Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – hvilke jobmuligheder åbner den op for?

1. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – hvilke jobmuligheder åbner den op for? Konference ”Veje til beskæftigelse – via vejledning og uddannelse” 8. december 2008 Erling Annesen UU specialvejleder UU Viborg

2. Hvordan kan vi gennem vejledning og Uddannelse ruste mennesker med handicap og sygdom til arbejdsmarkedet? ”Samfundet kan gennem inklusiv adfærd ruste arbejdsmarkedet til at rumme enhver, der ønsker at bidrage til skabe værdier i samfundet !” Man fødes ikke med et handicap ! Handicap er de begrænsninger omgivelserne sætter for menneskets muligheder for at udfolde sine evner og potentialer.

3. Salamanca Erklæringen (Salamanca, Spanien, 7.-10. juni 1994) Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn.

4. Alle børns ret til uddannelse er nedfældet i Menneskerettighedserklæringen og blev endnu engang bekræftet ved Verdenskonferencen om Uddannelse for Alle. - Ethvert menneske med handicap har ret til at realisere egne ønsker om uddannelse, for så vidt det overhovedet er muligt. - Forældre har en naturlig ret til at blive spurgt til råds om den uddannelse, der passer bedst til deres børns behov, situation og ambitioner. Dakar, Senegal, i april 2000

5. Internationale konventioner Danmark har tiltrådt fastslår følgende: - enhver har ret til uddannelse i det ordinære uddannelsessystem - uddannelserne skal baseres på ligestilling og inkludering, - uddannelserne skal planlægges og tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger med såvel formelle som uformelle tilgange (læringsprincipper/læringsstile), - man skal kunne tage uddannelser overalt i landet under alle økonomiske forudsætninger - det er endvidere vigtigt at sikre sig at uddannelserne iværksættes og implementeres i et tæt samarbejde mellem forskellige ministerielle områder, og en forenet indsats fra offentlige myndigheder og organisationers side såvel nationalt som regionalt.

6. Som led i det europæiske handicapår offentliggjorde regeringen i februar 2003 sin handicappolitiske handlingsplan med følgende udsagn: ”Vi betragter mennesker med et handicap som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre. Og vi gør det, fordi mennesker med et handicap også skal have mulighed for at få del i den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt arbejdsliv.” Derfor blev aftalt følgende strategi med trehovedmål: Antallet af beskæftigede personer med en nedsat funktionsevne skal stige med 2.000 personer per år. Andelen af virksomheder , der har medarbejdere med handicap ansat, skal stige med 1 procentpoint per år. Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at få støtte eller hjælpemidler, der kan kompensere for handicappet.

7. Link: www.clh.dk/?id=968

8. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Undervisningsministeriet LOV nr 564 af 06/06/2007 § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. USB /STU Efterfølgende benævnt USB

9. Undervisningsministeriets brochure om USB Uddannelsen http://pub.uvm.dk/2008/usb/documents/usb.pdf

10. Målgruppe - Unge med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder - Autisme spektrum gruppen - Opmærksomhedsforstyrrelser/ ADHD - Socio-emotionelle vanskeligheder - Psykiske og fysiske handicaps Variationen i problemfelterne og den enkeltes behov er meget forskellige, hvilket kan illustreres på følgende parametre: Kognitivt: fra retarderet til et højt intelligensniveau Sprogligt: fra et nonverbalt til et alderssvarende sprog Fysisk: fra fysisk handicap til velfungerende motorik Følelsesmæssigt: udsving fra på den ene side psykisk ustabil til et velfungerende følelsesmæssigt niveau. Fagligt: fra et niveau på førskole stadiet til et alderssvarende niveau. Koncentration og opmærksomhed: fra virkeligt store vanskeligheder, der f.eks. kræver medicinering, til et velfungerende niveau. Fleksibilitet: fra det meget rigide og svært motiverbare til et almindeligt niveau

11. Uddannelsesplanen - ALMENE DEL: udvikling personligt – socialt, samfundsfagligt - kommunikation/indsigt/viden, boundervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi, kendskab til det offentliges tilbud og uddannelsesmæssige hjælpemidler. Serviceloven: § 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

12. Uddannelsesplanen - SPECIFIKKE DEL: ( 840 timer á 60 min. / år) (udvikling af interesser, evner, særlige færdigheder, fritidsaktiviteter, forberedelse til beskæftigelse, virksomheds og institutionsbesøg, arbejdsmarkedsforhold og praktikforberedelse.) ”LAB loven”: USB Uddannelsen vil primært være målrettet personer med flg. Matchgruppe placeringer: Matchgruppe 4: Ledige der vil kunne varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Der er ikke tale om en eksakt opgørelse af et præcist timeantal, som den enkelte person kan/ikke kan klare. Matchgruppe 5 : Ledige, der aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked.

