Velkommen til workshoppen ”Samtidig behandling af nikotin- og alkohol-afhængighed”

1. Velkommen til workshoppen ”Samtidig behandling af nikotin- og alkohol-afhængighed” Steffen Røjskjær, cand.phil Udviklingsleder, Ringgården Steffen@ringgaarden.dk Vejle, d. 18.11.10

2. Ringgården • Selvejende, nonprofit institution, der laver alkoholbehandling i døgnregi efter Sundhedslovens §141 • Afd. for forskning og formidling laver forskning for praksis

3. Behandling af Alkohol- Samt Tobaks- Afhængighed Bastainterj nu kan det være nok!, holdt! It. basta, af bastare være nok, strække til. Rygning og alkoholbehandling Støttet af: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Novartis Healthcare

4. Så meget ryges der • 93% af Ringgårdens klienter er rygere • Tre ud af fire storrygere har haft forældre, der røg meget • Tre ud af fem har haft et eller flere seriøse forsøg på rygestop det seneste år (Kilde: BASTA-undersøgelsen 2007)

5. alkohol alkohol nikotin nikotin

6. To hypoteser om rygning og ædruelighed • Coping-hypotesen: • at holde op med at ryge gør det vanskeligere at holde sig ædru (”én ting ad gangen”) • Priming-hypotesen: • fordi rygning og drikning ofte følges ad, kan rygning øge trangen til alkohol. Et rygestop under eller efter behandling for et alkoholproblem forøger chancerne for at forblive ædru Coping=mestring; Priming=”tændsats-funktion”

7. To mus holder gang i trædemøllen • Nikotin påvirker samme områder i hjernens belønningssystem som alkohol • Rygning er udtryk for en psykologisk afhængighed (dvs en særlig måde at tænke, føle og handle på), som er meget lig den psykologiske afhængighed af alkohol: når du ryger under alkohol-behandlingøver du dig i (alkohol)-misbrug, dvsvedligeholder afhængigheds-skabende tanker, følelser og handlinger) Alkoholmus Vikarierende Nikotin mus

8. To sider af samme sag ”Når du under behandlingen for alkohol-problemer samtidig eksperimenterer systematisk med at reducere tobaks-rygning, så arbejder du indirekte med den fælles faktor (afhængigheden), som er involveret i både dit forhold til alkohol og til tobak”.

9. Osteklokke-syndromet • Vi får adgang til trang, lyst, automatiske tanker og adfærd knyttet til afhæn-gighed, som beboerne kan ”øve” sig i at mestre …også selvom alkoholen er (midlertidig?) sendt på pension og hverdagens trængsler er laaangt væk

11. Sagt på en anden måde har vi arbejdet med: Overordnede behandlingsprincipper: • Bevidstgørelse (om rygevaner og signaler på trang) • Viden (om sammenhæng mellem rygning og alkoholafhængighed) • Forståelse (for handle-muligheder og konkrete redskaber) Omsat i praksis ved at arbejde med: • Motivation og psykoedukation • Selvkompetence • Selvkontrol/impulskontrol • Adfærdseksperimenter

12. To af træningsøvelserne • FreezeFraming ved signaleksponering og responshæmning • Visualiering/Ankring

13. Forskelle ved udskrivning • i BASTA er der flere end i kontrolgruppen, der nedsætter deres tobaksforbrug under behandlingsforløbet • i BASTA ses større reduktion af scoren for nikotinafhængighed end i kontrolgruppen • i BASTA er der flere klienter end i kontrolgruppen, som ændrer syn på rygning (overvejer at ændre rygevaner og opfattelsen af, hvor vigtigt det er, er øget) • i kontrolgruppen har flere klienter end i BASTA oplevet en stigning i vigtigheden af at ændre alkoholvaner

14. Gennemsnitligt tobaksforbrug ved indskrivning, udskrivning og opfølgning (for de klienter, der deltager i opfølgningen; BASTA n= 19; Kontrolgruppen n=23)

15. Ændringer i rygemønster

16. Virker det så…? • Undersøgelsen kan ikke bekræfte, at fokus på nikotinafhængighed på sigt vil medføre kontrol med afhængigheden af alkohol og dermed forstærke effekten af alkoholbehandlingen • Undersøgelsen understøtter ikke antagelsen om, at man kan forebygge tilbagefald til alkoholmisbrug med samtidig rygeafvænning eller rygefokusering. • Det betyder ikke, at undersøgelsen som sådan er et argument imod den gryende forskning på området, der peger på, at rygning øger tilbagefald til alkoholmisbrug, og at kombination af alkoholbehandling og rygeafvænning rummer et effektpotentiale.

17. Hvorfor virker det ikke bedre? • ”Doseringen” af rygefokus har måske været for lav (20% af tid/energi er viet til rygeafvænning og 80% til alkoholbehandling) • Man kan ræsonnere på den måde at • vi havde for ringe omfang og styrke i ryge-afvænningsdelen til at få fuld effekt på både alkoholafhængigheden og rygningen, • det i stedet er ”gået lidt ud over” alkoholbehand-lingsdelen, som jo mister 20% omfang/styrke uden at få den supplerende effekt fra BASTA elementerne.

18. Hold nallerne fra vores smøger! Lad gå med at jeg sætter flasken, men smøgerne…det er for nederen! • Motivationel ambivalens var udtalt og blev trigget massivt trods lavmælt behandlerstil • Metoderne indebar konfrontation med tobaksvaner og nikotin-afhængighed. Supplerende fokus på rygning trænger nogle klienter op i et hjørne i forhold til den sidste rest af deres afhængigheds-adfærd, rygningen  modstand!

19. Konklusion • Vi kan dæmme op for den kendte øgning i rygning under alkoholbehandling • Vi får beboerne i tale på en mere direkte måde omkring trang, automatiske tanker osv. • Vi har gjort gode erfaringer med delmetoder (kortlægning, freezeframing, cue-exposure, responshæmning m.v.) • Vi har oparbejdet viden og psykoedukativt materiale • Men vi kan ikke aktuelt dokumentere gennemslag i form af forbedret alkoholkontrol • …ét forsøg er sjældent nok!