 6. Udvalgene kan efter drøftelse med de relevante efteruddannelsesudvalg beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser (drøftelse ikke bindende).

9. Styrkelse af samspillet mellem de lokale uddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalg • Styrket samspil - ønske fra VEU-rådet • Medvirke til at alle lokale uddannelsesudvalg fungerer godt, bl.a. via et øget engagement. • Eksempler på aktiviteter: • Opgavefordeling mellem institutioner og efteruddannelsesudvalg om: • Grundig introduktion • Løbende opdatering om AMU-systemet og uddannelserne • Fælles udarbejdelse af skabelon til en aktivitetskalender, herunder beskrivelse af relevante opgaver: • Rådgivning om uddannelsesbehov, udbudspolitik, kvalitetssikring og evaluering • Evt. udvalgte områder med indstillingsret til institutionernes bestyrelser