13. Leverandører til uddannelsen: Kommunale uddannelsesinstitutioner – herunder vedr. specialundervisning for voksne Husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Efterskoler – særligt tilrettelagte forløb Daghøjskoler Værksteder Andre institutioner Bo- og opholdssteder Regionale tilbud

14. Uddannelsesplanen - PRAKTISK DEL: 280 timer pr. år. - hver praktikdag tæller 4,2 time. - PROGRESSIONS BESKRIVELSES DEL. Gennemførelsesbevis

15. Forsørgelse Man kan ikke få SU til USB Uddannelse ! Når man er under 18 år, er det forældrenes ansvar at sørge for forsørgelsen Når man er 18 år og derover gælder følgende: - her kan man få social pension ( udd. Alm. taxameter tilskud) - her kan man få kontanthjælp, forrevalidering, revalidering ( udd. betalingsloven)

16. UU Ungdommens Uddannelsesvejledning Udredning og indstilling - fokus på den unges muligheder for anden uddannelse (EGU, produktionsskole m.v.) 12 ugers afklaringsforløb - første led i uddannelsen Individuel uddannelsesplan Opfølgning på og justering af uddannelsesplanen – min. én gang om året

17. 1. USB : – hvilke jobmuligheder åbner den op for ? 2. USB: – hvilke muligheder og løsninger virker i overgangen fra uddannelse til arbejde i relation til handicap ? Når en medarbejder skal ansættes sker det ud fra vurdering af færdigheder: Færdigheder kan her eksempelvis deles op i: - intellektuelle (kognitive) - praktiske (håndelag) - funktionelle (fysisk formåen) - sociale (interpersonelle relationer) - adfærdsmæssige (social læring – handlinger -kulturforståelse) Prædikatet ”Ung med særlig behov” præciserer netop begrænsninger i forhold til en eller flere af ovennævnte færdigheder USB forløb vil i omfattende grad kunne udbedre -/ rette - / kompensere for disse begrænsninger.

18. Hvordan ? Helhedsorienteret tilgang via placering Den Almene del (Sociale del) Den Specifikke del (Lærings del ) Den Praktiske del ( Arbejds del )

19. Indsatsen funderes på læringsstile ( ex. Howard Gardners ” Mange Intelligenser”) og social tilgang til den enkelte ( ex. Mentoragtig støtte – eller Grundtvigs ” Høje figurer i åbent landskab”) Gardner: - Interpersonal intelligens - Musikalsk intelligens - Intrapersonel intelligens - Sprogelig intelligens - Kropslig / Kinæstetisk intelligens - Logisk – matematisk intelligens - Visuel – rummelig intelligens - Naturalistisk intelligens - Eksistentiel intelligens Uddybning er vedhæftet denne præsentation som bilag.

20. Eksempel 1. Ung mand med sociale og adfærdsmæssige begrænsninger, grundet autisme. Effekt: Isolation, tilbagetrækning, angst for nyt, ensomhed uvilje mod at prøve nyt , depression. Indsats: Samtale / Vejledning ud fra interesse med heraf følgende plan (tal/IT/lager). - Uddannelse med kombineret social træning og læring, samt botræning og særlig tilrettelagt aftaler om praktik. - Opstart på interessebåret netværksetablering og kognitivt baseret selvforståelse (styrke/svagheder), samt kommunikationstræning. - Virksomhedskontakt med information om handicap/kapacitet og langsom tilpasset opstart inklusiv mentorstøtte ift. den unge og øvrige medarbejdere og langsom forøgelse at arbejdsindsats - Opstart på ny fase af læring målrettet egne styrkesider og specialkompetancer, kombineret med indlæring delvist tilrette fremtidig virksomhed. - Glidende overgang fra USB til Forrevalidering/ afklaring af bobehov og intensiveret virksomhedstræning og socialisering. ?

21. De unge opnår kvalifikationer gennem en uddannelse, tilrettelagt ud fra deres særlige behov. Eleven får IT kompetencer, som sætter dem i stand til at løse konkrete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb, og modtage læring på et højt IT fagligt niveau. Alt sammen med det mål at opnå varig beskæftigelse. Eleverne besidder hver for sig spidskompetencer indenfor ét af fire hovedområderne: · Teknik · Softwarekonstruktion · Visualisering · Quality Assurance Ved praktik indføres eleven i det arbejdsmæssige og sociale miljø i virksomheden og der skabes en relation mellem virksomhed og elev.

22. Eksempel 2. Ung mand med indlærings- og hukommlesesmæssige begrænsninger, grundet intelligens og kognitive færdigheder, samt svagt hukommelsesspænd. Effekt: Begrænsede læse og regne færdigheder, svag selvtillid, oplevet mange nederlag, svært ved at benytte offentlig transport og at huske beskeder eller instruktioner – oplever afmagt. Indsats: Samtale / Vejledning ud fra interesse med heraf følgende plan. (praktisk/IT/ ude-inde) Uddannelse med kombineret social træning og læring, samt botræning Opstart indøvning af praktiske færdigheder indenfor service-området, kombineret med IT understøttelse og træning Virksomhedskontakt med information om handicap/kapacitet og langsom tilpasset opstart inklusiv mentorstøtte ift. den unge og instruktion af IT løsning til arbejdsleder og langsom forøgelse at arbejdsindsats Praktisk træning i praktik og på uddannelse, med kommunikation og befordringstræning, samt etablering af fritidsnetværk.

