10 likes | 106 Views
Spejdernes Lejr 2012 Hej ulveunger & spejdere Til sommer skal du på sommerlejr, men ikke bare en hvilken som helst sommerlejr; du skal på Spejdernes Lejr 2012, hvor temaet er: Vi møder hinanden - vi forandrer verden - jeg udvikler mig
E N D
Spejdernes Lejr 2012 Hej ulveunger & spejdere Til sommer skal du på sommerlejr, men ikke bare en hvilken som helst sommerlejr; du skal på Spejdernes Lejr 2012, hvor temaet er: Vi møder hinanden - vi forandrer verden - jeg udvikler mig Det bliver den største spejderbegivenhed i Danmark nogensinde med omkring 35.000 børn, unge og voksne samlet i venskaber på tværs af korps, kultur og nationalitet. En korpslejr er en speciel oplevelse, fyldt med de fedeste aktiviteter, de sjoveste shows, de bedste venner, de største lejrbål og meget mere. Det er en lejr med fart på, men også med tid til at du kan opleve så meget som muligt. Spejdernes Lejr 2012 er din korpslejr, men det er også dine venners korpslejr – det er jeres lejr, og alle aktiviteter er planlagt til præcist jer. Du og din patrulje bestemmer selv hvilke af de mange aktiviteter I vil deltage i, og I er selv med til at gøre lejren til en fed oplevelse. Det er en lejr, hvor spejdere fra den store verden, bliver samlet i en lille verden, og hvor de store ting bliver virkelige og aktuelle. Det er en lejr, hvor du vil møde og opleve mennesker, ting og aktiviteter fra både nær og fjern. Spejdernes Lejr 2012 er for deltagere i alle aldre. Der er tilbud og aktiviteter til alle aldersgrene, også for de yngste. På lejren bor deltagerne gruppevis, og det skaber tryghed for de yngste, at de bor sammen med større spejdere og ledere, som de kender hjemmefra. Aktiviteterne foregår ude på lejrområdet, men der er også tilbud til de yngste lejrdeltagere, så udfordringerne passer til deltagernes alder. I løbet af lejren bliver der også særlige fællesoplevelser ved den store scene for alle lejrens yngste deltagere. Spejdernes Lejr er ikke bare en korpslejr, det er også en lille by, hvor du vil kunne opleve mange af de ting, du kender fra hverdagen. Du vil kunne gå i biografen, tage på cafe, surfe på nettet via det trådløse net, hænge ud med vennerne på torvet, spille fodbold på stadionet og meget mere. Det bliver en by fyldt med spejdere fra nær og fjern. Vi kommer til at bo i kvarterer. Aktiviteterne på Spejdernes Lejr 2012 er noget helt specielt at glæde sig til. I løbet af lejren, vil du få rig lejlighed til at deltage i de fedeste og største aktiviteter, med flere hundrede andre spejdere. Området omkring Holstebro rummer mulighed for alle typer af aktiviteter. Så glæd dig! Det hele starter den 21. juli 2012! Vi ses på Spejdernes Lejr 2012! ---------- klip ----------- klip ------------ klip ------------ klip ----------- klip ------------ FORHÅNDSTILMELDING – AFL. TIL DIN LEDER SENEST D. 21. ELLER 24. NOV. Praktisk Info: Pris: Ulveunger 2 overnatn. Ca. 675 kr. / Spejdere 9 overnatn. Ca. 1.450 kr. Tid: Lørdag d. 21. juli til Søndag d. 29. juli 2012 (ulve kan være med søndag til tirsdag) Sted: Holstebro Øvrigt: Se meget mere på lejrens hjemmeside: www.2012.spejderne.dk, og følg lejren på Facebook: www.facebook.com/spejderneslejr2012 Navn: Fødselsdag /år : Enhed: Ulv / Junior / Trop / Rover Forældres navn og adresse i perioden: Depositum v/tilmelding: 100 kr. – betales på konto 9539-4958039137 senest 01.12.11