Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber ts@db.dk

1. Videndeling i det hyperkomplekse samfundTrine Schreiberts@db.dk

2. Indhold • En teori om hyperkompleksitet • Men hvad er så videndeling? • Problemer • Erfaringer fra to projekter • Opsummering: Hvad er videndeling?

3. En teori om hyperkompleksiteten • Det hyperkomplekse samfund • Sociale systemer • De mange optikker eller meningshorisonter • Det selvreferentielle • Sociale systemer vs psykiske systemer • En iagttagelse af de andre optikker

4. En teori om hyperkompleksiteten System Omverden

5. Den hyperkomplekse organisation ? Turbulent ? ? omverden ?

6. Hyperkompleksitet og læring • ´Jeg har set verden, men hvordan har du set verden?´ • Læring handler både om bevidsthedssystemets selvreference og overskridelse • De mange tilkoblingsmuligheder tvinger os til at vælge

7. Men hvad er så videndeling? • Videndeling betyder at man skal arbejde med en ny optik! • Videndeling er en forstyrrelse! • Og en selektionstvang! • Videndeling er ved sin start ensbetydende med en øget ydre kompleksitet, og den kan kun gennemføres ved en øget indre kompleksitet!

8. Problemer • Selektionstvangen – Er den ikke en barriere? • En øget indre kompleksitet – Går folk med på den? • Hvilke nye tematiseringer udvikles i gruppens kommunikation? Er det en udvikling som igangsætteren er interesseret i?

9. Typer af videndeling • 1. Fra 1960´erne og frem er der fokus på produktionen af eksplicit viden • 2. Fra 1980´erne er der interesse for at give tid og rum til ´viden som proces´ og ´tavs viden i brug´ • 3. Fra 2000 har man fokus på etablering af tværfaglige og –organisatoriske grupper for at muliggøre at radikal ny viden kan opstå

10. To projekter • Projekt Videnoverførsel:Videndeling mellem undervisning og bibliotek (mellem bibliotekarer og lærere) • 2. Projekt Videnfællesskaber: Videndeling mellem forskning, uddannelse og praksis (mellem ergo- og fysioterapeuter)

11. De centrale spørgsmål • 1. Går deltagerne i gang med at iagttage den andens optik? • 2. Er deltagerne parat til at iagttage sin egen optik på en ny måde?

12. Erfaringer fra projekt videnoverførsel • Både bibliotekarer og lærere arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen • Overfor hinanden bibeholder de dog hver deres professions optik • Der etableres ikke en fælles praksis og dermed ikke en kommunikation, hvor nye tematiseringer kan udvikle sig.

13. Erfaringer fra projekt videnfællesskaber • Både ergo- og fysioterapeuter arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen • I skabelsen af det fælles redskab opdager man at den ene professions ydelse kan ´samstemmes´ med den andens ydelse • Der udvikler sig en refleksion over såvel egen professions selvforståelse som forståelsen af den anden

14. At forbinde projektet med noget kendt • Hvis projektet kan skabe forbindelse til de sociale systemers hidtidige optik, har man opnået at give videndelingen en legitimitet • Dette lykkedes i begge projekter

15. At overskride det kendte • Hvis projektet derudover indeholder udførelsen af en fælles opgave og fælles kommunikation, kan man opnå at videndelingen skaber sin egen kontekst • Dette lykkedes kun i projekt videnfællesskaber

16. Men • Videnfællesskaber er ressourcekrævende • vanskelig at få folk til at deltage • forudsætter penge • Samtidig med at man ikke helt kender til produktresultatet!

17. Opsummering • For at lette på selektionstvangen skal en videndeling følges op af en legitimitet • Hvis folk skal acceptere en øget indre kompleksitet, skal videndelingsprojektet rumme en fælles praksis og en fælles kommunikation

18. Opsummering • Mottoet må være • Videndeling behøver legitimitet for at starte og • fælles kontekst for at fortsætte

19. Hvad er videndeling? • Videndeling kan defineres på baggrund af det hyperkomplekse samfund • Videndeling er ensbetydende med at prøve at forstå en ny optik - samtidig med at man går i gang med at forandre sin egen optik

20. Hvad er videndeling? • Videndeling er for deltagerne en forstyrrelse. Den tvinger dem til at foretage nye selektioner samt fravælge andet end det de plejer • Videndeling skal både have en begrundelse, der peger tilbage til det hidtil kendte, dvs legitimitet • og udvikle en kontekst, som kommunikationen fremover kan referere til

21. Litteratur • Luhmann, Niklas (2000) Sociale systemer. Hans Reitzels Forlag • Qvortrup, Lars (1998) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal • Rapporten ”Projekt Videnfællesskaber. En rapport om et professionsudviklende cvu vita projekt, hvor uddannelse, forskning og praksis sammen producerer, deler og spreder viden” (Marts 2006) kan rekvireres via ts@db.dk