Kultur- og branchestudier

1. Kultur- og branchestudier M-KA1 15.05.13

2. Musik og kreativitet “As an artist—and I believe I am a thinking artist, not hopefully a mindless artist—it doesn’t bother me that I don’t know everything about either the creative process or its progeny. I am happy to know that it works, and that in the main I can rely on it and the way it functions. The fact that there are unrevealed and incomprehensible mysteries in the creative-arts process and in our evaluation of its products does not disturb me, although it arouses my curiosity. But I don’t have to know how something works in order to use it.” - GuntherSchuller

3. Kreativitet og kulturel produktion Kreativitet i et bredere perspektiv. Kreativitet finder sted i: 1. Domæne af viden. - Som musiker tilegner du dig viden, kulturel kapital, en habitus, der karakteriserer din evne til at være kreativ og at andre kan opfatte dig som sådan. 2. Felt. Din brug af viden og kreativ udfoldelse finder sted i et felt (jf. Bourdieu). Du laver ikke bare musik i et socialt vakuum. Din musik forholder sig til tidligere tiders musik, til genrefællesskaber, art worlds, publikum etc. 3. Individet. Kunstneren kan være prædisponeret for at skabe de variationer i den kulturelle produktion, som feltet definerer som kreative. De tre dele af ”det kreative” hænger sammen. Analogi: Ild kan ikke eksistere uden brændsel, luft eller en gnist. Det er gnisten (individet/kunstneren), der anses for at være den aktive (kreative) i denne proces, men uden alle tre elementer kan flammen (det kunstneriske produkt) ikke opstå. Læs mere: McIntyre: ”Creativity and Cultural Produktion: A Study of Western PopularMusicSongwriting”, Creativity Research Journal 1/20 (2008)

4. Schön: Den reflekterende praktiker (2009[1982]) Skellet mellem teori og praksis har først og fremmest noget at gøre med forskellige måder at tænke og tale på. Tillidskrise til den professionelle viden. Mystik omkring den praktiske viden/handlen. ”Når folk bruger ord som kunst eller intuition, så er det som regel for at sætte punktum for diskussionen i stedet for at stille spørgsmålstegn ved tingene. Det virker, som om den prakiserende siger til sin akademiske kollega: ”Selvom jeg ikke kan acceptere ditvidenssyn, så kan jeg ikke beskrive min egen viden.” Nogle gange virker det, som om den praktiserende siger: ”min viden er ubeskrivelig,” eller måske ligefrem: ”Jeg vil ikke give mig af med at beskrive den for ikke at komme til at handlingslamme mig selv.”” (s. 9) Teknisk rationalitet ”Techknowledge” Refleksion-i-handling Refleksiv praksis

5. Schön: Den reflekterende praktiker (2009[1982]) Reflektere over handling. Reflektere i handling. Schön bruger f.eks. jazzimprovisation- og sammenspil som eks. (s. 56f) Fornemmelsen/muligheden for overraskelse. Mathias Hammer om musikalsk kreativitet uden for musikken: ”Jeg bruger min usikkerhed og evne til improvisation som drivkraft. Jeg forbereder mig, men jeg ved sgu ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg gør det alligevel.”