100 likes | 239 Views
”Hvad skal man gøre? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten – spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd.” ( Giddens , 1996 ,). Mediepædagogik og -kultur.
E N D
”Hvad skal man gøre? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten – spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd.” (Giddens, 1996,) Mediepædagogik og -kultur Mediers betydning for identitetsdannelsen, som socialiseringsfaktor og for kulturel betydningsdannelse 3. November 2011
Sociale netværk • Metakommunikation
Sociability • Georg Simmels begreb ”selskabelighed” • minder om ”fatisk kommunikation” (Roman Jacobsen) • Kommunikationsform • Form over indhold • En legende karakter • Selve socialitetens stil • Optræder i grupper af ligestillede individer • Det personliggjorte, men ikke intime samvær
Vigtig kompetence? • …. Det kan antages at den selskabelige kommunikationskode eller –stil, for at bruge Simmels begreb, er en af de vigtigste nye kompetencer og ligefrem et kvalifikationskrav for det medierede menneske i fremtiden.”Tove Arendt Rasmussen, Nye vidensmedier, 2011 • Hvordan kan vi i skolen forholde os til nye, fremtidsrettede kvalifikationskrav? • Hvordan kan begrebet om selskabelighed inddrages i en mediepædagogisk strategi?
Produsers • Dimensions of participatory media
Barndom/ungdom • Konstruktioner • Tweens 8-12 årige ”between age”; dvs. imellem barndom og ungdom. • Unge 12- 18 årige (Mellem barndom og voksenalder)
Identitetsdannelse • Teoretisk er identitetsbegrebet et vidt diskuteret begreb. Sådan som jeg ser det, eksisterer der overordnet to teoretiske modpoler: Den • psykodynamiske og den socialkonstruktionistiske. Inden for den psykodymaniske position opfattes identitet som en forholdsvis fast • kerne, mennesket selv udvikler i løbet af livet. Der er altså tale om noget biologisk og indre psykologisk. Denne identitetsopfattelse kan • bl.a. spores tilbage til den tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik H. Erikson (1992) og hans faseteori, der definerer identitet som en • fast, men ikke upåvirkelig dannelse, der grundlæggende udvikles gennem et krisepræget forløb af transformativ karakter med det • centrale udviklingsforløb placeret i ungdomsårene. Inden for den socialkonstruktionistiske position opfattes identitet som noget • samfundsmæssigt og socialt konstrueret – repræsenteret af teoretikere som eksempelvis Goffman eller Lemke – og det er denne • opfattelse, der refereres til i dette oplæg