Film omkring det gr nne bord

1. Film omkring det gr�nne bord Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

2. Film omkring det gr�nne bord 9.00 - 9.25 Eksamensgrundlaget 9.25 - 10.00 Film i undervisningen � romanens sprog � filmens sprog 10.00-10.15 Kaffe 10.15-11.15 Stil � lys, klip, komposition, kamerabev�gelser mm. 11.15-12.00 Form & struktur � subjektivitet og fort�llere i film 12.00-12.45 Frokost 12.45-13.25 Form & struktur � dramaturgien 13.25-14.05 Indhold � pr�mis, aktantmodeller og orkestrering 14.05-14.20 Kaffe 14.20-14.45 Film og genrer 14.45-15.00 Andre udtryksformer - lidt inspiration

3. Et signalement af danskfaget - med film og levende billeder i fokus Film kan analyseres som tekst Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysesp�rgsm�l skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fort�lles der? N�r indhold f�r udtryk

4. Eksamensgrundlaget Tekstopgivelser Der skal til begge pr�ver opgives eksempler p� de andre udtryksformer. Min 2 eksempler p� fiktion og min. 2 eksempler p� sagprosa. (Her opgives ikke normalsider) Andre udtryksformer kan v�re: levende billeder, fx reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm, samt lydklip: fx radiomontage eller h�respil En film kan anses for at v�re �et st�rre fiktivt v�rk� Opgivelserne skal fortrinsvis v�re af dansk og anden nordisk oprindelse. Udenlandsk litteratur i overs�ttelse kan medtages i begr�nset omfang. Svenske og norske tekster som har indg�et i klassens arbejde, m� gerne opgives, men det er ikke noget krav. (Svenske og norske kortfilm som tekstopgivelser, men ikke som pr�veopl�g) 

5. Eksamensgrundlaget Det enkelte pr�veopl�g skal have sammenh�ng med opgivelserne og v�re udformet s�ledes, at flere af fagets omr�der kan inddrages. Der indg�r et krav om fortolkning Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm.

6. Eksamensgrundlaget � pr�veform A N�r man har arbejdet grundigt med de andre udtryksformer, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begr�nsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i opgivelserne, m� mindst et af pr�veopl�ggene naturligvis best� i de andre udtryksformer Et opl�g m� ikke omfatte mere end �n tekst, �t billede, �n reklame, �n lydoptagelse, �n video eller lignende

7. Eksamensgrundlaget � pr�veform A Korte opl�g � max 8 min. I endnu h�jere grad end ved skrevne tekster skal man v�re opm�rksom p�, at s�danne pr�veopl�g ikke m� v�re for lange [under 8 min.]. Eleven skal have mulighed for at se eller h�re opl�gget igennem flere gange og for at g�re endnu fyldigere notater end ved tekstopl�g. Dels kan han ikke som ved tekstopl�gget notere og understrege direkte, dels har han ikke opl�gget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i pr�vesituationen. Endelig er selve teknikken med frem- og tilbagespoling p� b�de video og b�ndoptager mere tidskr�vende end at bladre i papirer

8. Eksamensgrundlaget � pr�veform A I alle opgaver der indeholder tekst [sprog], skal denne v�re p� dansk. Selv om tekstopgivelserne omfatter svenske og norske tekster, m� svensk og norsk s�ledes undg�s i pr�vetekster, og fx reklamer og musikvideoer med engelsk tekst m� ikke anvendes. Enkelte ord p� et fremmed sprog kan forekomme, men man b�r i s� fald sikre sig at den elev, der tr�kker den p�g�ldende opgave, forst�r disse ord. Tekster som indeholder danske dialekter, kan v�re meget vanskelige for eleverne at l�se og b�r kun anvendes som pr�vetekster, hvis dialekttekster direkte har v�ret et emne i �rets undervisning Bruges der som opl�g udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, kan l�reren have skrevet en kort tekst, eksempelvis i resum�form, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med lyd- eller videob�ndet samt de �vrige pr�veopl�g 

9. Eksamensgrundlaget � pr�veform A Opl�sning Eleven udv�lger et stykke, svarende til � normalside fra pr�veopl�gget til opl�sning. Er pr�veopl�gget �en anden udtryksform� skal l�reren finde et egnet tekststykke, som har relation til opl�gget. Fx anmeldelse, manusuddrag, artikel om reklamers betydning mm. Eleven skal ikke forholde sig tolkende hertil, men kan inddrage det kort i eksamen

10. Eksamensgrundlaget � pr�veform B Synopspr�ven Klassen v�lger fokusomr�der ud fra opgivelser Eleven tr�kker et fokusomr�de � overv�ret af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner p� pr�veopl�g og synops-udarbejdelse. L�reren vejleder

11. Eksamensgrundlaget � pr�veform B Opl�gget (tekstvalget) sammens�ttes af eleven under l�rerens vejledning. L�reren skal sikre, at der er rimelighed i opl�gget. Ikke for stort, ikke for sm�t. Mulighed for to tekstvalg/klip Klip kan her v�re af l�ngere varighed (fx spillefilm), da der ikke er nogen forberedelse - det skal ikke afvikles under pr�ven. Eventuel komparativ analyse

12. Eksamensgrundlaget � pr�veform B Eleven skriver synops: 1. side: Navn, pr�veniveau, titel p� fordybelsesomr�de, pr�sentation af pr�veopl�g og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig pr�ve, pr�sentation af analyse og fortolkningspunkter, pr�sentation af perspektiveringsomr�der, kildefortegnelse Synopsen indg�r ikke i den endelige vurdering

13. F�rst og fremmest er der Blue. Senere er der White, og s� er der Black, og forud for historien er der Brown� Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil nogen sinde forandres� Det m� retf�rdigvis siges, at Blue finder det hele lidt ejendommeligt. Men det vil v�re at g� for vidt at sige, at han p� dette tidspunkt har bet�nkeligheder. Poul Austers Genf�rd (New York-trilogien) Romanens sprog � filmens sprog

14. Romanens sprog � filmens sprog Hvordan ser en tanke eller f�lelse ud?