23. Ex. PDA-projekt (e-læring) www.pda-projektet.dk I den unges arbejdsfunktion, kan et IT hjælpemiddel sætte dem i stand til, at instruere sig selv, eller blive instrueret under daglige arbejdsprocesser i virksomheden, og på den måde tilegne sig et minimum af de faglige kompetencer, og dermed blive en mere ligeværdig kollega i virksomheden. Arbejdsproces-programmet afvikler bedst lineære arbejdsprocesser, som følges i en række trin. Hvert trin er således forklaret ved hjælp af billeder, tekst og lyd (talesyntese).

24. modtagelse visitation Dilemma ! ydelse BSK.afd. jobkonsulent Min Kontakt Person I Kommunen UU SOC afd. Faglig konsulent Helhedsorienteret tilgang til borgeren – Afklaring foretages i interne grupper Valg af tovholder !

25. Åbenhed, tryghed, dialog mellem forskellige faggrupper / forvaltninger skaber Fælles forståelse Fordomsfri virksomhedskultur Videns- og erfaringsudveksling på tværs af faggrupper / forvaltninger bidrager til at udvikle - en effektiv og serviceorienteret indsats overfor den enkelte unge med behov for støtte. Uddelegering af kompetence skaber ansvar og handling

26. Den 3 årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – bygger på samarbejde, dialog og fælles forståelse Retssikkerhedsloven Love fra Undervisningsministeriet Bekendtgørelse ombetaling for visse uddannelsesaktiviteter Lov om voksen special undervisning 18 år Ikke Statstilskud Lov om aktiv socialpolitik Lov om social pension 18 år Revalidering Førtidspension Lov om social service Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Social støtte - Botilbud Kontanthjælp - Aktivering U 18 år Anbringelse Lov om Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov § 2. Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Alder ca. 16 ½ - 18 år

27. TAK

28. Bilag om intelligenser. Kilde til bilaget er: http://intelligenser.emu.dk/temami/mi/intkortfortalt.html

29. Interpersonel intelligens Mennesker der har den interpersonelle intelligens som en af sine fremtræden styrker er gode til at indgå i sociale sammenhænge, fungerer godt i samspil med andre og har indfølingsevne. Disse mennesker kan have et stort udbytte af at vende deres ideer og tanker med andre mennesker i en gruppe.

30. Musikalsk intelligens Mennesker der har den musikalske intelligens, som en af deres fremtrædende styrker, er gode til at huske melodier, rytmer, har timing, trommer og klapper med hænder og fødde.

31. Intrapersonel intelligens Mennesker som har intrapersonel intelligens, som en af sine fremtræden styrker, er gode til at forstå sig selv og andre, har hyppigt brug for at være sig selv, er selvmotiverende, vedholdende, og har brug for tid alene og plads til selvstudium og refleksion.

32. Sproglig intelligens Mennesker der har den sproglige intelligens som en af deres styrkesider, er gode til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Det kan være i en sammenhæng, hvor man skal overbevise andre argumenterer, eller måske i informationsøjemed.

33. Kropslig/kinæstetisk intelligens Mennesker der har den krops-kinæstetisk intelligens som en af deres styrkesider har stor færdighed i at bruge deres krop til sport, drama og teater og hænder til håndværks- mæssige udfordringer.

34. Logisk-matematisk intelligens Mennesker der har den logisk-matematiske intelligens som en af deres styrkesider er gode til at se logiske sammenhænge og ræsonnere, de tænker i systemer og tal, eksperimenterer og stiller spørgsmål.

35. Visuel-rumlig intelligens Mennesker, der har den visuel-rumlig intelligens som deres styrkesider, tænker i billeder og forestillinger og er gode til at forestille sig, hvordan ting vil se ud. De navigere og har retningssans.

36. Den naturalistiske intelligens Mennesker, som har den naturalistiske intelligens som deres styrke- sider er gode til at ordne og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere.

37. Eksistentiel intelligens. Interessen for de store spørgsmål. Evnen til at placere sig selv i forhold til kosmos yderste horisonter, det uendelige store såvel som det uendelige lille- og den derved beslægtede evne til at placerer sig i forhold til de mest eksistentielle begreber i menneskets tilværelse. Livets betydning, meningen med døden, den fysiske og psykiske verdens endelige skæbne, dybtgående oplevelser, som kærlighed til et andet menneske eller total fordybelse i en kunstart.